Småfagene er også truet i Norge: Her er deres plan
© Marte Garmann
I forbindelse med den såkaldte Stortingsmelding om humanioras tilstand og uudnyttede potentiale i Norge, fortalte Norges videnskabsminister, Torbjørn Røe Isaksen (Høyre), at han og regeringen har en plan for at holde liv i de lukningstruede småfag.
Mens der i Danmark eksempelvis arbejdes på en national sprogstrategi som modsvar på truslen mod en række småfags fremtidige eksistens, så lader det til, at de i Norge er noget længere i både tanke og handling på området.
Videnskabsminister Torbjørn Røe Isaksen fortalte i forbindelse med lanceringen af en såkaldt Stortingsmelding – en form for afrapportering til det norske Storting – om humanioras nuværende tilstand og uudnyttede potentiale, at en nyligt overstået strukturreform inden for den norske universitetsverden ifølge ham stiller de norske universiteter bedre end tidligere til at imødekomme truslen mod småfagene.
Et af de centrale elementer i reformen, forklarede ministeren, er en såkaldt ”bedre arbejdsdeling” mellem universiteterne, der blandt andet sørger for, at kompetencer inden for småfagene samles på færre universiteter for at styrke fagmiljøerne, fordi de aftaler internt hvilke fag der skal satses på – og hvor.
”Men reformen i sig selv svarer jo ikke på, hvordan vi skal sikre, at vi har gode nok tilbud i små og udsatte fag, som ofte er humaniora-fag”, mener Torbjørn Røe Isaksen.
LÆS OGSÅ: Norge vil styrke humaniora - og Danmark er skræmmeeksemplet
Hvad er et udsat fag, og hvem bestemmer, at et fag er vigtigt nok til at opretholde?
Den norske videnskabsminister forklarede, at det er en svær øvelse at lave nogle meget firkantede retningslinjer for, hvad der udgør et truet småfag, og hvad der i givet fald gør dette fag bevaringsværdigt. Nogle fag kan, forklarede han, godt være små i deres natur, men stadig have et stort nok fagmiljø til, at det kan uddanne nye kandidater og samtidig levere fremragende forskning.
Omvendt er der også eksempler på, at det af helt åbenlyse årsager har været umuligt for et universitet at opretholde et fagmiljø og en uddannelse i et givent fag. Her gav ministeren som eksempel, at man på universitetet i Bergen kun udbyder brasiliansk og ikke portugisisk som fag. Og da han spurgte universitetsledelsen til årsagen, var svaret klart: Den eneste underviser på området var stoppet.
Men udover problemer med rekruttering lokalt, så stilles der også en række krav fra centralt hold, som gør, at det eksempelvis er nødvendigt at opretholde nogle basale sprogkompetencer, fordi alle norske kommuner er pålagt at tilbyde enten fransk, russisk, spansk eller tysk som valgfag på ungdomsuddannelserne. Ligesom der også i stigende grad er brug for fx ingeniører, som også kan tale flydende tysk, forklarede ministeren.
”Disse meget specifikke behov gør, at vi fra regeringens side vil udarbejde en form for særfinansiering af disse meget udsatte fag. En måde at gøre det på er igennem udviklingskontrakterne, som vi for tiden har rullet ud på forsøgsbasis. Universiteterne og højskolerne har ikke pligt til at udbyde bestemte fag, men ministeriet kan fra centralt hold måske holde overblikket og se, hvor der mangler noget, og derfor nogle gange lægge et venligt pres på institutionerne for at udbyde visse fag”, understregede Torbjørn Røe Isaksen.
Kan der laves nogle fælles nordiske løsninger?
I sit oplæg til, at de forskellige interessenter som universiteterne og erhvervslivet skulle komme med indspil til den såkaldte Stortingsmelding, skriver videnskabsministeren, at det kan være nødvendigt at kigge på, om Norge kan håndtere udfordringen med småfagsdøden alene. Her forklarer ministeren, at det eksempelvis kan komme på tale at lave en fælles nordisk handlingsplan.
Og der kan hurtigt komme handling bag ordene, forklarede ministeren.
