Humanister på SDU får karriere på skemaet
Som noget nyt følger 169 humanistiske kandidatstuderende på Syddansk Universitet et karriereforløb, der skal få dem hurtigere i arbejde.
Mere end to ud af tre humanistiske kandidatstuderende på Syddansk Universitet, der har fået tilbuddet om det nye karriereudviklingsforløb “Career Management Skills”, har takket ja. Det gælder 169 studerende. Forløbet er et frivilligt tilvalg – uden optjening af ECTS-point – for studerende på gymnasierettede fag eller i ulønnet praktik. Studerende på alle fakultetets uddannelser har mulighed for at tage det.
Forløbet fokuserer på, hvordan de studerende kan bruge deres faglighed og akademiske viden og kompetencer på arbejdsmarkedet, bl.a. i praktikforløbet.
“Vi udfordrer de studerende på, hvordan de kan bruge deres viden i en praktisk sammenhæng, hvor vi især har fokus på problemløsning. Og vi underviser i, hvordan man kommunikerer med sine kollegaer. For man får mere ud af sin praktik, når man sætter ord på, hvad man kan”, forklarer Kim Bæksgaard Hansen, fagkoordinator for SDU’s karrierevejledning.
Han underviser flere humaniorastuderende i det nye karriereforløb, der også handler om at netværke, oprette en god LinkedIn-profil og skrive CV’er og ansøgninger.
Åbner studerendes øjne for eget potentiale
Karriereforløbet har siden foråret 2014 kørt som pilotprojekt på én uddannelse fra hvert fakultet. Men ifølge Lars Binderup, prodekan for Det Humanistiske Fakultet, var det vigtigt at udbrede forløbet til alle humaniorastuderende.
“Med det her forløb kan vi give de studerende et skub til at komme hurtigere i arbejde. For når man spørger de studerende, hvad de kan tilbyde arbejdsmarkedet, har de svært ved at svare, selvom de har meget at byde på. Og vi ved jo, at langt de fleste får et job over tid”, siger Lars Binderup.
Her henviser han til, at dimittendledigheden for humanister gennemsnitligt er væsentligt højere end for andre faggrupper, når man måler cirka to år efter endt uddannelse, hvor den senest var 18,8 procent for dimittender fra SDU, men typisk falder betydeligt, hvis man går tre eller fem år længere frem.
En reaktion på “humaniora-bashing”
Og ifølge prodekan Lars Binderup er det positivt, at så mange studerende har taget imod tilbuddet. Det viser ifølge ham, at de studerende er meget optagede af, hvordan de kan bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Han er dog også bekymret for, om nogle er blevet tilskyndet til at tage forløbet på grund af den generelle “humaniora-bashing”.
“De studerende oplever nok også, at humaniora har fået et dårligt omdømme i medierne og blandt politikerne. Men de studerende reagerer heldigvis konstruktivt”.
Kim Bæksgaard Hansen oplever også mest positive reaktioner fra de studerende på kurset. Bl.a. fordi det hjælper dem til at se, hvad de kan bruge deres uddannelse til.
“Det er fx sjældent, at der i et jobopslag står, at man skal bruge en cand.mag. i filosofi. Så de bruger det til at afklare deres kompetencer og muligheder”, siger han og tilføjer, at mange dog efterspørger forløbet tidligere i deres studieforløb.
Ifølge Lars Binderup arbejder man også for at styrke karriereindsatsen tidligere i studieforløbet. På fakultetet har man reserveret over to mio. kr. om året de næste fire år, bl.a. til flere karriereforløb på bacheloruddannelserne og styrket samarbejde med virksomheder om undervisning, eksamensopgaver og specialer. Man arbejder også for at gøre forløbet obligatorisk for alle.
På landets resterende universiteter oplyser man, at man også her har øget fokus på at styrke den karriereforberedende indsats på de humanistiske uddannelser:
Forløbet fokuserer på, hvordan de studerende kan bruge deres faglighed og akademiske viden og kompetencer på arbejdsmarkedet, bl.a. i praktikforløbet.
“Vi udfordrer de studerende på, hvordan de kan bruge deres viden i en praktisk sammenhæng, hvor vi især har fokus på problemløsning. Og vi underviser i, hvordan man kommunikerer med sine kollegaer. For man får mere ud af sin praktik, når man sætter ord på, hvad man kan”, forklarer Kim Bæksgaard Hansen, fagkoordinator for SDU’s karrierevejledning.
Han underviser flere humaniorastuderende i det nye karriereforløb, der også handler om at netværke, oprette en god LinkedIn-profil og skrive CV’er og ansøgninger.
Åbner studerendes øjne for eget potentiale
Karriereforløbet har siden foråret 2014 kørt som pilotprojekt på én uddannelse fra hvert fakultet. Men ifølge Lars Binderup, prodekan for Det Humanistiske Fakultet, var det vigtigt at udbrede forløbet til alle humaniorastuderende.
“Med det her forløb kan vi give de studerende et skub til at komme hurtigere i arbejde. For når man spørger de studerende, hvad de kan tilbyde arbejdsmarkedet, har de svært ved at svare, selvom de har meget at byde på. Og vi ved jo, at langt de fleste får et job over tid”, siger Lars Binderup.
Her henviser han til, at dimittendledigheden for humanister gennemsnitligt er væsentligt højere end for andre faggrupper, når man måler cirka to år efter endt uddannelse, hvor den senest var 18,8 procent for dimittender fra SDU, men typisk falder betydeligt, hvis man går tre eller fem år længere frem.
En reaktion på “humaniora-bashing”
Og ifølge prodekan Lars Binderup er det positivt, at så mange studerende har taget imod tilbuddet. Det viser ifølge ham, at de studerende er meget optagede af, hvordan de kan bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Han er dog også bekymret for, om nogle er blevet tilskyndet til at tage forløbet på grund af den generelle “humaniora-bashing”.
“De studerende oplever nok også, at humaniora har fået et dårligt omdømme i medierne og blandt politikerne. Men de studerende reagerer heldigvis konstruktivt”.
Kim Bæksgaard Hansen oplever også mest positive reaktioner fra de studerende på kurset. Bl.a. fordi det hjælper dem til at se, hvad de kan bruge deres uddannelse til.
“Det er fx sjældent, at der i et jobopslag står, at man skal bruge en cand.mag. i filosofi. Så de bruger det til at afklare deres kompetencer og muligheder”, siger han og tilføjer, at mange dog efterspørger forløbet tidligere i deres studieforløb.
Ifølge Lars Binderup arbejder man også for at styrke karriereindsatsen tidligere i studieforløbet. På fakultetet har man reserveret over to mio. kr. om året de næste fire år, bl.a. til flere karriereforløb på bacheloruddannelserne og styrket samarbejde med virksomheder om undervisning, eksamensopgaver og specialer. Man arbejder også for at gøre forløbet obligatorisk for alle.
På landets resterende universiteter oplyser man, at man også her har øget fokus på at styrke den karriereforberedende indsats på de humanistiske uddannelser:
- På Aarhus Universitet har man integrerede karriereforløb som et obligatorisk studieelement for både bachelor- og kandidatstuderende.
- På Aalborg Universitet tilbyder man bl.a. udvalgte kandidatstuderende et karriereudviklingsforløb, der løber over fire semestre.
- På Københavns Universitet er der kurser, workshops og samtaler.
- På RUC arbejder man primært på at koble karriereperspektiver tæt til undervisningen ud over fokus på styrket projektsamarbejde mellem de studerende og eksterne parter.
