Forlag presser uni-biblioteker i knæ
Store prisstigninger fra videnskabelige forlag for adgang til forskningsartikler får nu direkte konsekvenser for udbuddet af forskning og services på forskningsbiblioteker. Vi er nået ud over kanten, påpeger bibliotekschef på Aarhus Universitetsbibliotek.
Forlag over hele verden presser med store prisstigninger på abonnementer til videnskabelige tidsskrifter forskningsbiblioteker og også universiteter over hele verden ud over kanten.
Prisstigninger på op til 50 procent for adgang til artikler er ikke unormalt, og det har store konsekvenser for biblioteker og forskningsinstitutioner over hele verden.
Herhjemme skal bibliotekerne ikke bare punge ud med mere og mere for fortsat at have adgang til både store og små forlags artikler. De er nemlig ligesom andre offentlige institutioner underlagt Kulturministeriets krav om at spare to procent hvert år frem mod 2019.
"Vi er helt ude over kanten. Vi har derfor opsagt aftaler for tre millioner kroner i år med en masse små forlag. Nu er vi derude, hvor udgifterne ikke bare går ud over bibliotekets øvrige services og bibliotekarer, der bliver fyret, men også for, hvor mange forskere vi kan have ansat", siger bibliotekschef på Aarhus Universitetsbibliotek Per Lindblad.
Han er også national forhandler for de danske biblioteker om forlagsaftaler og forklarer, at bibliotekerne løbene forsøger at forhandle forlagenes priser ned. Men det er ikke nemt, for forlagene har monopol på adgangen til artiklerne og sidder derfor i en meget stærk forhandlingsposition.
Dødsspiralen
Aarhus Universitetsbibliotek oplever årlige prisstigninger fra forlagene på i gennemsnit 4-5 procent. Især det hollandske forlag Elsevier, som står bag 2500 videnskabelige tidsskrifter, presser med et prishop på 400.000 kr. hvert år de næste fem år biblioteket. Det svarer til ansættelse af fem forskere.
Bibliotekets årlige udgifter til forlagene er nu på 44 mio. kr. og udgør en tredjedel af samtlige driftsomkostninger på ca. 130 mio. kr.
"Vi kalder det dødsspiralen. Licenserne fylder mere og mere og vores services mindre og mindre. Hver gang forlagene sætter priserne op, må jeg ud og fyre medarbejdere eller skrue ned på vores services", siger Per Lindblad.
Forhandlinger bryder sammen
Det er ikke bare i Danmark, at forlagenes store prisstigninger kan mærkes. I Tyskland, Peru og Taiwan forbereder tusinder af forskere sig på, at de ikke længere vil have adgang til videnskabelige tidsskrifter fra den hollandske forlagsgigant Elsevier. Det skriver det videnskabelige magasin Nature.
Kontraktforhandlinger brød nemlig sammen i december i både Tyskland og Taiwan mens den peruvianske regering har stoppet for betaling af licens, skriver det videnskabelige magasin Nature.
"Det er meget ubehageligt. Men vi kan ikke acceptere hvad Elsevier har tilbudt hidtil", siger Horst Hippler, som er talsmand for DEAL, der er et konsortium af statsfinansieret universiteter og forskningsorganisationer, som står for forhandlingerne i Tyskland.
Det kan ikke blive ved
Også på Københavns Universitetsbibliotek mærker man forlagenes prisstigninger direkte. Her svarer udgifterne på 65 mio. kr. til forlagene stort set til samtlige lønninger på universitetsbiblioteket, forklarer Universitetsbibliotekar Kira Stine Hansen.
"Forlagene vil pålægge os prisstigningerne i forhandlingerne hver eneste gang, og problemet er at forskerne og de studerende skal have adgange for at kunne forske og studere. Så det er utænkeligt at opsige aftalerne, og det betyder vi skal finde pengene ved at spare et andet sted" siger, Kira Stine Hansen, som også er vicedirektør for Det Kgl. Bibliotek.
På Københavns Universitetsbibliotek oplever man generelt prisstigninger fra forlagene på tre procent og altså lidt mindre end i Aarhus.
Her forsøger man at presse forlagene i pris ved at skifte leverandør, fortæller Kira Stine Hansen. Indtil videre har biblioteket på den måde kunnet spare penge og undgå opsigelse af aftaler med forlag.
"Men det kan ikke blive ved. Om højest to år skal vi til at opsige forlagsaftaler", siger Kira Stine Hansen.
Forsker i blinde
Opsiger de danske biblioteker aftalerne med de store forlag, så har man kun adgang til omkring en tyvendedel af alle tidsskrifterne. Det vil gå direkte ud over dansk forskning, for man kan ikke forske, hvis man ikke har adgang til, hvad andre forsker i, forklarer Per Lindblad.
