De skal arbejde mere, men 50.000 studerende kan ikke finde job
Nedsættelse af SU’en vil få langt flere studerende til at arbejde mere og skæppe statskassen med 1,6 mia. kroner. Det er antagelsen i Finansministeriet. Men over 50.000 studerende kan ikke finde et job, og antallet er stigende, viser nye tal.
SU skal sættes ned, og størrelsen på SU-lån skal sættes op. Det vil få de studerende til at arbejde mere og give 1,6 mia. kroner mere i statskassen frem mod 2025. Det var den antagelse i Finansministeriet, som en stor del af V-regeringens SU-reform byggede på. En reform, som den nuværende VLAK-regering ifølge det nye regeringsgrundlag ønsker at bygge videre på.
Men over 50.000 studerende kan ikke finde et studiejob, selvom de søger efter et. Og antallet af studerende, som ikke kan finde job, er steget med 33 procent det seneste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik over AKU-ledigheden blandt landets studerende i tredje kvartal i henholdsvis 2015 og 2016.
AKU-ledige er de personer, som selv siger, at de inden for de seneste 14 dage har forsøgt at få et job, men ikke kan få et. Den er opgjort på baggrund af spørgeskemabesvarelser i hvert kvartal. I tredje kvartal sidste år sagde 52.000 studerende, at de ikke kunne finde et job.
Økonomiprofessor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen påpeger, at landets arbejdsgivere skal udbyde langt flere studiejobs end i dag, før regeringens regnestykke hænger sammen.
"Kommer det ikke til at ske, så vil regeringens forudsætninger om at få ekstra indtægter fra denne SU-reform ikke være til stede. Man er nødt til at få arbejdsgiverne til at være villige til tilbyde flere jobs med kortere ugentlige arbejdstider, for at det regnestykke kan gå op", siger Bo Sandemann Rasmussen.
Han forklarer, at der de senere år er kommet rigtig mange flere studerende ind på landets universiteter. Derfor kan den seneste stigning i AKU-ledigheden blandt de studerende også være udtryk for, at der lige nu er en ekstra pukkel, som med tiden vil aftage.
Sænket SU skal få studerende til at arbejde mere
V-regeringens tidligere ønsker om at lave en SU-reform skulle give en besparelse på 3,3 mia. kr. Heraf stammede de 1,6 mia. kr. som er indtægter fra et øget arbejdsudbud.
I det nye regeringsgrundlag fra VLAK-regeringen, skriver de tre regeringspartier, at man vil foreslå en omlægning af SU’en med udgangspunkt i Venstres udspil fra august. Det udspil indebærer, at studerende får 20 procent mindre i SU om måneden.
Finansministeriet regnestykke om SU-reformen byggede på en forventning om, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne og samtidig vil arbejde mere, mens de studerer, fordi SU’en er blevet sat ned.
I et skriftligt svar fra uddannelsesminister Søren Pind (V) til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg den 7. december 2016 fremgår det, at en sådan reduktion af SU’en forventes at føre til, at de studerende på de videregående uddannelser i gennemsnit vil arbejde tre timer mere om måneden, mens studerende på ungdomsuddannelserne vil arbejde to timer mere om måneden.
Ministeren skriver i forlængelse heraf:
"Den øgede arbejdstid kan både dække over, at studerende, der i dag ikke arbejder, vil gøre det fremadrettet, og at studerende, der i dag arbejder, vil øge deres arbejdstid".
Professor og DM-formand: Regnestykket går ikke op
Men at øge arbejdsudbuddet blandt studerende er svært, fordi det kræver en særlig type deltidsjob, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.
"Når væsentlig flere studerende skal arbejde, så kræver det, at udbuddet af 10-15 timers job også bliver væsentligt større, end vi ser det i dag. Så der er helt klart større usikkerhed om, hvorvidt dette er en øvelse, der ender med at give de ekstra indtægter, regeringen regner med", siger økonomiprofessoren.
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at tallene med al tydelighed viser, at regeringens forudsætninger for at skære i SU’en ikke holder. Der er ikke nok relevante studiejobs.
”Allerede nu søger studerende forgæves efter relevante studiejobs. Regeringens SU-forringelser rammer dobbelt skævt, for de studerende skal enten låne mere, eller også må de studerende tage ufaglærte jobs i konkurrence med andre grupper, der også vil ind på arbejdsmarkedet, og det giver ikke noget økonomisk provenu”, siger Camilla Gregersen.
