Tillidsfolk i dilemma omkring løsansatte
Skal man kæmpe for flere fastansættelser, hvis det øger fyringsrisikoen for de allerede fastansatte kolleger? Det er tillidsrepræsentantens dilemma, når det er sparetider.
Med finansloven for 2016 er der dømt økonomisk smalhals for danske kulturinstitutioner. De faste bevillinger bliver mindre, og det betyder, at endnu flere penge skal findes gennem midlertidige bevillinger. Det øger risikoen ved at fastansætte folk, for når bevillingerne udløber, kommer man måske til at mangle penge i lønbudgettet.
Den situation skaber også et øget pres på solidariteten på tværs af løst- og fastansatte og sætter tillidsrepræsentanterne i et dilemma. For selv om man i princippet går ind for at få fastansat så mange, som muligt, kan den ambition være med til at skabe øget fyringsrisiko for de fastansatte. Det fortæller tillidsrepræsentanter på flere store kulturinstitutioner.
”Det er rigtig svært. På den ene side vil det bedste være, at folk bliver fastansat. Problemet er bare, at når vi hvert andet eller hvert år skal afskedige, så er det svært at kæmpe for, at A bliver fastansat, hvis man så skal afskedige B,” fortæller Mette Colding Dahl, TR på Det Kongelige Bibliotek.
Heftig diskussion af solidarisk skridt
Nationalmuseet er en institution med mange projektmidler og projektansættelser. Også her kan John Lund, der er TR i Forsknings- og formidlingsafdelingen, bekræfte, at det kan være svært at stå på de høje nagler med hensyn til at kæmpe for fastansættelser frem for løsansættelser.
”I nogle tilfælde prøver vi at foreslå, at museet fastansætter personen i stedet for en projektansættelse. Men konsekvensen er, at når pengene løber ud, er man nødt til at afskedige enten pågældende eller en anden. Og det er heller ikke en god situation, hvis en anden kollega, ansat på normale vilkår, ender med at blive afskediget. Så det er en meget vanskelig situation,” fortæller John Lund.
Dette er et uddrag af en artikel fra sektorbladet Natur & Kultur. Artiklen kan læses i sin fulde længe her.
Den situation skaber også et øget pres på solidariteten på tværs af løst- og fastansatte og sætter tillidsrepræsentanterne i et dilemma. For selv om man i princippet går ind for at få fastansat så mange, som muligt, kan den ambition være med til at skabe øget fyringsrisiko for de fastansatte. Det fortæller tillidsrepræsentanter på flere store kulturinstitutioner.
”Det er rigtig svært. På den ene side vil det bedste være, at folk bliver fastansat. Problemet er bare, at når vi hvert andet eller hvert år skal afskedige, så er det svært at kæmpe for, at A bliver fastansat, hvis man så skal afskedige B,” fortæller Mette Colding Dahl, TR på Det Kongelige Bibliotek.
Heftig diskussion af solidarisk skridt
Nationalmuseet er en institution med mange projektmidler og projektansættelser. Også her kan John Lund, der er TR i Forsknings- og formidlingsafdelingen, bekræfte, at det kan være svært at stå på de høje nagler med hensyn til at kæmpe for fastansættelser frem for løsansættelser.
”I nogle tilfælde prøver vi at foreslå, at museet fastansætter personen i stedet for en projektansættelse. Men konsekvensen er, at når pengene løber ud, er man nødt til at afskedige enten pågældende eller en anden. Og det er heller ikke en god situation, hvis en anden kollega, ansat på normale vilkår, ender med at blive afskediget. Så det er en meget vanskelig situation,” fortæller John Lund.
Dette er et uddrag af en artikel fra sektorbladet Natur & Kultur. Artiklen kan læses i sin fulde længe her.