"Tidsskrifterne er den videnskabelige dialog. Hvis man ikke har adgang til det, så forsker man i blinde, for så aner man ikke, hvad der foregår ude i verden. Vi kan fjernlåne, men det tager jo flere dage og det er længden helt uholdbart, i dag hvor alt er digitalt", siger Per Lindblad.
Prisstigninger på op til 50 procent for adgang til artikler er ikke unormalt, og det har store konsekvenser for biblioteker og forskningsinstitutioner over hele verden.
Herhjemme skal bibliotekerne ikke bare punge ud med mere og mere for fortsat at have adgang til både store og små forlags artikler. De er nemlig ligesom andre offentlige institutioner underlagt Kulturministeriets krav om at spare to procent hvert år frem mod 2019.
"Vi er helt ude over kanten. Vi har derfor opsagt aftaler for tre millioner kroner i år med en masse små forlag. Nu er vi derude, hvor udgifterne ikke bare går ud over bibliotekets øvrige services og bibliotekarer, der bliver fyret, men også for, hvor mange forskere vi kan have ansat", siger bibliotekschef på Aarhus Universitetsbibliotek Per Lindblad.
Han er også national forhandler for de danske biblioteker om forlagsaftaler og forklarer, at bibliotekerne løbene forsøger at forhandle forlagenes priser ned. Men det er ikke nemt, for forlagene har monopol på adgangen til artiklerne og sidder derfor i en meget stærk forhandlingsposition.
Dødsspiralen
Aarhus Universitetsbibliotek oplever årlige prisstigninger fra forlagene på i gennemsnit 4-5 procent. Især det hollandske forlag Elsevier, som står bag 2500 videnskabelige tidsskrifter, presser med et prishop på 400.000 kr. hvert år de næste fem år biblioteket. Det svarer til ansættelse af fem forskere.
Bibliotekets årlige udgifter til forlagene er nu på 44 mio. kr. og udgør en tredjedel af samtlige driftsomkostninger på ca. 130 mio. kr.
"Vi kalder det dødsspiralen. Licenserne fylder mere og mere og vores services mindre og mindre. Hver gang forlagene sætter priserne op, må jeg ud og fyre medarbejdere eller skrue ned på vores services", siger Per Lindblad.
Forhandlinger bryder sammen
Det er ikke bare i Danmark, at forlagenes store prisstigninger kan mærkes. I Tyskland, Peru og Taiwan forbereder tusinder af forskere sig på, at de ikke længere vil have adgang til videnskabelige tidsskrifter fra den hollandske forlagsgigant Elsevier. Det skriver det videnskabelige magasin Nature.
Kontraktforhandlinger brød nemlig sammen i december i både Tyskland og Taiwan mens den peruvianske regering har stoppet for betaling af licens, skriver det videnskabelige magasin Nature.
"Det er meget ubehageligt. Men vi kan ikke acceptere hvad Elsevier har tilbudt hidtil", siger Horst Hippler, som er talsmand for DEAL, der er et konsortium af statsfinansieret universiteter og forskningsorganisationer, som står for forhandlingerne i Tyskland.
Det kan ikke blive ved
Også på Københavns Universitetsbibliotek mærker man forlagenes prisstigninger direkte. Her svarer udgifterne på 65 mio. kr. til forlagene stort set til samtlige lønninger på universitetsbiblioteket, forklarer Universitetsbibliotekar Kira Stine Hansen.
"Forlagene vil pålægge os prisstigningerne i forhandlingerne hver eneste gang, og problemet er at forskerne og de studerende skal have adgange for at kunne forske og studere. Så det er utænkeligt at opsige aftalerne, og det betyder vi skal finde pengene ved at spare et andet sted" siger, Kira Stine Hansen, som også er vicedirektør for Det Kgl. Bibliotek.
På Københavns Universitetsbibliotek oplever man generelt prisstigninger fra forlagene på tre procent og altså lidt mindre end i Aarhus.
Her forsøger man at presse forlagene i pris ved at skifte leverandør, fortæller Kira Stine Hansen. Indtil videre har biblioteket på den måde kunnet spare penge og undgå opsigelse af aftaler med forlag.
"Men det kan ikke blive ved. Om højest to år skal vi til at opsige forlagsaftaler", siger Kira Stine Hansen.
Forsker i blinde
Opsiger de danske biblioteker aftalerne med de store forlag, så har man kun adgang til omkring en tyvendedel af alle tidsskrifterne. Det vil gå direkte ud over dansk forskning, for man kan ikke forske, hvis man ikke har adgang til, hvad andre forsker i, forklarer Per Lindblad.
"Tidsskrifterne er den videnskabelige dialog. Hvis man ikke har adgang til det, så forsker man i blinde, for så aner man ikke, hvad der foregår ude i verden. Vi kan fjernlåne, men det tager jo flere dage og det er længden helt uholdbart, i dag hvor alt er digitalt", siger Per Lindblad.
