Dansk Magisterforening

25 procent flere højtuddannede selvstændige

Del artikel:

Godt 25.000 danske selvstændige med ansatte har en mellemlang eller en videregående uddannelse. Det er blevet mere hipt blandt unge at være entreprenør, siger Dansk Industri. Men der er et pænt stykke vej endnu, før vi holder op med at være en nation af lønmodtagere, siger professor.

Der kan være penge i at gå selvstændigt. Potentielt både store penge og stor arbejdsglæde. Og der er da også flere og flere veluddannede vidensiværksættere, der starter egen virksomhed.

Nye tal, som Danmarks Statistik har trukket for DM, viser, at godt 25.000 selvstændige med ansatte har en mellemlang eller en videregående uddannelse.

Det er en stigning på cirka 25 pct. siden 2007, hvor tallet lå på omkring 18.000. I samme periode er antallet af akademiske lønmodtagere steget tilsvarende.

Tallene giver anledning til forsigtig optimisme i Dansk Industri. Her oplever vicedirektør Charlotte Rønhof, at iværksætteri er blevet langt mere hipt blandt unge studerende end for blot få år siden.

“Det er vores vurdering, at langt flere højtuddannede end tidligere seriøst overvejer andre muligheder end lønmodtagervejen. Vi spejder alle efter den næste Lego eller Novo, så jo flere vidensiværksættere vi kan få på banen, jo bedre”, siger Charlotte Rønhof.

Støtte til unge progressive
Der er to store udfordringer, som især står i vejen for potentielle entreprenører, pointerer DI’s vicedirektør.

“Vi har en kultur, der ser meget skævt til folk, der går ned. De bliver nærmest betragtet som spedalske. Det får en del til at afholde sig fra overhovedet at gøre forsøget”, vurderer hun.

“Samtidig har man som nystartet svært ved at få adgang til kapital. Enhver kan oprette et CVR-nummer, det vanskelige er at få en virksomhed til at vokse”, påpeger Charlotte Rønhof.

Den problemstilling genkender Camilla Gregersen, formand for DM, hvor de selvstændige, freelancerne og de honorarlønnede udgør otte procent af de beskæftigede medlemmer. Blandt den gruppe af DM’ere er erfaringen også, at skridtet fra at være en enmandshær til at blive vækstiværksætter er stort.

“Derfor rådgiver DM fx iværksættere i forhold til kompetenceafklaring. Vi er meget opmærksomme på, at vi på det moderne arbejdsmarked har brug for progressive unge mennesker, der skaber deres eget job og måske ligefrem ansætter andre”, understreger Camilla Gregersen.

Samtidig gør fagforeningen en del ud af at understøtte netværk.

“Det er utroligt vigtigt at finde sammen i fællesskaber, hvor man kan lære af hinandens erfaringer og udnytte fælles kontakter”, siger DM’s formand.

Uddannelser skal geares til entreprenørskab
En 25-procents stigning imponerer ikke, hvis vi for alvor mener, at vi skal leve af viden i fremtiden. Det siger Helle Neergaard, der er professor i entreprenørskab på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Hun henviser til, at antallet af højtuddannede lønmodtagere – i den periode, hvor antallet af vidensiværksættere har været stigende – er vokset tilsvarende.

“Vi er absolut stadig en nation af lønmodtagere. Entreprenørskab er ikke noget, der bliver prioriteret på de videregående uddannelser i nogen større grad”, siger elle Neergaard.

Godt nok har de fleste universiteter en “toning” af iværksætteri, fx studentervæksthuse, men der skal meget mere til. Og det er ikke kun de unge, vi skal satse på, tilføjer hun:

“Grundlæggende bør vi ikke opfordre til at starte egen virksomhed, mens man er i uddannelse eller lige efter – der er langt større chance for succes, hvis man har nogle års praktisk erfaring på bagen, før man starter”, forklarer Helle Neergaard.

I det hele taget skal hele uddannelsessystemet geares mod en større entreprenøriel adfærd, uddyber hun.

“Og det er ikke noget, man får, når man sidder 300 studerende til en forelæsning. Det er heller ikke nok, at det kun er konsulenter i væksthuse, der udbyder kurser. Vi skal have langt flere universitetsforskere ind på entreprenøruddannelserne, da de jo sidder med den allernyeste forskningsbaserede viden. Det kræver, at det prioriteres politisk”, siger professoren.

Sammen med Magistrenes A-kasse har DM for nylig stillet forslag om – i en opstartsfase – at give tilbud om økonomisk bistand til ledige med en god idé og en forretningsplan. DI kalder forslaget for sympatisk, men: “Vi skal sikre, at det ikke strider imod statsstøttereglerne, og at det leverer en samfundsøkonomisk merværdi”, siger vicedirektør Charlotte Rønhof.

DM’s formand vil holde den nuværende regering fast på den tidligere V-regerings intentioner om at skabe bedre vilkår for vækstiværksættere:

“Især er vi optaget af at finde en langtidsholdbar løsning på dagpengeproblemet for selvstændige”, siger Camilla Gregersen.

Erfaringen også, at skridtet fra at være en enmandshær til at blive vækstiværksætter er stort. “Derfor rådgiver DM fx iværksættere i forhold til kompetenceafklaring. Vi er meget opmærksomme på, at vi på det moderne arbejdsmarked har brug for progressive unge mennesker, der skaber deres eget job og måske ligefrem ansætter andre”, understreger Camilla Gregersen.