AC-formand: Vi skal gøre platformsøkonomien bæredygtig
Platformsøkonomien har gjort sit indtog og skaber både udfordringer og muligheder, lyder det fra Akademikernes formand oven på konference tirsdag. Sammen med HK vil de nu nedsætte et panel, der skal kigge på løsninger, så platformsøkonomien bliver en gevinst for alle.
GoMore, Airbnb og Uber.
Eksemplerne på platformsvirksomheder er mange. Og den såkaldte platformsøkonomi – eller deleøkonomi - har også gjort det lettere at skabe vækst og jobs og dermed skabt flere selvstændige, freelancere og ansættelsesformer af kortere varighed ifølge Akademikerne, der er hovedorganisation for de akademiske fagforeninger.
For Akademikernes formand Lars Qvistgaard betyder det, at vi bliver nødt til at gentænke den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på.
”Det udfordrer den måde, vi tænker arbejdsmarked på med et job på 37 timer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Men man kan ikke modarbejde udviklingen, så vi skal tage den seriøst og udvikle vores arbejdsmarked, så det kan blive ved at være godt og attraktivt og samtidig bevare vores samfundsmodel med høj grad af velfærd”, siger han.
Fagbevægelsen har ansvar for at skabe ordentlige vilkår
Tirsdag afholdte Akademikerne sammen med HK en konference om platformsøkonomien under titlen ”Fri fugl eller frit fald”, hvor eksperter og erhvervsfolk fra ind- og udland skitserede udfordringer og kom med input til en positiv udvikling for fremtidens arbejdsmarked.
Her var fokus ifølge Lars Qvistgaard bl.a. på det vigtige i at undgå løndumping samt ligestilling mellem traditionelle og nye virksomheder, så platformsvirksomheder fx ikke kan undgå skat. Her ser Lars Qvistgaard fagbevægelsen have en central rolle.
”Hvis vi som fagbevægelse har evnen til at omstille os, så tror jeg, at vi med de rette mekanismer kan skabe ordnede og rimelige vilkår. Og der tror jeg, at vi som arbejdsmarkedets parter skal bevæge os hen imod en ny form for korporatisme, hvor vi hjælper dem, som gerne vil eller har behov for at arbejde på den her måde”, siger han.
Panel skal finde løsninger
For at få indspark til løsninger, vil Akademikerne sammen med HK nedsætte et panel med repræsentanter fra platformsvirksomhederne, arbejdsgivere og internationale eksperter. Den konkrete tidsramme kender man ifølge Lars Qvistgaard ikke endnu. Men udviklingen går for hurtigt til, at de kan sidde og tænke i mange år, siger han.
Og ifølge Lars Qvistgaard er potentialet for især akademikere også store i platformsøkonomien, hvor omkring en fjerdedel af de beskæftigede er akademikere.
Formanden er dog også opmærksom på, at nogle ikke frivilligt tilvælger den selvstændige beskæftigelsesform. En ny rapport fra McKinsey viser fx, at knap en tredjedel af selvstændige i Europa er det af nød. For Lars Qvistgaard illustrerer det i endnu højere grad betydningen af ordentlige arbejdsvilkår for selvstændige:
”Jeg tror, at dem, der arbejder selvstændigt af nød, er utrygge ved forholdene og ikke har overblik over konsekvenserne. Men hvis man har en fornemmelse af, at det sker under nogle regulerede forhold, så burde det også gøre det mere bæredygtigt.”
Eksemplerne på platformsvirksomheder er mange. Og den såkaldte platformsøkonomi – eller deleøkonomi - har også gjort det lettere at skabe vækst og jobs og dermed skabt flere selvstændige, freelancere og ansættelsesformer af kortere varighed ifølge Akademikerne, der er hovedorganisation for de akademiske fagforeninger.
For Akademikernes formand Lars Qvistgaard betyder det, at vi bliver nødt til at gentænke den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på.
”Det udfordrer den måde, vi tænker arbejdsmarked på med et job på 37 timer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Men man kan ikke modarbejde udviklingen, så vi skal tage den seriøst og udvikle vores arbejdsmarked, så det kan blive ved at være godt og attraktivt og samtidig bevare vores samfundsmodel med høj grad af velfærd”, siger han.
Fagbevægelsen har ansvar for at skabe ordentlige vilkår
Tirsdag afholdte Akademikerne sammen med HK en konference om platformsøkonomien under titlen ”Fri fugl eller frit fald”, hvor eksperter og erhvervsfolk fra ind- og udland skitserede udfordringer og kom med input til en positiv udvikling for fremtidens arbejdsmarked.
Her var fokus ifølge Lars Qvistgaard bl.a. på det vigtige i at undgå løndumping samt ligestilling mellem traditionelle og nye virksomheder, så platformsvirksomheder fx ikke kan undgå skat. Her ser Lars Qvistgaard fagbevægelsen have en central rolle.
”Hvis vi som fagbevægelse har evnen til at omstille os, så tror jeg, at vi med de rette mekanismer kan skabe ordnede og rimelige vilkår. Og der tror jeg, at vi som arbejdsmarkedets parter skal bevæge os hen imod en ny form for korporatisme, hvor vi hjælper dem, som gerne vil eller har behov for at arbejde på den her måde”, siger han.
Panel skal finde løsninger
For at få indspark til løsninger, vil Akademikerne sammen med HK nedsætte et panel med repræsentanter fra platformsvirksomhederne, arbejdsgivere og internationale eksperter. Den konkrete tidsramme kender man ifølge Lars Qvistgaard ikke endnu. Men udviklingen går for hurtigt til, at de kan sidde og tænke i mange år, siger han.
Og ifølge Lars Qvistgaard er potentialet for især akademikere også store i platformsøkonomien, hvor omkring en fjerdedel af de beskæftigede er akademikere.
Formanden er dog også opmærksom på, at nogle ikke frivilligt tilvælger den selvstændige beskæftigelsesform. En ny rapport fra McKinsey viser fx, at knap en tredjedel af selvstændige i Europa er det af nød. For Lars Qvistgaard illustrerer det i endnu højere grad betydningen af ordentlige arbejdsvilkår for selvstændige:
”Jeg tror, at dem, der arbejder selvstændigt af nød, er utrygge ved forholdene og ikke har overblik over konsekvenserne. Men hvis man har en fornemmelse af, at det sker under nogle regulerede forhold, så burde det også gøre det mere bæredygtigt.”
Relateret indhold
19. september
