Forfatter: Vi har glemt kvaliteten i fremmedsprog

Røde ører. Dem var der et par stykker af, da historien om Søren Rasmussen for nylig dukkede op i dagspressen. Han var blevet ansat som tolk i swahili hos flere tolkevirksomheder og Dansk Flygtningehjælp, selvom hans ordforråd kun rakte til at bestille to kolde øl og sige goddag og godmorgen. Søren Rasmussen havde ingen intentioner om at komme til at arbejde som tolk – det overlod han til sin kone, der faktisk havde kompetencen – men havde søgt jobbene for at demonstrere, hvor sølle det står til med tolkekvaliteten. 

Da politikerne stillede sig i kø for at være forargede over, at det kunne lade sig gøre, undrede det Lisbeth Verstraete-Hansen, siger hun til DM Privat.

Selvom en tolk og en translatør ikke er det samme, ligger der en bunke høringssvar fra 2014, hvor man afskaffede autorisationsordningen for translatører, der advarer om netop de tilstande. 

“Det kan ikke komme som en overraskelse, og hvis det gør, er det i sig selv et problem”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen, der er medforfatter til debatbogen “Sprogløse verdensborgere – om en uddannelsespolitik, der forsvandt”, tidligere har været ansat på CBS og nu er lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU. 

Sprog gør en forskel

Tolke med mangelfulde kundskaber er kun en del af den store bunke af problemer, som fremmedsprogene oplever, og med det brede kor af stemmer, der i årevis har fortalt, at udviklingen var bekymrende, kan det godt undre, at Danmark ikke for længst har fået en sprogstrategi, mener Lisbeth Verstraete-Hansen.

“Man kan måske få det indtryk, at det er hysteriske sproglærere, der sidder og råber op, fordi de får for få eller dårlige elever og er bange for at miste deres arbejde, men vi taler ud fra et fagligt synspunkt, og vi kan se, at der allerede nu er situationer, der ikke bliver håndteret bedst muligt. Det bliver kun værre, fordi der vil være færre og færre medarbejdere i dansk erhvervsliv, centraladministrationen og så videre, som har de kompetencer, der skal til”, siger hun og peger på det, som hun mener er et helt grundlæggende problem.

“Dybest set tror jeg, at beslutningstagere og en del arbejdsgivere ikke er på det rene med, at sprogbrug gør en forskel, at sprog er vigtigt”.

Læs hele interviewet på DM Privat her.