Hvis mænd tager en større andel af barslen, gavner det især kvindernes karriere
Det er forbundet med kontante fordele for kvinderne, hvis mænd tager en større andel af barslen, viser en analyse fra Rockwool Fonden. Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby vil bruge fem mio. kr. på ny kampagne om fædrebarsel.
Jo mere barsel fædrene tager, desto flere penge vil der være i kvindernes lønpose hver måned.
Sådan lyder en af de centrale konklusioner i en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver Politiken.
Faktisk er det så banalt, at hvis manden tager blot én uges ekstra barselsorlov, så kan det betyde mellem 7.300 og 53.300 kr. ekstra i årsløn for kvinden alt efter job og uddannelse.
”Set med kvindernes briller er der en masse karrierefornuft i at dele barslen mere end det, vi ser i dag. For det har stor negativ betydning for lønnen, karrieren og ledigheden, hvis man som kvinde tager så meget barsel som muligt. Og det ser ud, som om dette tilbageslag følger kvinderne gennem karriereforløbet”, siger Signe Hald Andersen, der har en ph.d. i sociologi, er forskningsleder ved Rockwool Fonden og forfatter til analysen, til Politiken.
Islandsk model kan være svaret på problemerne med at få mænd til at tage barselsorlov
Men hvad gør man så? Øremærker barsel til fædrene? Nej, siger Ellen Trane Nørby (V), som bl.a. er ligestillingsminister.
Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i forskellige ligestillingstemaer, peger på, at barslen er blevet en ”kønsstereotyp tidslomme”, hvor vi som samfund har opbygget en kønsidentitet, som får kvinder til at tro, at de er dårlige mødre, hvis de ikke bliver hjemme i mindst 10-12 måneder, når de har født.
Og det er spild af samfundets måske bedste ressourcer, siger økonomiprofessoren med henvisning til, at kvinderne generelt klarer sig bedre på uddannelserne.
Derfor bør den islandske model bruges som grundlag for et helt nyt dansk system, der skal gøre op med den nuværende skævvridning, mener hun. På Island har moderen ret til de første tre måneder, her efter kan forældrene frit dele de næste tre måneder, mens de sidste tre måneders barsel kun er tilgængelige, hvis det er faderen, der tager dem.
”Den model har jo nærmest revolutioneret den islandske barselsorlov, nu går fædrene i stor stil på orlov”, siger Nina Smith til Politiken.
Fagbevægelsen: Styr fædrenes rettigheder til gavn for alle
Den meget håndgribelige årlige lønstigning, som kvinderne står til, hvis mændene tager en større del af barslen, får desuden fagbevægelsen til at reagere med opbakning til at styrke fædrenes rettigheder i forbindelse med barselsorloven.
Alt fra Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, som er hovedorganisation for en stor del af de traditionelle kvindefag som sygeplejersker og pædagoger, til Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf, men også fx Lizette Risgaard, formand for LO, sender på Twitter deres utvetydige støtte til at få styrket reglerne.
”På tide at politikerne handler. Norsk/svensk/islandsk model virker. Mere øremærket barsel gennem lov(givning, red.)”, skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, på Twitter sammen med et billede, der viser, at mændene tager markant mere barsel i de tre lande end i Danmark.
Ny kampagne skal få flere mænd til at tage mere barselsorlov
Mens ligestillingsminister Ellen Trane Nørby ikke er begejstret for tanken om at øremærke en del af barselsorloven til fædrene, så erkender hun alligevel, at det går langsomt med ligestillingen af barslen.
Den erkendelse ser det ud til, at ministeren deler med et stort flertal af partierne på Christiansborg. I forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne har et stort flertal i Folketinget netop valgt at øremærke fem mio. kr. til en indsats for at få flere mænd til at tage barsel. Det skriver Berlingske.
Pengene skal bruges på en kampagne i samarbejde med bl.a. Mærsk, Danfoss, LO og DA, der skal fremme ligestillingen, men også har et særskilt fokus på at oplyse lavt uddannede fædre om deres rettigheder, da mange ikke kender deres rettigheder og derfor ikke holder så meget orlov, som de ønsker.
”Tiden må vise, hvor vi kommer hen i Danmark. Der er ingen tvivl om, at hvis man laver en tvungen ordning, så rykker man nogle ting. Jeg er bare ikke tilhænger af tvunget barselsorlov. Den enkelte familie skal afgøre, hvad der passer bedst. Det betyder muligvis, at udviklingen i Danmark går langsommere end i de andre nordiske lande, men det er vigtigere, at det er familiens eget valg”, forklarer Ellen Trane Nørby til Berlingske
Sådan lyder en af de centrale konklusioner i en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver Politiken.
