DM's Forsknings­priser 2017: Identitetsforskning

Karin M. Frei kommer fra den naturvidenskabelige verden og er cand.scient. i geologi, men har altid haft en stor interesse for arkæologi.

“Da jeg var færdig med min kandidat i geologi, bankede arkæologien hårdere og hårdere på min dør. Jeg blev nødt til at lukke den ind og satte mig for, at jeg ville finde en vej, hvor jeg kunne kombinere min naturvidenskabelige baggrund med arkæologi”, fortæller Karin M. Frei, som i 2016 blev udnævnt til forskningsprofessor ved Nationalmuseet og Danmarks første professor i arkæometri, som kommer af, at hun anvender naturvidenskabelige metoder på arkæologisk materiale.

Karin M. Frei er kendt fra DR’s serie “Historien om Danmark”, hvor vi så hende få blanke øjne, da hun for rullende kameraer fik resultaterne fra strontiumisotopanalysen af Skrydstruppigen og kunne slå fast, at hun ikke er født i Danmark.

Skæbnefællesskab
Tidligere har hun vist, at Egtvedpigen kom langvejsfra til Danmark. Ligesom Karen M. Frei selv gjorde.

Hun er født og opvokset i Argentina som barnebarn af danske udvandrere. Familien boede i en dansk koloni, og hendes mormor var mangeårig præst i den danske kirke i hovedstaden Buenos Aires. Da Karin M. Frei var 10 år, valgte familien at forlade det utrygge liv i et militærdiktatur og flyttede til Spanien. Men Karin M. Frei faldt aldrig helt til. Hun følte sig rodløs, og som 17-årig rejste hun til Danmark for at søge sine rødder og sin identitet.

Hun ved det ikke helt, men måske er det derfor, hun er så fascineret af at forske i, hvor folk kommer fra, som hun fx har gjort det med Egtvedpigen og Skrydstruppigen. Ved at analysere tænder, hår og tekstiler fra de forhistoriske kvinder har hun fundet ud af, at ingen af de to er født i Danmark, men er rejst hertil senere i deres liv. Analyserne er gennemført med strontiumisotopmetoden, som hun selv har udviklet for tekstiler, hår og negle.

Koblingen mellem naturvidenskab og humaniora
Det lykkedes Karin M. Frei at få et ph.d.-stipendiat, som gik på tværs af forskningsområder, da Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet for 11 år siden slog et stipendiat op, som handlede om tekstilforskning.

“Jeg tænkte, at det var min chance, og skrev en ansøgning, hvor jeg præsenterede min ide om at kombinere arkæologi og geologi for at finde ud af, hvor ulden i forhistoriske tekstiler stammer fra”, siger Karin M. Frei.

“Jeg fik stipendiatet og følte mig virkelig heldig, for jeg har ikke hørt om andre med naturvidenskabelig baggrund, som har lavet en ph.d. på humaniora”, siger hun.

Strontiumisotop som gps
Under ph.d.-projektet udviklede Karin M. Frei sine banebrydende analysemetoder, som hun er blevet kendt for både herhjemme og i udlandet, og som blandt andet kan bruges til at fastslå, hvor forhistoriske tekstilers råmateriale stammer fra.

“Strontium er et sporgrundstof, der findes i naturen, og som vi optager igennem det, vi spiser og drikker. Jorden har forskellige strontiumisotopsignaturer afhængigt af geologien og dermed geografien. Man kan sige, at strontiumisotoper fungerer som en slags gps. Ved at analysere forhistoriske mennesker kan man derfor finde ud af, hvor de har opholdt sig i løbet af deres liv”, siger Karin M. Frei, som er leder af et projekt, som skal undersøger mobilitet, identitet og samfundsroller blandt bronzealderkvinder i Danmark.

Hun har stået i spidsen for at kortlægge de naturligt forekommende strontiumisotopværdier i Danmark og er nu i gang med at kortlægge flere steder i Middelhavsområdet.

Forskning på tværs
Hendes egen signatur er det tværfaglige.

“Jeg synes, det er fantastisk at kunne bruge naturvidenskabelige metoder til at belyse vigtige problemstillinger inden for humaniora”, siger Karin M. Frei, som har en følelse af, at hun kommer tættere og tættere på at belyse livsfortællinger for de forhistoriske mennesker, hun undersøger.

“Ved at arbejde med flere fagligheder kan vi lægge lag på lag i forskningen. Vi kan analysere både tøjet, de havde på, trækisten, de blev begravet i, det skind, de lå på, og ikke mindst indi­viderne selv via deres skeletmateriale. Til sidst kan vi kigge på alle ­lagene i helikopterperspektiv og finde frem til, hvor disse mennesker kom fra, og hvilket samfund de levede i”, siger hun og fortæller, at det for hende er en stor ære at få lov til at undersøge resterne fra forhistoriske mennesker.

“Det er en helt speciel følelse at få lov til at arbejde med de her fund, som på mange måder er unikke. Jeg er nervøs og fuld af respekt hver gang. Jeg føler lidt, at jeg får lov til at have en snak med dem og får lov til at fortælle deres historier”.

Hun fandt frem til, at Egtvedpigen flere gange har rejst frem og til­bage, sandsynligvis mellem Tyskland og Danmark. At hun angiveligt har sultet undervejs og døde kort tid efter, at hun kom til Danmark for sidste gang.

“Ved at bruge forskellige videnskabelige metoder eller ved at belyse samme emne fra flere vinkler, kan man både sikre, at konklusionerne holder, og fortælle en mere nuanceret historie”, siger Karin M. Frei, som motiveres af at bidrage til det store historiske billede.

“Vi ved nu, at folk i bronzealderen, altså for over 3.000 år siden, var ­meget mere globale og lignede os mere, end vi har gået og troet. Og det giver også mig et nyt perspektiv på, hvem vi er, og hvor vi kommer fra”, siger Karin M. Frei.