KU vil løsne grebet om de studerende
Både de studerende og universiteterne kritiserede længe fremdriftsreformen for at være for rigid. Sidste år blev et bredt flertal i Folketinget enige om at give de videregående uddannelser mere frihed. Det forsøger Københavns Universitet nu at udnytte med et oplæg til nye regler for studieaktivitet.
Københavns Universitet har som de første valgt at bruge de justerede rammer for den omstridte fremdriftsreform til at fremlægge forslag til en række nye regler, som skal give mere frihed til de studerende.
Helt konkret er et udvalg bestående af repræsentanter fra både ledelsen og de studerende blevet enige om at fjerne den udskældte tvangstilmelding til undervisning og prøver, som svarede til 60 ECTS-point hvert år.
I stedet skal de studerende frem over bestå minimum 45 ECTS-point hvert studieår ud af de 60, det som udgangspunkt er muligt at tage årligt. Lever de studerende ikke op til kravet, vil de blive tilbudt vejledning og desuden oplyst om, at de risikerer at være nødt til at forlade universitetet.
Det er nemlig stadig nødvendigt at føre en forholdsvis tæt kontrol med, hvor aktive de studerende er på deres uddannelser, fordi Københavns Universitet fortsat skal betale en bøde, hvis de studerende ikke bliver hurtigt nok færdige med deres studier. I praksis betyder det, at universitetet skal sænke den gennemsnitlige studietid med 7,6 måneder inden 2020.
"Det er en lettelse, at vi slipper af med kravet om at tvangstilmelde studerende til undervisning og eksamen. Vi håber, at vi med den nye aftale kan undgå den store fremdriftsbøde på flere hundrede millioner kroner. Den kan Københavns Universitet ikke betale, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelserne. Vi er derfor enige om, at vi vil overvåge udviklingen tæt. Så må vi senere vurdere, om vi skal ændre på initiativerne for at sikre, at universitetet indfrier ministeriets mål om at reducere studietiden", forklarer prorektor Lykke Friis i en pressemeddelelse.
Glade studerende
Aftalen vækker glæde hos de studerende, også selv om mulighederne for orlov frem over begrænses, ligesom bachelor- og kandidatuddannelser maksimalt kan forlænges med et år ud over den normerede studietid.
Malou Astrup Clemmensen, formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet, forklarer, at den ny aftale giver mulighed for at fokusere på, at de studerende engagerer sig i deres studier af lyst frem for af frygt for at blive smidt ud.
"Vi har været glade for endelig at være med til at rydde ud i fremdriftsreformens alt for stramme greb om os studerende. Det har været hårdt, men vi er tilfredse med at være med i en aftale, der virkelig gør en forskel i de studerendes hverdag: Det bliver nu muligt at tage flere faglige chancer, vi kommer ikke ligeså nemt i klemme i regler om fx tvangstilmelding som tidligere, og det bliver muligt at skabe rum for at indhente ny viden uden for studieordningerne", forklarer hun om baggrunden for, hvorfor de studerende støtter oplægget til de nye regler.
Næste skridt er, at resten af universitetet skal høres, hvorefter ledelsen endelig skal godkende reglerne. Sker det, træder reglerne i kraft, når efterårssemestret senere på året skydes i gang.
Helt konkret er et udvalg bestående af repræsentanter fra både ledelsen og de studerende blevet enige om at fjerne den udskældte tvangstilmelding til undervisning og prøver, som svarede til 60 ECTS-point hvert år.
I stedet skal de studerende frem over bestå minimum 45 ECTS-point hvert studieår ud af de 60, det som udgangspunkt er muligt at tage årligt. Lever de studerende ikke op til kravet, vil de blive tilbudt vejledning og desuden oplyst om, at de risikerer at være nødt til at forlade universitetet.
Det er nemlig stadig nødvendigt at føre en forholdsvis tæt kontrol med, hvor aktive de studerende er på deres uddannelser, fordi Københavns Universitet fortsat skal betale en bøde, hvis de studerende ikke bliver hurtigt nok færdige med deres studier. I praksis betyder det, at universitetet skal sænke den gennemsnitlige studietid med 7,6 måneder inden 2020.
"Det er en lettelse, at vi slipper af med kravet om at tvangstilmelde studerende til undervisning og eksamen. Vi håber, at vi med den nye aftale kan undgå den store fremdriftsbøde på flere hundrede millioner kroner. Den kan Københavns Universitet ikke betale, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelserne. Vi er derfor enige om, at vi vil overvåge udviklingen tæt. Så må vi senere vurdere, om vi skal ændre på initiativerne for at sikre, at universitetet indfrier ministeriets mål om at reducere studietiden", forklarer prorektor Lykke Friis i en pressemeddelelse.
Glade studerende
Aftalen vækker glæde hos de studerende, også selv om mulighederne for orlov frem over begrænses, ligesom bachelor- og kandidatuddannelser maksimalt kan forlænges med et år ud over den normerede studietid.
Malou Astrup Clemmensen, formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet, forklarer, at den ny aftale giver mulighed for at fokusere på, at de studerende engagerer sig i deres studier af lyst frem for af frygt for at blive smidt ud.
"Vi har været glade for endelig at være med til at rydde ud i fremdriftsreformens alt for stramme greb om os studerende. Det har været hårdt, men vi er tilfredse med at være med i en aftale, der virkelig gør en forskel i de studerendes hverdag: Det bliver nu muligt at tage flere faglige chancer, vi kommer ikke ligeså nemt i klemme i regler om fx tvangstilmelding som tidligere, og det bliver muligt at skabe rum for at indhente ny viden uden for studieordningerne", forklarer hun om baggrunden for, hvorfor de studerende støtter oplægget til de nye regler.
Næste skridt er, at resten af universitetet skal høres, hvorefter ledelsen endelig skal godkende reglerne. Sker det, træder reglerne i kraft, når efterårssemestret senere på året skydes i gang.
