Offentlige virksomheder: Sådan bør du spise

Hver anden danske forvaltning og virksomhed inden for det offentlige rådgiver medarbejderne om ernæring. Og for offentlige virksomheder og forvaltninger inden for uddannelse, sundhed eller socialt arbejde er tallet højere.

Det viser en europæisk spørge­skemaundersøgelse fra EU’s arbejdsmiljøagentur med svar fra ledere i 1.500 danske virksomheder.

“Offentlige arbejdspladser bruger mere og mere tid og flere og flere ressourcer på at få sundere medarbejdere”, siger Just Bendix Justesen, der forsker i sundhed i arbejdslivet på Syddansk Universitet.

For arbejdsgiverne er det sund fornuft, forklarer han. Hvis medarbejderne spiser bedre, arbejder de mere effektivt og er mindre syge.

“Forskningen viser klart, at sunde medarbejdere præsterer bedre. Derfor ser jeg også mange arbejdspladser, hvor man begynder at tilbyde medarbejderne en sund morgenmad”, siger Just Bendix Justesen.

"Sundhed er endnu en ting, vi skal leve op til i vores arbejdsliv"
Men sundhedsbølgen betyder, at vi gør raske mennesker syge, mener Jeppe Lykke Møller, der har forsket i sundhedsledelse ved Roskilde Universitet.

“Sundhed er nu endnu en ting, vi skal leve op til i vores arbejdsliv. Endnu en ambition, vi forventes at have. Endnu en kilde til dårlig samvittighed”, siger han.

“Det er en uundgåelig udvikling, for der er ingen rationelle argumenter mod mere sundhed, men det er dybt problematisk, fordi vi lægger ansvaret over på den enkelte frem for at se de kollektive udfordringer. Og vi risikerer at marginalisere en masse mennesker, som faktisk er raske og kompetente medarbejdere, men som måske ikke ser helt ud som de idealer, vi har”.

Er tykke medarbejdere dårligere?
Tidligere blev sundhedstilbud set som personalefryns, men i dag er det ofte et strategisk ledelsesværktøj. Og på trods af generelle nedskæringer i det offentlige ser sundhedstilbuddene ikke ud til at forsvinde, forklarer Just Bendix Justesen.

Et eksempel er Sønderborg Kommune, som tilbyder alle ansatte kurset “God Mad”. Gennem seks uger bliver medarbejderne undervist i mad og sundhed, og de får hjælp til at spise sundere i hverdagen. Kurset er frivilligt og inspireret af lignende patientforløb, man tilbyder udsatte borgere.

“Vi er mange timer på arbejde hver dag. Derfor er arbejdspladsen en arena, der kan være med til at give gode vaner, som man kan tage med hjem til sin familie”, forklarer Anette Krogh, der er sundhedsplanlægger i kommunen.

Kurset er en del af kommunens samlede sundhedsordning, der skal give “mulighed for inspiration og vejledning til et sundt og aktivt arbejdsliv med udgangspunkt i din hverdag”.

DM: Madkurser udvisker grænsen mellem privatliv og arbejdsliv
Men arbejdsgiverne bør være meget påpasselige med den form for kostvejledning, mener Berit Krøyer Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Magisterforening.

“Det udvisker grænsen mellem privatliv og arbejdsliv og afspejler en præstationskultur, som bliver mere og mere udbredt. Du skal hele tiden præstere bedre og på flere og flere niveauer. Så pludselig er det ikke nok at være god til dit arbejde. Du skal også være sund på dit arbejde”, siger hun.

“På den måde risikerer vi at skabe A- og B-medarbejdere. For ser man så skævt til dem, der har lidt for mange kilo på sidebenene? Er man så en dårligere medarbejder?”

Men faktisk er kosttilbuddene eftertragtede blandt Sønderborg Kommunes medarbejdere og skal derfor også ses som et personalegode, mener sundhedsplanlægger Anette Krogh.

“Det er et tilbud til medarbejderne, som skal gøre kommunen til en mere attraktiv arbejdsplads. For kosten er også en måde at skabe højere trivsel på”, siger hun.