"Muhammed-tegningerne er som Mona Lisa på Louvre"

Skovgaard Museet i Viborg har været midtpunkt for en sand mediestorm med åbningen af en udstilling om blasfemi og ytringsfrihed. Muhammed-tegningerne bliver nemlig ikke udstillet, hvilket har ført til klar kritik fra både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Søren Espersen (DF), der kaldte det for ”kujonagtigt” og ”foragtelig kunst-censur”.

Vi taler om udstillingen og mediestormen med ugens profil, museumsleder Anne-Mette Villumsen, der er mag.art. i kunsthistorie fra KU.

I åbner en udstilling om blasfemi i kunsten. Hvorfor?
Vi vil gerne vise, at billeder igennem århundreder har provokeret og skabt debat. Det er ikke noget nyt, der er blevet opfundet på grund af Muhammed-krisen. Det er sådan set en rigtig gammel diskussion, og det perspektiv vil vi gerne give.

Titlen på udstillingen er Billedstorm. Det går tilbage til reformationen, hvor der var en kæmpe debat om brugen af billeder i kirken. Calvinisterne mente, at den eneste udsmykning, man måtte have i kirken, var Bibelens ord. Alt andet var blasfemisk, og derfor angreb man kirker og fjernede billeder og udsmykning. En billedstorm.

Det ironiske er, at der så har rejst sig en billedstorm mod vores udstilling. En udstilling, som ingen endnu har set, fordi den først åbner i eftermiddag.

Ja, I er blevet kritiseret for ikke at vise Muhammed-tegningerne, der lige nu er det mest aktuelle eksempel på blasfemi og ytringsfrihed i Danmark. Hvorfor er tegningerne ikke med i udstillingen?
Da vi planlagde udstillingen diskuterede vi naturligvis: Skulle vi vise dem eller ikke vise dem? Min beslutning var ikke at vise dem, fordi det ville tage hele fokus. De ville være som Mona Lisa på Louvre. Ingen ser alt det andet. For mig handler det ikke om selvcensur, ikke om frygt. Det er en faglig begrundelse.

Du har før sagt, at det giver flere nuancer ikke at have tegningerne med på udstillingen. Hvad mener du med det?
Vi vil sådan set gerne tale om Muhammed-tegningerne. Muhammed-krisen er en af årsagerne til, at vi overhovedet laver udstillingen. For det er et eksempel på, at grænserne for, hvad man kan vise, hele tiden rykker sig.

Problemet er bare, at når folk taler om Muhammed-tegningerne, så bliver det ekstremt følelsesladet, ekstremt politisk, ekstremt sort-hvidt. I debatten om tegningerne står folk i hver sin grøft, gravet meget langt ned fra hinanden – og ingen kan finde en mellemvej, hvor man kan lære af hinanden.

Men du er ikke kun fagperson. Du er også leder af et museum med en masse medarbejdere, du er ansvarlig for. Hvor meget har du overvejet deres sikkerhed, da I skulle vælge om Muhammed-tegningerne skulle vises?
Hvis vi skulle vise dem, hypotetisk set, ville museet blive et potentielt mål for terror. Vi er en lille institution, som slet ikke er i stand til at håndtere den sikkerhedsrisiko, og jeg vil ikke udsætte museets gæster og personale for den risiko. Så det var selvfølgelig også noget, vi diskuterede, men det var egentlig ikke grunden til beslutningen.

Det er en beslutning, som jo har vækket en billedstorm mod jeres egen udstilling, kan man sige. Hvordan har du oplevet mediedebatten?
Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg har modtaget mails fra folk, der vil have mig fyret og fjernet det offentlige tilskud til museet – og hvor de sviner os til. Mange giver også dårlige anmeldelser af museet på nettet, selv om de ikke har været her.

Det er tankevækkende og bekræfter egentlig bare vores beslutning om ikke at vise tegningerne, fordi debatten bliver for ekstrem. Det er jo tegninger, der skaber så meget splid, at mennesker er døde på grund af dem. Hele denne her virak viser, at det er så godt som umuligt at have en saglig, faglig debat om Muhammed-tegningerne – selv om det egentlig er det, vi gerne vil. 

Og hvad er det så for en debat, du hellere vil skabe med jeres udstilling?
Der vil jeg godt fortælle om et fotografi, vi viser på udstillingen, Piss Christ af Andres Serrano. Det er et billede, der skabte stor debat i USA, fordi det viser et krucifiks nedsænket i urin. Umiddelbart ligner det bare et smukt billede, men så finder man ud af, at det er hans eget pis, det ligger i. Han pisser på Kristus, tænker man.

Det interessante er, at Andres Serrano selv er troende katolik, og det er et billigt plastic-krucifiks fra Kina, han har fotograferet. Hans pointe er faktisk, at kristendommen bliver misbrugt kommercielt. Og så er værket pludselig meget mere kompliceret, og det åbner for en diskussion. 

Det er kunstens opgave. Ikke at give svar, men at stille spørgsmål. At give et anderledes syn på verden og vise, at tingene ikke er så enkle, som politikerne fremstiller det.

Billedstorm kan ses på Skovgaard Museet i Viborg resten af året. Se mere her.