Ugens profil: Big data-humanisten vil forstå mennesket bag dataen

Thomas Albrechtsen, kan du ikke beskrive dit arbejde, og hvordan du bruger din uddannelsesbaggrund til at tilføje ”humanistisk indsigt” til big data?
Vi er strategirådgivere, som hjælper virksomheder og organisationer med at bruge nye typer af data til at forbedre deres organisation – særligt i forhold til bedre at kunne interagere og kommunikere med deres kunder, brugere eller medlemmer. Der er to ting, der er særligt ved vores måde at arbejde på: For det første kombinerer vi kvantitative data og data-forståelse med kvalitative, humanistiske analyser af den data, som vi studerer og bruger til at rådgive vores kunder. For det andet har vi en akademisk bundlinje. Det betyder, at vi udover at tjene penge forsøger at omsætte vores metoder og resultater til forskningsresultater, som vi udgiver i bøger og forskningsartikler. Derfor har vi et team, som er sammensat af folk med forskerbaggrund og folk med klassisk hård rådgiverbaggrund.

Hvad er big data humanisme?
Et af vores specialiseringsområder er at være gode til at bruge data fra sociale medier til at forstå politisk adfærd. Mennesker, der arbejder med big data, har en tendens til at fokusere på data i sig selv. At dataene viser noget bestemt. Vi er interesseret i at forstå motivet bag den digitale data. Data er i sidste ende bare fodspor, folk har efterladt et sted. Vi er interesseret i at forstå, hvad der drev dem derhen.
Humanister er gode til at forstå, hvordan og hvorfor mennesker interagerer med hinanden og de organisationer, som omgiver dem. Det er det samme, vi gør, men vi gør det bare med større datamængder, end andre er vant til. Vi kigger fx på titusinde eller hundredetusinde Facebook-posts for at forstå, hvorfor nogle grupper af mennesker går op i en bestemt sag eller engagerer sig i bestemte ting. Pointen er, at man får en meget mere brugbar forståelse af tallene, hvis man tilsætter humanistens kompetencer.
Der er så mange firmaer, som har en masse data, men ikke ved, hvad de skal gøre ved det. Der prøver vi at sætte folk, der har arbejdet meget med data, sammen med folk, der kan forstå, hvad der er på spil for de mennesker, det egentlig handler om. På den måde kan vi forstå både den matematiske baggrund for dataene, men også de menneskelige motiver og værdier.

Hvorfor tror du, at du er havnet på Berlingske Business’ liste over de 100 største talenter?
Der er ikke nogle mennesker i verden, der er kommet hertil, hvor jeg er nu, med mindre de får muligheden. Så det er også noget med at være heldig. Det handler i høj grad også om at have en chef, der tror på, at man kan svømme, når man bliver smidt ud på dybt vand. Som coacher en og er tilgængelig og til rådighed, når man er på dybt vand. Så man ikke står alene med tanker som ”hvordan håndterer jeg den her konflikt”, ”hvordan håndterer jeg den her kunde”, ”hvordan gør jeg den her kunde glad”.

Hvem har gjort alle de ting for dig?
Det har været Jesper Højbjerg Christensen (partner og bestyrelsesformand i Nextwork, red.), der har været den person for mig. Han har givet mig chancen hele tiden og sagt ”nu laver du det oplæg”, ”nu præsenterer du det her”, ”nu står du for det her”. Det har været ekstremt præstationsangstfremkaldende, men det gør også, at man træner det at turde stille sig frem og tage ansvar. I sidste ende gør det, at man får opbygget sin selvtillid.
Der har jeg selv været rastløs nok til at tage de bolde og gribe dem og drive dem i en retning, som gav mening for mig. Jeg tror, at hvis man er i et større konsulenthus, hvor der er nogle faste systemer og måder at gøre tingene på, så er det sværere at få lov til at drive det i sin egen retning. Der er Jesper ekstremt ukonventionel i forhold til at sige: Lad os smide modellerne væk og se hver opgave som en ren tavle, vi skal fylde ud.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Det er altid svært at sige om sig selv. Men jeg tror, at jeg er god til at fornemme, hvad der optager folk fagligt. Jeg forsøger at give dem opgaver, som motiverer dem, ikke bare fordi jeg siger, de skal, men fordi de er drevet af at løse lige præcis den opgave. Vi har forsøgt at skabe et sted, hvor vi hele tiden skal vinde nyt land og udfordre os selv til at finde nye måder at gøre tingene på. Ingen har brugt big data til at lave politiske analyser i Danmark, så derfor prøver vi det. Men vi har også lavet dataintegrationer mellem ansigtsgenkendelse og bevægelsesdata i butikker og kombineret det med kvalitative analyser for at finde ud af, hvorfor folk forlader forretninger uden at købe noget. Det var der heller ikke nogen der havde gjort før.
Samtidig er vi et ret ungt team, og de naturlige udviklingsfaser, som mange af vores medarbejdere går igennem, har jeg lige selv været igennem: Hvis man er klassisk seniormedarbejder, så er det 15-20 år siden, man var der selv, så der tror jeg, at jeg kan give lidt tættere sparring på nogle af de ting, som yngre medarbejdere synes er svært. For nogle af tingene går jeg igennem selv sammen med dem, og andre af tingene har jeg for nylig selv været igennem. Så jeg håber, at de føler, de har en chef, som forstår, hvad der er svært i deres job, og hvad der er fedt.

Hvad driver dig i din hverdag?
Det mest motiverende er at kunne skabe et team, hvor alle er klogere end hinanden. Alle ved noget om et felt, hvor de andre ikke ved det samme. Det er fantastisk motiverende at være sammen med intelligente mennesker, som kan skære ind til benet og ikke kan lade være med at gøre de ting, de arbejder med. Og som brænder for det, de arbejder med. Det motiverer mig også, at vi kan vise, at vi kan gøre ting på nye og bedre måder, at nogle af de innovationer, vi laver, faktisk virker. At vi kan gøre retailers klogere på, hvorfor deres kunder ikke køber noget, eller gøre organisationer klogere på, hvordan de engagerer folk.

Hvad er dit bedste råd til de studerende, som er på vej igennem uddannelsessystemet?
For mig er der tre ting, som er helt centrale:

• Jeg kom ind på et studie, hvor jeg havde mere krudt i røven, end skemaet lagde op til. Hvis man har overskud til mere end sit studie, skal man komme ud i virkeligheden i et studiejob og prøve det af. Lad være med at vente, til du er på kandidaten. Det er også derfor, at noget af det værste, der er blevet besluttet på uddannelsesområdet i min levetid, er fremdriftsreformen, hvor folk nærmest ikke kan komme i praktik længere. Det er da derfor, jeg er, hvor jeg er i dag. Ved at komme ud og prøve mig selv af. Ikke ved at sidde på studiet og udelukkende kigge i nogle bøger.
• Man er nødt til at have respekt for det, man kan som humanist: Den kvalitative, sproglige forståelse for, hvordan mennesker agerer sammen. Samtidig er man god til at skabe og forstå sprog. Det kan man, og det kan man mere end folk, der kommer andre steder fra. Derfor er det nødvendigt, at man holder fast i sin humanistiske selvrespekt.
• Man må ikke blive selvforelskende i forhold til sit eget fag. Alle kommer ud og tror, at deres fag er gaven til verden. Men det er vigtigt at finde ud af, hvad begrænsningerne i ens studieretning er. At lave nogle benspænd for sig selv og forsøge at kombinere andre metoder med sin faglighed. Jeg brugte eksempelvis kvantitative metoder i mit speciale, hvilket ligger milevidt fra noget, jeg ellers havde lært på mit studie.