Dansk Magisterforening

Ugens profil: Heartland Festival stiller sulten efter den levende samtale

Af Louise Egholm Burcharth
Del artikel:

Rasmus Quistgaard er programchef for talks- og art-programmet på Heartland Festivalen, der i pinsen løb af stablen for andet år i træk ved Egeskov Slot på Fyn med dobbelt så mange solgte billetter. Han er cand.mag i visuel kultur og idéhistorie og ser den nye festivalform med samtalen i fokus som vigtig i en tid, hvor vi i hans optik er dårlige til at tale sammen.

Rasmus Quistgaard, hvad skal vi bruge al den snak til på en festival? 
Med samtalen tematiserer man mest tydeligt den tid, vi lever i. På Heartland Festival handler det om at lave noget, som er meningsfuldt, hvor både samtalerne, kunsten, maden og musikken skal give et billede af den tid, vi lever i. Vi forsøger altså at lave en festival, der ikke kun er for sjov, men som også samler stumperne til et kompas, så man kan navigere i den verden, vi lever i.

Men snakker vi ikke rigeligt i disse tider, hvor en masse information og meninger bliver slynget rundt på sociale medier? Har vi ikke brug for at tie lidt stille og bare samles om musikken? 
Det er rigtigt, at der generelt bliver snakket helt vildt meget. I verdenshistorien er der jo aldrig nogensinde blevet delt så meget information som i dag. Men debatten i medierne er ikke præget af en særligt lyttende og åben samtale. Derfor prøver vi på Heartland også at have en anden samtale på vores to livesamtale-scener end den gængse i medierne, der er meget domineret af politiske og økonomiske dagsordener. For der er jo forskel på en samtale og et interview, hvor der er et asymmetrisk forhold mellem parterne, fordi den ene gerne vil have noget ud af den anden. Sådan er det ikke i en rigtig levende samtale, hvor der altid er et gran af tvivl, og man ikke ved, hvor man ender. 

Jeg tror, at vi har en sult efter den ægte levende samtale. Derfor forsøger vi at lave et alternativt medierum på Heartland, hvor samtalen er mere nærværende. Der er ikke noget galt med de konfrontatoriske medier eller Folkemødet på Bornholm, men vi kan ikke leve kun med det.  

Hvad skal den ”ægte” samtale gøre godt for i en polariseret tid, hvis det alligevel kun er et ekkokammer for kultureliten, der strømmer til festivalen?
Hvis man kigger på vores brugerundersøgelser, så er alle aldersgrupper faktisk bredt repræsenterede blandt gæsterne, hvilket er en sjældenhed på en festival. Derudover kommer der rigtig mange lokale fra Kværndrup og omegn, som er den nærmeste by fra festivalen. Så det modbeviser, at det kun er en folkevandring fra Vesterbro. Når det er sagt, så er der stadig rigtig mange, der kommer fra Aarhus og København. Men det ser jeg ikke som noget dårligt, når det er folk, der beskæftiger sig med de rejste problematikker i samtalerne til daglig. Og vi gør meget for at ramme andet end P1-lytterne og håber på, at der også kommer flere udlændinge til i fremtiden, så det bliver ”Kværndrup møder London”. 

Hvordan bruger du din faglighed i tilrettelæggelsen af talks- og art-programmet på festivalen?

Jeg tror, at min bachelor i idéhistorie har præget mig mest. Idéhistorie handler om de mest betydningsfulde koncepter i historien, hvor man ser på idéer som produkter, der ikke bare er faldet ned fra himmelen, men skabt af os mennesker. Det er på en måde også den overordnede pointe med samtaleprogrammet, hvor vi forsøger at lave formater, der beskæftiger sig på en kvalificeret måde med fænomenerne i samtiden og træder et skridt tilbage fra nyhedsstrømmen. Men også min baggrund i visuel kultur har gjort mig opmærksom på, at visuelt stof præger os meget og er en integreret del af vores samtale. Og vores samtaleform på Heartland er også meget præget af visuelle virkemidler. Det skal netop afspejle den rolle, som visuelt stof har i vores hverdagssamtaler i dag, hvor vi som noget helt naturligt sender Snapchats eller deler referencer via Google, Youtube eller noget tredje.