SF: Ministeren lever i en slags skrivebordsvirkelighed
Uddannelsesordfører hos SF Jakob Mark mener ikke det er realistisk, hvis regeringen antager, at arbejdsudbuddet vil stige med 1,6 mia. kr. som følge af en omlægning af SU’en.
"Det viser, at ministeren lever i en slags skrivebordsvirkelighed. Alle, der kender den verden, ved, at det faktisk er svært som studerende at finde et studiejob. Jeg ved ikke, hvor alt det arbejde skal komme fra, som ministeren tænker, vi skal tjene penge på", siger Jacob Mark og fortsætter:
"En stor del af de nye arbejdspladser, som regeringen tidligere har sagt, den finder i sin 2025-plan, kommer ved at øge arbejdsudbuddet, som skal opnås ved at tvinge de studerende til at arbejde mere for at få deres økonomi til at hænge sammen. Det synes jeg er meget uambitiøst", siger Jacob Mark.
SF’s uddannelsesordfører mener, at der vil være rigtig mange studerende, der kommer økonomisk i klemme, hvis de nu skal ud og låne flere penge. For det vil ske på et tidspunkt, hvor SU-gælden er højere end nogensinde.
"Man kan ikke med den ene hånd sige, at nu skal alle studerende være fuldtidsstuderende og så samtidig sige, nu skal flere arbejde noget mere, for at få det til at løbe rundt. Det hænger slet ikke sammen. Omlægning af SU’en handler ikke om at få dygtigere studerende, men udelukkende om at finde penge til skattelettelser", siger Jacob Mark.
Regeringen: Vi kommer med et nyt udspil, som tager udgangspunkt i V-udspillet
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) understreger overfor Magisterbladet, at han ikke på nuværende tidspunkt vil gå ind i en debat omkring Venstre-regeringens gamle SU-udspil.
Men han understreger i en skriftlig kommentar, at det kommende regeringens-udspil til en omlægning af SU’en vil tage udgangspunkt i Venstre-regeringens udspil til en SU-reform.
”Med den nye regering lægger vi netop op til at komme med et nyt udspil omkring en SU-reform. Udspillet vil ganske givet tage afsæt i Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system. Men hvilke ændringer, der vil komme, er endnu ikke på plads, hvorfor det er for tidligt for mig at gå ind i en debat om indholdet”, skriver Søren Pind.
Men over 50.000 studerende kan ikke finde et studiejob, selvom de søger efter et. Og antallet af studerende, som ikke kan finde job, er steget med 33 procent det seneste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik over AKU-ledigheden blandt landets studerende i tredje kvartal i henholdsvis 2015 og 2016.
AKU-ledige er de personer, som selv siger, at de inden for de seneste 14 dage har forsøgt at få et job, men ikke kan få et. Den er opgjort på baggrund af spørgeskemabesvarelser i hvert kvartal. I tredje kvartal sidste år sagde 52.000 studerende, at de ikke kunne finde et job.
Økonomiprofessor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen påpeger, at landets arbejdsgivere skal udbyde langt flere studiejobs end i dag, før regeringens regnestykke hænger sammen.
"Kommer det ikke til at ske, så vil regeringens forudsætninger om at få ekstra indtægter fra denne SU-reform ikke være til stede. Man er nødt til at få arbejdsgiverne til at være villige til tilbyde flere jobs med kortere ugentlige arbejdstider, for at det regnestykke kan gå op", siger Bo Sandemann Rasmussen.
Han forklarer, at der de senere år er kommet rigtig mange flere studerende ind på landets universiteter. Derfor kan den seneste stigning i AKU-ledigheden blandt de studerende også være udtryk for, at der lige nu er en ekstra pukkel, som med tiden vil aftage.
Sænket SU skal få studerende til at arbejde mere
V-regeringens tidligere ønsker om at lave en SU-reform skulle give en besparelse på 3,3 mia. kr. Heraf stammede de 1,6 mia. kr. som er indtægter fra et øget arbejdsudbud.
