Fædrebarsel, fridags-tyveri og solidaritet på dagsordenen ved DM’s første kongres
For første gang nogensinde bød Dansk Magisterforening lørdag velkommen til kongres for de 240 delegerede medlemmer af foreningen, som repræsenterer alle afkroge af det akademiske arbejdsmarked.
“DM er en stærk fagforening”.
Sådan indledte Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), sin velkomst ved DM’s første kongres nogensinde.
Herefter opridsede hun nogle af de udfordringer, som hun ser på det akademiske arbejdsmarked - og hvordan hun og resten af DM både nu og i fremtiden vil forsøge at imødegå dem.
Inden de mange debatter og indlæg på kongressen blev skudt i gang, var der indledende en diskussion af blandt andet, hvor længe der skal gå mellem DM’s kongresser. Et overvældende flertal stemte dog for at vedtage forretningsordenen.
Dernæst var der debat og vedtagelse af både DM’s principprogram og et nyt tre-årigt arbejdsprogram. Her havde en række DM-medlemmer forud meldt ændringsforslag ind, og de fleste blev indarbejdet i de enkelte dele. Men i ét tilfælde måtte der en afstemning til, før de studerende i DM fik medhold i, at en passus om tilhørsforhold til fagbevægelsen blev tilføjet til principprogrammet:
“DM er en del af den samlede danske fagbevægelse og er i sit arbejde solidarisk med andre faggrupper, både på og udenfor arbejdsmarkedet”, lyder tilføjelsen, som de studerende fik skrevet ind i arbejdsprogrammet.
Der var overvældende flertal for at vedtage både DM's princip- og arbejdsprogram. Foto: Holger Anderson.
Tavshedsklausuler og ytringsfrihed
Camilla Gregersen kritiserede blandt andet det angreb på ytringsfriheden, som DM oplever på både private og offentlige arbejdspladser.
Og i forlængelse af det presset på den fri og uafhængige forskning, som de omstridte tavshedsklausuler, som flere ministerier har fået indført i konktrakterne med universiteter, der leverer forskning til dem, lægger på forskerne.
“Det er en vigtig kamp for ytrings- og forskningsfriheden”, sagde hun og forklarede, at DM, sammen med en række andre interessenter, har heft held med at lægge pres på fx Miljø- og Fødevareministeriet, som er i færd med at justere sine standardkontrakter.
Fædrebarsel og dagpenge til usikkert ansatte
Men DM-formanden havde også fokus på blandt andet fædrebarsel, hvor Camilla Gregersen sammen med en række andre organisationer er gået med i en oplysningskampagne sammen med ligestillingsminister Ellen Trane Nørby.
“Vi ved, at barselsrettighederne er nøgen til mere ligestilling og ligeløn,” forklarede hun fra scenen på Langelinie Pavillonen.
Derudover ser hun en stor opgave for hende selv og DM i kampen for et dagpengesystem, som favner alle typer beskæftigede, forklarede Camilla Gregersen og understregede, at netop de såkaldt atypisk beskæftigede er et vigtigt fokus for DM.
“Vi skal have et nutidigt dagpengesystem - også til selvstændige og iværksættere”, sagde hun og forklarede, at næste mål er at sikre øremærket fædrebarsel.
LO-formand: Vi skal blive ved med at diskutere, hvilket samfund vi vil have
Lizette Risgaard, LO’s formand, var blandt gæstetalerne på DM’s kongres. Og hun ser udfordringer med et i stigende grad mere usikkert arbejdsmarked som en af de fælles udfordringer internt i fagbevægelsen.
Hun tordnede fra scenen bl.a. mod virksomheder, som ikke betaler nok i skat, og udtrykte sin klare modstand mod at eftergive så meget som en krone i skat til de mange, som skylder den danske statskasse penge. Pengene skal nemlig ud og arbejde for at give danskerne mere velfærd, sagde LO-formanden.
Og så er der nogle ting, som ifølge Lizette Risgaard udfordrer sammenhængskraften internt i det danske samfund. Eksempelvis nogle af de ting, som regeringen lægger op til i sin dog for tiden parkerede 2025-plan.
“Når man begynder at flytte fx pensionsalderen lidt i 2025-planen for at kunne sige til Anders Samuelsen, at han kan få sine skattelettelser, så er det altså ikke bare et lille indgreb”, forklarede hun fra scenen til DM’s kongres.
