Fagforeninger: Det haster med hjælp til sprogfag
Universiteternes udspil om at samle sproguddannelserne i to nationale centre er ikke nok til at redde sprogfagene, lyder det fra Dansk Magisterforening og Kommunikation og Sprog. Der er brug for handling og flere penge - og det haster.
Mandag kom universiteternes rektorkollegie med forslag om at samle de akademiske sproguddannelser i to centre for at hæve kvaliteten.
Det blev modtaget med begejstring af blandt andet uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og Dansk Industri.
Men der er behov for mere handling, lyder det samstemmende fra både Dansk Magisterforening og Kommunikation og Sprog, der repræsenterer en stor del af de sproguddannede.
Ifølge dem haster det blandt andet med den nationale sprogstrategi, som blev annonceret af tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i januar 2016, skriver Altinget.
”Det har i hvert fald taget for lang tid, og vi har en brændende platform på grund af aldersfordelingen af underviserne”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, til Altinget.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ifølge Altinget selv peget på udfordringen i, at næsten halvdelen af fransklærerne på gymnasiet eksempelvis er over 60 år og derfor skal på pension inden for få år.
”Ingen undervisere betyder om få år ingen færdiguddannede, der kan understøtte virksomhederne på deres eksportmarkeder”, siger Camilla Gregersen til Altinget.
Hun opfordrer derfor regeringen til at finde penge til en kampagne for sprogfagene og højere bevillinger, da ”det ikke er tilstrækkeligt at samle sprogfagene. Det er dyrt at lave ordentlig sprogundervisning”, siger hun til Altinget.
Sprog er mere end engelsk
Per Lindegaard Hjort, der er formand for Kommunikation og Sprog, peger også på behovet for mere end universiteternes forslag. Og det haster ifølge ham.
”Man er nødt til at investere, for hvis man fortsætter som nu, så er der fag, der lukker. Og det kan blive rigtig svært at genopbygge et stærkt fagligt miljø. Det tager måske 15-20 år”, siger han til Altinget.
Per Lindegaard Hjort tilføjer, at det er nødvendigt at fokusere på hele uddannelsesvejen fra skole til universitet, hvis man skal sikre sproguddannelser på højt niveau i andre felter end engelsk.
”Fødekæden er hoppet af. Det er kun engelsk, der er et stort sprog i dag”, siger han til Altinget.
Det blev modtaget med begejstring af blandt andet uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og Dansk Industri.
Men der er behov for mere handling, lyder det samstemmende fra både Dansk Magisterforening og Kommunikation og Sprog, der repræsenterer en stor del af de sproguddannede.
Ifølge dem haster det blandt andet med den nationale sprogstrategi, som blev annonceret af tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i januar 2016, skriver Altinget.
”Det har i hvert fald taget for lang tid, og vi har en brændende platform på grund af aldersfordelingen af underviserne”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, til Altinget.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ifølge Altinget selv peget på udfordringen i, at næsten halvdelen af fransklærerne på gymnasiet eksempelvis er over 60 år og derfor skal på pension inden for få år.
”Ingen undervisere betyder om få år ingen færdiguddannede, der kan understøtte virksomhederne på deres eksportmarkeder”, siger Camilla Gregersen til Altinget.
Hun opfordrer derfor regeringen til at finde penge til en kampagne for sprogfagene og højere bevillinger, da ”det ikke er tilstrækkeligt at samle sprogfagene. Det er dyrt at lave ordentlig sprogundervisning”, siger hun til Altinget.
Sprog er mere end engelsk
Per Lindegaard Hjort, der er formand for Kommunikation og Sprog, peger også på behovet for mere end universiteternes forslag. Og det haster ifølge ham.
”Man er nødt til at investere, for hvis man fortsætter som nu, så er der fag, der lukker. Og det kan blive rigtig svært at genopbygge et stærkt fagligt miljø. Det tager måske 15-20 år”, siger han til Altinget.
Per Lindegaard Hjort tilføjer, at det er nødvendigt at fokusere på hele uddannelsesvejen fra skole til universitet, hvis man skal sikre sproguddannelser på højt niveau i andre felter end engelsk.
”Fødekæden er hoppet af. Det er kun engelsk, der er et stort sprog i dag”, siger han til Altinget.