”Vi vil fortsætte med at forfølge løsninger på, hvordan vi sikrer, at de små og udsatte fag ikke uddør, og derfor kommer vi også til at forfølge spørgsmålet på nordisk niveau, når vi nu har formandskabet i det nordiske ministerråd”, sagde Torbjørn Røe Isaksen, da han fredag fremlagde konklusionerne fra den kommende Stortingsmelding.
Videnskabsminister Torbjørn Røe Isaksen fortalte i forbindelse med lanceringen af en såkaldt Stortingsmelding – en form for afrapportering til det norske Storting – om humanioras nuværende tilstand og uudnyttede potentiale, at en nyligt overstået strukturreform inden for den norske universitetsverden ifølge ham stiller de norske universiteter bedre end tidligere til at imødekomme truslen mod småfagene.
Et af de centrale elementer i reformen, forklarede ministeren, er en såkaldt ”bedre arbejdsdeling” mellem universiteterne, der blandt andet sørger for, at kompetencer inden for småfagene samles på færre universiteter for at styrke fagmiljøerne, fordi de aftaler internt hvilke fag der skal satses på – og hvor.
”Men reformen i sig selv svarer jo ikke på, hvordan vi skal sikre, at vi har gode nok tilbud i små og udsatte fag, som ofte er humaniora-fag”, mener Torbjørn Røe Isaksen.
LÆS OGSÅ: Norge vil styrke humaniora - og Danmark er skræmmeeksemplet
Hvad er et udsat fag, og hvem bestemmer, at et fag er vigtigt nok til at opretholde?
Den norske videnskabsminister forklarede, at det er en svær øvelse at lave nogle meget firkantede retningslinjer for, hvad der udgør et truet småfag, og hvad der i givet fald gør dette fag bevaringsværdigt. Nogle fag kan, forklarede han, godt være små i deres natur, men stadig have et stort nok fagmiljø til, at det kan uddanne nye kandidater og samtidig levere fremragende forskning.
Omvendt er der også eksempler på, at det af helt åbenlyse årsager har været umuligt for et universitet at opretholde et fagmiljø og en uddannelse i et givent fag. Her gav ministeren som eksempel, at man på universitetet i Bergen kun udbyder brasiliansk og ikke portugisisk som fag. Og da han spurgte universitetsledelsen til årsagen, var svaret klart: Den eneste underviser på området var stoppet.
Men udover problemer med rekruttering lokalt, så stilles der også en række krav fra centralt hold, som gør, at det eksempelvis er nødvendigt at opretholde nogle basale sprogkompetencer, fordi alle norske kommuner er pålagt at tilbyde enten fransk, russisk, spansk eller tysk som valgfag på ungdomsuddannelserne. Ligesom der også i stigende grad er brug for fx ingeniører, som også kan tale flydende tysk, forklarede ministeren.
”Disse meget specifikke behov gør, at vi fra regeringens side vil udarbejde en form for særfinansiering af disse meget udsatte fag. En måde at gøre det på er igennem udviklingskontrakterne, som vi for tiden har rullet ud på forsøgsbasis. Universiteterne og højskolerne har ikke pligt til at udbyde bestemte fag, men ministeriet kan fra centralt hold måske holde overblikket og se, hvor der mangler noget, og derfor nogle gange lægge et venligt pres på institutionerne for at udbyde visse fag”, understregede Torbjørn Røe Isaksen.
Kan der laves nogle fælles nordiske løsninger?
I sit oplæg til, at de forskellige interessenter som universiteterne og erhvervslivet skulle komme med indspil til den såkaldte Stortingsmelding, skriver videnskabsministeren, at det kan være nødvendigt at kigge på, om Norge kan håndtere udfordringen med småfagsdøden alene. Her forklarer ministeren, at det eksempelvis kan komme på tale at lave en fælles nordisk handlingsplan.
Og der kan hurtigt komme handling bag ordene, forklarede ministeren.
”Vi vil fortsætte med at forfølge løsninger på, hvordan vi sikrer, at de små og udsatte fag ikke uddør, og derfor kommer vi også til at forfølge spørgsmålet på nordisk niveau, når vi nu har formandskabet i det nordiske ministerråd”, sagde Torbjørn Røe Isaksen, da han fredag fremlagde konklusionerne fra den kommende Stortingsmelding.
Relateret indhold
19. september