Faktisk er det så banalt, at hvis manden tager blot én uges ekstra barselsorlov, så kan det betyde mellem 7.300 og 53.300 kr. ekstra i årsløn for kvinden alt efter job og uddannelse.
”Set med kvindernes briller er der en masse karrierefornuft i at dele barslen mere end det, vi ser i dag. For det har stor negativ betydning for lønnen, karrieren og ledigheden, hvis man som kvinde tager så meget barsel som muligt. Og det ser ud, som om dette tilbageslag følger kvinderne gennem karriereforløbet”, siger Signe Hald Andersen, der har en ph.d. i sociologi, er forskningsleder ved Rockwool Fonden og forfatter til analysen, til Politiken.
Islandsk model kan være svaret på problemerne med at få mænd til at tage barselsorlov
Men hvad gør man så? Øremærker barsel til fædrene? Nej, siger Ellen Trane Nørby (V), som bl.a. er ligestillingsminister.
Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i forskellige ligestillingstemaer, peger på, at barslen er blevet en ”kønsstereotyp tidslomme”, hvor vi som samfund har opbygget en kønsidentitet, som får kvinder til at tro, at de er dårlige mødre, hvis de ikke bliver hjemme i mindst 10-12 måneder, når de har født.
Og det er spild af samfundets måske bedste ressourcer, siger økonomiprofessoren med henvisning til, at kvinderne generelt klarer sig bedre på uddannelserne.
Derfor bør den islandske model bruges som grundlag for et helt nyt dansk system, der skal gøre op med den nuværende skævvridning, mener hun. På Island har moderen ret til de første tre måneder, her efter kan forældrene frit dele de næste tre måneder, mens de sidste tre måneders barsel kun er tilgængelige, hvis det er faderen, der tager dem.
”Den model har jo nærmest revolutioneret den islandske barselsorlov, nu går fædrene i stor stil på orlov”, siger Nina Smith til Politiken.
Fagbevægelsen: Styr fædrenes rettigheder til gavn for alle
Den meget håndgribelige årlige lønstigning, som kvinderne står til, hvis mændene tager en større del af barslen, får desuden fagbevægelsen til at reagere med opbakning til at styrke fædrenes rettigheder i forbindelse med barselsorloven.
Alt fra Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, som er hovedorganisation for en stor del af de traditionelle kvindefag som sygeplejersker og pædagoger, til Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf, men også fx Lizette Risgaard, formand for LO, sender på Twitter deres utvetydige støtte til at få styrket reglerne.
”På tide at politikerne handler. Norsk/svensk/islandsk model virker. Mere øremærket barsel gennem lov(givning, red.)”, skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, på Twitter sammen med et billede, der viser, at mændene tager markant mere barsel i de tre lande end i Danmark.
Ny kampagne skal få flere mænd til at tage mere barselsorlov
Mens ligestillingsminister Ellen Trane Nørby ikke er begejstret for tanken om at øremærke en del af barselsorloven til fædrene, så erkender hun alligevel, at det går langsomt med ligestillingen af barslen.
Den erkendelse ser det ud til, at ministeren deler med et stort flertal af partierne på Christiansborg. I forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne har et stort flertal i Folketinget netop valgt at øremærke fem mio. kr. til en indsats for at få flere mænd til at tage barsel. Det skriver Berlingske.
Pengene skal bruges på en kampagne i samarbejde med bl.a. Mærsk, Danfoss, LO og DA, der skal fremme ligestillingen, men også har et særskilt fokus på at oplyse lavt uddannede fædre om deres rettigheder, da mange ikke kender deres rettigheder og derfor ikke holder så meget orlov, som de ønsker.
”Tiden må vise, hvor vi kommer hen i Danmark. Der er ingen tvivl om, at hvis man laver en tvungen ordning, så rykker man nogle ting. Jeg er bare ikke tilhænger af tvunget barselsorlov. Den enkelte familie skal afgøre, hvad der passer bedst. Det betyder muligvis, at udviklingen i Danmark går langsommere end i de andre nordiske lande, men det er vigtigere, at det er familiens eget valg”, forklarer Ellen Trane Nørby til Berlingske
