Danmark halter bagefter nordiske naboer i ligestilling
Danmark ryger for andet år i træk ned ad den internationale rangliste over ligestilling og bliver overhalet af vores nordiske nabolande, der placerer sig i front. Gammeldags barselsregler er især en del af forklaringen, lyder det fra både World Economic Forum og Kvinfo.
Vi plejer ofte at måle os med vores nordiske naboer, når det kommer til samfundsindretning og levestandard. Men når det kommer til ligestilling, sakker vi bagud.
Det fremgår af den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), hvor Danmark ud af 144 lande falder fra en 14. plads i 2015 til en 19. plads i 2016, mens Island, Finland, Norge og Sverige placerer sig som henholdsvis nummer et, to, tre og fire. Det skriver Information.
”Danmark startede på et meget højt niveau for nogle år siden, men fremskridtene har været meget større i de andre nordiske lande – derfor falder Danmark bagud”, siger Till Leopold, økonom hos WEF og medforfatter til rapporten, til Information.
Det er bl.a. andelen af kvindelige ledere i Danmark, der har en del af skylden, hvor Danmark kun mønstrer 27 procent i både den private og offentlige sektor, mens det er 40 procent i Sverige, 38 procent i Island og 36 procent i Norge.
Faldet i søvn i forestillingen om ligestilling
Till Leopold peger på de danske barselsregler som én af de største barrierer for ligestilling.
”Det danske barselssystem halter efter jeres nordiske naboer, både i forhold til hvor meget barsel de to parter tager, og muligheden for at fordele den ligeligt”, siger han til Information.
Nina Groes, direktør for Kvinfo – videnscenter for kvinde- og kønsforskning, ser også barselsreglerne som en afgørende forklaring på, hvorfor Danmark halter bagefter i forhold til de andre nordiske lande.
”Vi er faldet i søvn i forestillingen om, at vi har en førerposition, når det gælder ligestilling. Men som med alle rettigheder, så stagnerer de, hvis vi ikke handler, og så får vi meget nemt et mindre ligestillet samfund”, siger Nina Groes.
Hun påpeger dog, at en del af faldet kan skyldes, at WEF’s opgørelsesmetode over kønnenes indkomstniveau er ændret siden sidste års opgørelse. Hun mener dog ikke, at det alene forklarer, hvorfor Danmark endnu en gang ryger ned ad ranglisten.
Islandsk topscorer demonstrerer stadig
Island indtager førstepladsen på listen. Her har kvinder hvert år siden 1975 også demonstreret for lige rettigheder, fremgår det af et indslag fra den engelske version af Al Jazeera. Alligevel tjener islandske kvinder i gennemsnit stadig 14 procent mindre end mænd. Derfor gik islandske kvinder også på gaden i mandags for at demonstrere for mere ligeløn, lyder det i indslaget.
Det fremgår af den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), hvor Danmark ud af 144 lande falder fra en 14. plads i 2015 til en 19. plads i 2016, mens Island, Finland, Norge og Sverige placerer sig som henholdsvis nummer et, to, tre og fire. Det skriver Information.
”Danmark startede på et meget højt niveau for nogle år siden, men fremskridtene har været meget større i de andre nordiske lande – derfor falder Danmark bagud”, siger Till Leopold, økonom hos WEF og medforfatter til rapporten, til Information.
Det er bl.a. andelen af kvindelige ledere i Danmark, der har en del af skylden, hvor Danmark kun mønstrer 27 procent i både den private og offentlige sektor, mens det er 40 procent i Sverige, 38 procent i Island og 36 procent i Norge.
Faldet i søvn i forestillingen om ligestilling
Till Leopold peger på de danske barselsregler som én af de største barrierer for ligestilling.
”Det danske barselssystem halter efter jeres nordiske naboer, både i forhold til hvor meget barsel de to parter tager, og muligheden for at fordele den ligeligt”, siger han til Information.
Nina Groes, direktør for Kvinfo – videnscenter for kvinde- og kønsforskning, ser også barselsreglerne som en afgørende forklaring på, hvorfor Danmark halter bagefter i forhold til de andre nordiske lande.
”Vi er faldet i søvn i forestillingen om, at vi har en førerposition, når det gælder ligestilling. Men som med alle rettigheder, så stagnerer de, hvis vi ikke handler, og så får vi meget nemt et mindre ligestillet samfund”, siger Nina Groes.
Hun påpeger dog, at en del af faldet kan skyldes, at WEF’s opgørelsesmetode over kønnenes indkomstniveau er ændret siden sidste års opgørelse. Hun mener dog ikke, at det alene forklarer, hvorfor Danmark endnu en gang ryger ned ad ranglisten.
Islandsk topscorer demonstrerer stadig
Island indtager førstepladsen på listen. Her har kvinder hvert år siden 1975 også demonstreret for lige rettigheder, fremgår det af et indslag fra den engelske version af Al Jazeera. Alligevel tjener islandske kvinder i gennemsnit stadig 14 procent mindre end mænd. Derfor gik islandske kvinder også på gaden i mandags for at demonstrere for mere ligeløn, lyder det i indslaget.
Prognoser viser også, at det vil tage 52 år, før lønforskellen er udlignet. Den islandske regering har lovet, at man i 2022 vil have indhentet forskellen. De islandske kvinder vil demonstrere indtil da, fremgår det af indslaget.
Se videoen her:
