Regeringen skrotter det grønne regnskab
I april kaldte Danmarks rigsstatistiker det første grønne nationalregnskab for ”det hotteste siden skiveskåret brød”. Nu skal bevillingen fjernes fra finansloven.
Det grønne nationalregnskab, der blandt andet skal udregne miljøkonsekvenserne af ændringer i økonomien, ser ud til at få et kort liv på dansk jord.
Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at stoppe den bevilling på 4,5 millioner kroner, som Danmarks Statistik har brugt til at udvikle metoderne til et grønt regnskab, der går længere end det EU-lovpligtige. At regeringen vil spare på at opdatere sin grønne databank undrer blandt andre tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard, der i dag er bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito.
”Alle, der interesserer sig for økonomi, forstår i stigende grad, hvorfor et grønt nationalregnskab giver mening. Det er et ærgerligt sted at spare. Jeg savner virkelig en begrundelse for, hvorfor bevillingen skulle væk”, siger Connie Hedegaard til avisen Information.
I samme avis forklarer miljøprofessor på KU, Lars Gårn Hansen, hvorfor regnskabet er en god ide.
”Hvis man ikke har det, risikerer man at tage beslutninger, der ser gode ud i forhold til BNP og markedsøkonomien, men som egentlig er en dårlig forretning, fordi de ødelægger mere velfærd på miljødelen, end de gavner økonomisk, ” siger Lars Gårn Hansen.
Det hotteste siden skiveskåret brød
Det er kun få måneder siden, at Danmarks Statistik præsenterede det første regnskab på Christiansborg med nye data og ny metodeanvendelse. Ved præsentationen sidst i april kaldte rigsstatistiker Jørgen Elmeskov nyskabelsen for ”det hotteste siden skiveskåret brød”.
Også tidligere økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen, der i dag er formand for Klimarådet, håbede i april på, at Danmark med tiden kunne få et egentligt grønt bruttonationalprodukt.
”Sagen er jo den, at det økonomiske system slet ikke kunne fungere, hvis ikke der var et naturgrundlag”, sagde overvismanden ifølge Altinget.
Akademikerbladet.dk afventer pt en kommentar fra Miljøminister Esben Lunde Larsen.
Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at stoppe den bevilling på 4,5 millioner kroner, som Danmarks Statistik har brugt til at udvikle metoderne til et grønt regnskab, der går længere end det EU-lovpligtige. At regeringen vil spare på at opdatere sin grønne databank undrer blandt andre tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard, der i dag er bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito.
”Alle, der interesserer sig for økonomi, forstår i stigende grad, hvorfor et grønt nationalregnskab giver mening. Det er et ærgerligt sted at spare. Jeg savner virkelig en begrundelse for, hvorfor bevillingen skulle væk”, siger Connie Hedegaard til avisen Information.
I samme avis forklarer miljøprofessor på KU, Lars Gårn Hansen, hvorfor regnskabet er en god ide.
”Hvis man ikke har det, risikerer man at tage beslutninger, der ser gode ud i forhold til BNP og markedsøkonomien, men som egentlig er en dårlig forretning, fordi de ødelægger mere velfærd på miljødelen, end de gavner økonomisk, ” siger Lars Gårn Hansen.
Det hotteste siden skiveskåret brød
Det er kun få måneder siden, at Danmarks Statistik præsenterede det første regnskab på Christiansborg med nye data og ny metodeanvendelse. Ved præsentationen sidst i april kaldte rigsstatistiker Jørgen Elmeskov nyskabelsen for ”det hotteste siden skiveskåret brød”.
Også tidligere økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen, der i dag er formand for Klimarådet, håbede i april på, at Danmark med tiden kunne få et egentligt grønt bruttonationalprodukt.
”Sagen er jo den, at det økonomiske system slet ikke kunne fungere, hvis ikke der var et naturgrundlag”, sagde overvismanden ifølge Altinget.
Akademikerbladet.dk afventer pt en kommentar fra Miljøminister Esben Lunde Larsen.