“Vi skal sige, at vi ikke vil finde os i det. Derfor skal vi hver eneste dag diskutere, hvilket samfund vi vil have, og hvordan vi sikrer noget solidaritet”, fortsatte hun.
Camilla Gregersen takkede Lizette Risgaard, da LO-formanden havde holdt sin tale. Foto: Holger Anderson.
“Vi skal have en stærk stemme i fagbevægelsen”
LO-formanden forklarede, at fagbevægelsen skal være med til at sikre lønmodtagerne mere tryghed. Utryghed skaber nemlig usikkerhed, som også hæmmer viljen til forandring.
Derfor mener hun, at det er vigtigere end nogensinde før, at der internt i fagbevægelsen er solidaritet på tværs af organisationer, fagligheder og interesser.
Det handler nemlig om at skabe lige muligheder for alle og at have en fælles forståelse for, at alle ikke har de samme forudsætninger.
“Vi har en stemme i fagbevægelsen. Og vi skal have en stærk stemme i fagbevægelsen, så vi kan trække samfundet i en retning, så vi kan sige, at der bliver bedre i morgen, end der er i dag”, pointerede hun.
“Det skal være sejt at suge viden til sig og vide noget om noget”
Også Lars Qvistgaard, der er formand for centralorganisation for de akademiske fagforeninger, Akademikerne, var med til kongressen, der startede lørdag og fortsætter en stor del af søndagen.
Han forklarede, at han fra sin stol ser, at samfundet er i gang med et “besynderligt paradigmeskifte”, hvor der spares på uddannelse og SU, samtidig med at man lægger op til at holde de videregående uddannelser i en “styringsmæssig jernskrue”.
Det er et mærkeligt signal at sende til den næste generation, mener AC-formanden.
“Det skal være sejt at suge viden til sig og vide noget om noget”, understregede han.
Og sideløbende forsøger de offentlige arbejdsgivere at inddrage de ansattes kutyme-fridage uden at lægge op til forhandling med de faglige organisationer.
“Jeg husker ikke på noget tidspunkt, at vi har haft et dårligere samarbejde med de offentlige arbejdsgivere”, forklarede han.
DM’s kongres startede lørdag og fortsætter også søndag. Akademikerbladet.dk er på plads til kongressen og dækker den løbende.
Sådan indledte Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), sin velkomst ved DM’s første kongres nogensinde.
Herefter opridsede hun nogle af de udfordringer, som hun ser på det akademiske arbejdsmarked - og hvordan hun og resten af DM både nu og i fremtiden vil forsøge at imødegå dem.
Inden de mange debatter og indlæg på kongressen blev skudt i gang, var der indledende en diskussion af blandt andet, hvor længe der skal gå mellem DM’s kongresser. Et overvældende flertal stemte dog for at vedtage forretningsordenen.
Dernæst var der debat og vedtagelse af både DM’s principprogram og et nyt tre-årigt arbejdsprogram. Her havde en række DM-medlemmer forud meldt ændringsforslag ind, og de fleste blev indarbejdet i de enkelte dele. Men i ét tilfælde måtte der en afstemning til, før de studerende i DM fik medhold i, at en passus om tilhørsforhold til fagbevægelsen blev tilføjet til principprogrammet:
“DM er en del af den samlede danske fagbevægelse og er i sit arbejde solidarisk med andre faggrupper, både på og udenfor arbejdsmarkedet”, lyder tilføjelsen, som de studerende fik skrevet ind i arbejdsprogrammet.
Der var overvældende flertal for at vedtage både DM's princip- og arbejdsprogram. Foto: Holger Anderson.
Tavshedsklausuler og ytringsfrihed
Camilla Gregersen kritiserede blandt andet det angreb på ytringsfriheden, som DM oplever på både private og offentlige arbejdspladser.
Og i forlængelse af det presset på den fri og uafhængige forskning, som de omstridte tavshedsklausuler, som flere ministerier har fået indført i konktrakterne med universiteter, der leverer forskning til dem, lægger på forskerne.
“Det er en vigtig kamp for ytrings- og forskningsfriheden”, sagde hun og forklarede, at DM, sammen med en række andre interessenter, har heft held med at lægge pres på fx Miljø- og Fødevareministeriet, som er i færd med at justere sine standardkontrakter.
