Forskningspolitisk råd: Regeringens strategi om forskning tager ikke fat på problemerne

Den er blevet kaldt timeglas-effekten, og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har advaret om den gennem flere år. 

Tidligere havde talentfulde forskere en naturlig karrierevej på universiteterne fra ph.d. via adjunktur til fastansættelse som lektor. Men i takt med at flere og flere forskningsmidler placeres i eliteforskningscentre eller gives som store midlertidige bevillinger, er kæden hoppet af.  Det har medført en koncentration af forskningsmidlerne i toppen af hierarkiet, hos professorerne, der så kan ansætte en mænge ph.d.-studerende og postdocs i midlertidige stillinger, indtil bevillingerne løber ud.

Stillinger som lektor og adjunkt, der skal give yngre forskere en varig tilknytning til forskningsmiljøerne og sikre deres videre karriere, kniber det til gengæld med. Det betyder i værste fald at de vælger andre karriereveje og tabes for forskningen. 

Og selv om regeringen i sit nye forskningspolitiske oplæg er bevidst om problemet, kommer den ikke med nogen initiativer til at gøre noget ved problemet. Sådan lyder det fra formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Jens Oddershede.

”Regeringen skriver, at det er dens ambition at gøre noget, men den siger basalt set, at universiteterne har masser af midler, de skal bare prioriteres lidt anderledes. Det er i virkeligheden det, der står i oplægget”, siger han.

”Der er ikke nogen snak om, at man vil gøre noget ved problemet i den måde, det offentlige fordeler forskningsmidlerne. Og der er ikke nogen antydning af, at man har tænkt at bruge nye midler til formålet”.

Tværtimod, mener Jens Oddershede, tyder forskningsstrategien på, at regeringen har tænkt sig at prioritere den såkaldt ”excellente forskning” endnu mere end tidligere. Med en såkaldt ”Nobelpagt vil regeringen etablere såkaldte Nobelpriscentre, der skal skabe forskning på allerhøjeste internationale niveau. Og det kan i værste fald forværre rekrutteringsproblemet, mener han.   

”Med den ene side siger man, nu skal I bruge flere penge på at styrke toppen, mens man på den anden side siger, nu skal I bruge flere penge på midterlaget i dansk forskning. Men eftersom pengestrømmen tilsyneladende fremover bliver den samme som nu, hænger det jo ikke sammen. Man kan ikke både blæse og have mel i munden”, siger Jens Oddershede.

Grundforskning styrkes ikke
Heller ikke når det drejer sig om at skabe bedre vilkår for grundforskningen, ser Jens Oddershede positive takter i oplægget.

Faktisk er der ifølge rådsformanden ikke et eneste tegn på, at regeringen er på vej væk fra den favorisering af anvendt forskning, der har præget dansk forskningspolitik siden daværende forskningsminister Helge Sander (V) i 00’erne lancerede mantraet ”fra forskning til faktura”.

”Jeg kan ikke læse mig frem til noget skifte”, lyder det fra Jens Oddershede.

I en række interview i foråret kunne det ellers lyde som om, at forskningsminister Søren Pind (V) varslede et kursskifte.

”De senere år har vi gjort meget ud af, at forskningen skulle kaste noget af sig, men der må jeg indrømme, at mit hjerte ligger et andet sted. Jeg holder meget af den frie tanke”, sagde han eksempelvis til Jyllands-Posten.

Direkte spurgt om han ville ændre på fordelingen af midler til henholdsvis grundforskning og anvendt forskning, lød Sørens Pinds svar til Videnskab.dk:

”Ja. Det er i hvert fald noget, vi kommer til at diskutere”.

Teknologisk forskning skal prioriteres markant
Men med regeringens strategioplæg bliver det foreløbig ved snakken, vurderer Jens Oddershede. Han bemærker dog samtidig, at regeringen lægger op til at prioritere ”markant flere midler” til teknologisk forskning, via den såkaldte forskningsreserve, men muligvis også gennem en ”ny for fordeling af basisforskningsmidler”.

”Men om disse midler, som man altså vil tage fra andre forskningsområder, idet der ikke er lagt op til at tilføre nye midler, skal gives til grundforskning, anvendt forskning eller strategisk forskning, fremgår ikke af oplægget”, siger Jens Oddershede.  

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, mener, at oplægget oven i købet rummer et potentiale for, at den frie forskning svækkes.

”Regeringen vil se på dele af kriterierne for basisbevillingerne til universiteterne, altså de midler, der skal gå til den frie forskning. Det udvalgsarbejde vil vi følge nøje. Det er nemlig helt afgørende, at der ikke kommer elementer ind, der kan hindre den forskningsfrihed eller uafhængige grundforskning, der er selve fundamentet for at skabe banebrydende viden og nye opdagelser”, siger hun.