Ny forskning punkterer myte om, at kvinder ikke beder om lønforhøjelse
Spørgeskemaundersøgelser fra det australske arbejdsmarked viser, at det ikke fordi, at de ikke beder om lønforhøjelse, at kvinder generelt tjener mindre end mænd i sammenlignelige stillinger.
Kvinder beder generelt ikke i samme grad som mænd om at få mere i løn.
Sådan kan et af budene ofte lyde, når der skal gives et bud på, hvorfor kvinder generelt tjener mindre end mænd i sammenlignelige stillinger. Men det er faktisk ikke sandt.
Forskere fra Cass Business School i London har sammen med kolleger fra University of Warvick i England og amerikanske University of Wisconsin at Oshkosh kigget på spørgeskemasvar fra 4600 australiere, som giver et helt andet billede.
For mens 75 procent af mændene i undersøgelsen har bedt om lønforhøjelse, så gør næsten det samme sig gældende for kvinderne, hvor 66 procent har bedt om lønforhøjelse.
”Vi var chokerede. Vi troede, vi ville komme frem til, at kvinder er mere tilbageholdende og mindre tilbøjelige til at bede om lønforhøjelse. Og det er slet ikke det, vi fandt frem til”, siger Amanda Goodall fra Cass Business School til qz.com.
Men hvad er så årsagen til, at der er så stor forskel på mænd og kvinders løn?
Undersøgelsen peger ikke på en specifik årsag til, at kvinder får mindre i løn, selv om de i samme høje grad som deres mandlige kolleger beder om lønforhøjelser.
Men det er ikke, som nogle teorier ellers tidligere har antaget, fordi at kvinderne er mere bange for at ødelægge deres forhold til deres arbejdsgivere ved at være for anmassende. Tværtimod. Faktisk er andelen af mænd, som angiver det som årsag til ikke at have bedt om lønforhøjelse, større end blandt kvinderne.
”Denne analyse har også været i stand til at teste, om kvinder, når de skal overveje at bede om lønforhøjelse, er mere tilbageholdende end mænd, fordi de er bange for, at det skader forholdet til deres arbejdsgiver. Der lader heller ikke til at være beviser for den idé i vores data”, skriver forfatterne bag undersøgelsen i deres rapport.
Noget kan dog tyde på, at der er en alders- eller generationskløft i spil i tallene også. Forskerne har nemlig fundet noget opsigtsvækkende i svarene fra de mange australiere.
Det viser sig nemlig, at der blandt de yngste mænd og kvinder ikke er forskel på, om de får tildelt den lønforhøjelse, de beder om. Med andre ord er det lige sandsynligt at få en lønforhøjelse for de yngste mænd og kvinder, skriver forskerne, som dog understreger, at det vil kræve yderligere undersøgelser at understøtte den præmis