Fædrebarsel og dagpenge til usikkert ansatte
Men DM-formanden havde også fokus på blandt andet fædrebarsel, hvor Camilla Gregersen sammen med en række andre organisationer er gået med i en oplysningskampagne sammen med ligestillingsminister Ellen Trane Nørby.
“Vi ved, at barselsrettighederne er nøgen til mere ligestilling og ligeløn,” forklarede hun fra scenen på Langelinie Pavillonen.
Derudover ser hun en stor opgave for hende selv og DM i kampen for et dagpengesystem, som favner alle typer beskæftigede, forklarede Camilla Gregersen og understregede, at netop de såkaldt atypisk beskæftigede er et vigtigt fokus for DM.
“Vi skal have et nutidigt dagpengesystem - også til selvstændige og iværksættere”, sagde hun og forklarede, at næste mål er at sikre øremærket fædrebarsel.
LO-formand: Vi skal blive ved med at diskutere, hvilket samfund vi vil have
Lizette Risgaard, LO’s formand, var blandt gæstetalerne på DM’s kongres. Og hun ser udfordringer med et i stigende grad mere usikkert arbejdsmarked som en af de fælles udfordringer internt i fagbevægelsen.
Hun tordnede fra scenen bl.a. mod virksomheder, som ikke betaler nok i skat, og udtrykte sin klare modstand mod at eftergive så meget som en krone i skat til de mange, som skylder den danske statskasse penge. Pengene skal nemlig ud og arbejde for at give danskerne mere velfærd, sagde LO-formanden.
Og så er der nogle ting, som ifølge Lizette Risgaard udfordrer sammenhængskraften internt i det danske samfund. Eksempelvis nogle af de ting, som regeringen lægger op til i sin dog for tiden parkerede 2025-plan.
“Når man begynder at flytte fx pensionsalderen lidt i 2025-planen for at kunne sige til Anders Samuelsen, at han kan få sine skattelettelser, så er det altså ikke bare et lille indgreb”, forklarede hun fra scenen til DM’s kongres.
“Vi skal sige, at vi ikke vil finde os i det. Derfor skal vi hver eneste dag diskutere, hvilket samfund vi vil have, og hvordan vi sikrer noget solidaritet”, fortsatte hun.
Camilla Gregersen takkede Lizette Risgaard, da LO-formanden havde holdt sin tale. Foto: Holger Anderson.
“Vi skal have en stærk stemme i fagbevægelsen”
LO-formanden forklarede, at fagbevægelsen skal være med til at sikre lønmodtagerne mere tryghed. Utryghed skaber nemlig usikkerhed, som også hæmmer viljen til forandring.
Derfor mener hun, at det er vigtigere end nogensinde før, at der internt i fagbevægelsen er solidaritet på tværs af organisationer, fagligheder og interesser.
Det handler nemlig om at skabe lige muligheder for alle og at have en fælles forståelse for, at alle ikke har de samme forudsætninger.
“Vi har en stemme i fagbevægelsen. Og vi skal have en stærk stemme i fagbevægelsen, så vi kan trække samfundet i en retning, så vi kan sige, at der bliver bedre i morgen, end der er i dag”, pointerede hun.
“Det skal være sejt at suge viden til sig og vide noget om noget”
Også Lars Qvistgaard, der er formand for centralorganisation for de akademiske fagforeninger, Akademikerne, var med til kongressen, der startede lørdag og fortsætter en stor del af søndagen.
Han forklarede, at han fra sin stol ser, at samfundet er i gang med et “besynderligt paradigmeskifte”, hvor der spares på uddannelse og SU, samtidig med at man lægger op til at holde de videregående uddannelser i en “styringsmæssig jernskrue”.
Det er et mærkeligt signal at sende til den næste generation, mener AC-formanden.
“Det skal være sejt at suge viden til sig og vide noget om noget”, understregede han.
Og sideløbende forsøger de offentlige arbejdsgivere at inddrage de ansattes kutyme-fridage uden at lægge op til forhandling med de faglige organisationer.
“Jeg husker ikke på noget tidspunkt, at vi har haft et dårligere samarbejde med de offentlige arbejdsgivere”, forklarede han.
DM’s kongres startede lørdag og fortsætter også søndag. Akademikerbladet.dk er på plads til kongressen og dækker den løbende.
Relateret indhold
19. september