I det nye regeringsgrundlag fra VLAK-regeringen, skriver de tre regeringspartier, at man vil foreslå en omlægning af SU’en med udgangspunkt i Venstres udspil fra august. Det udspil indebærer, at studerende får 20 procent mindre i SU om måneden.
Finansministeriet regnestykke om SU-reformen byggede på en forventning om, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne og samtidig vil arbejde mere, mens de studerer, fordi SU’en er blevet sat ned.
I et skriftligt svar fra uddannelsesminister Søren Pind (V) til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg den 7. december 2016 fremgår det, at en sådan reduktion af SU’en forventes at føre til, at de studerende på de videregående uddannelser i gennemsnit vil arbejde tre timer mere om måneden, mens studerende på ungdomsuddannelserne vil arbejde to timer mere om måneden.
Ministeren skriver i forlængelse heraf:
"Den øgede arbejdstid kan både dække over, at studerende, der i dag ikke arbejder, vil gøre det fremadrettet, og at studerende, der i dag arbejder, vil øge deres arbejdstid".
Professor og DM-formand: Regnestykket går ikke op
Men at øge arbejdsudbuddet blandt studerende er svært, fordi det kræver en særlig type deltidsjob, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.
"Når væsentlig flere studerende skal arbejde, så kræver det, at udbuddet af 10-15 timers job også bliver væsentligt større, end vi ser det i dag. Så der er helt klart større usikkerhed om, hvorvidt dette er en øvelse, der ender med at give de ekstra indtægter, regeringen regner med", siger økonomiprofessoren.
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at tallene med al tydelighed viser, at regeringens forudsætninger for at skære i SU’en ikke holder. Der er ikke nok relevante studiejobs.
”Allerede nu søger studerende forgæves efter relevante studiejobs. Regeringens SU-forringelser rammer dobbelt skævt, for de studerende skal enten låne mere, eller også må de studerende tage ufaglærte jobs i konkurrence med andre grupper, der også vil ind på arbejdsmarkedet, og det giver ikke noget økonomisk provenu”, siger Camilla Gregersen.
SF: Ministeren lever i en slags skrivebordsvirkelighed
Uddannelsesordfører hos SF Jakob Mark mener ikke det er realistisk, hvis regeringen antager, at arbejdsudbuddet vil stige med 1,6 mia. kr. som følge af en omlægning af SU’en.
"Det viser, at ministeren lever i en slags skrivebordsvirkelighed. Alle, der kender den verden, ved, at det faktisk er svært som studerende at finde et studiejob. Jeg ved ikke, hvor alt det arbejde skal komme fra, som ministeren tænker, vi skal tjene penge på", siger Jacob Mark og fortsætter:
"En stor del af de nye arbejdspladser, som regeringen tidligere har sagt, den finder i sin 2025-plan, kommer ved at øge arbejdsudbuddet, som skal opnås ved at tvinge de studerende til at arbejde mere for at få deres økonomi til at hænge sammen. Det synes jeg er meget uambitiøst", siger Jacob Mark.
SF’s uddannelsesordfører mener, at der vil være rigtig mange studerende, der kommer økonomisk i klemme, hvis de nu skal ud og låne flere penge. For det vil ske på et tidspunkt, hvor SU-gælden er højere end nogensinde.
"Man kan ikke med den ene hånd sige, at nu skal alle studerende være fuldtidsstuderende og så samtidig sige, nu skal flere arbejde noget mere, for at få det til at løbe rundt. Det hænger slet ikke sammen. Omlægning af SU’en handler ikke om at få dygtigere studerende, men udelukkende om at finde penge til skattelettelser", siger Jacob Mark.
Regeringen: Vi kommer med et nyt udspil, som tager udgangspunkt i V-udspillet
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) understreger overfor Magisterbladet, at han ikke på nuværende tidspunkt vil gå ind i en debat omkring Venstre-regeringens gamle SU-udspil.
Men han understreger i en skriftlig kommentar, at det kommende regeringens-udspil til en omlægning af SU’en vil tage udgangspunkt i Venstre-regeringens udspil til en SU-reform.
”Med den nye regering lægger vi netop op til at komme med et nyt udspil omkring en SU-reform. Udspillet vil ganske givet tage afsæt i Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system. Men hvilke ændringer, der vil komme, er endnu ikke på plads, hvorfor det er for tidligt for mig at gå ind i en debat om indholdet”, skriver Søren Pind.
