DM støtter erhvervskandidat, men kræver ordentlig løn til de studerende
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, støtter op om forslaget om at indføre en såkaldt erhvervskandidat på forsøgsbasis. Men det skal være til ordentlige løn og ansættelsesvilkår og må ikke ske på bekostning af fuldtidsstudier med SU.
Regeringens nye forslag om at indføre såkaldte erhvervskandidater på udvalgte uddannelsesområder giver anledning til både at uddele ros, men også at sætte fokus på faldgruber ved ordningen, hvis man spørger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
I første omgang glæder hun sig dog mest over, at det ser ud til, at der er stor opbakning til forslaget fra arbejdsgiverorganisationerne, som jo skal være med til at skabe job til de kandidatstuderende, hvis planen skal lykkes.
"For det er på tide, at erhvervslivet tager et ansvar for at få de unge hurtigere i beskæftigelse. Og arbejdsgiverne har så meget at vinde ved at åbne dørene for de unge akademikere. De kommer med den nyeste viden og en fordomsfri men samtidig kritisk tilgang til arbejdet, som giver arbejdspladserne de bedst mulige betingelser for udvikling", forklarer DM-formanden.
De studerende skal være sikret ordentlig løn
Camilla Gregersen forklarer, at der netop er brug for nye initiativer som fx brobygning mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet, så den høje ledighed blandt nyuddannede kandidater kan nedbringes.
"Derfor kan vi støtte forsøgsordningen, så længe det er et alternativt spor til fuldtidsuddannelse med SU. Vi må ikke nedlægge fuldtidsstudie med SU, som eksempelvis er oplagt, hvis man vil gå forskervejen", understreger hun.
Men ordningen må ikke, som både SF og Enhedslisten frygter, blive brugt til at presse lønnen, påpeger DM-formanden.
"Det er afgørende, at de studerende bliver sikret en ordentlig løn i forløbet. Det skal ikke være en ordning med statssanktioneret løndumpning. En erhvervskandidat skal være et tilbud, som de unge tilvælger af faglige og karrieremæssige årsager. Det skal ikke være sådan, at kun de stærkeste og bedste lønforhandlere får mulighed for at vælge erhvervssporet", mener Camilla Gregersen.
Det er et opgør med tre års "forfejlet uddannelsespolitik"
Glæden over forslaget bunder dog også i, at DM's formand ser det som et brud med flere års uddannelsespolitik, som blandt andet har ført den stærkt omdiskuterede fremdriftsreform med sig.
Derfor ser hun også positive tilkendegivelser i den signalværdi, der ligger i forslagets kerne.
"Det allermest positive ved forslaget er, at man går væk fra de sidste tre års forfejlede uddannelsespolitik, hvor de studerende presses igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt med vold og magt. Forslaget er jo et eksempel på, at det kan være en gevinst for både studerende og arbejdsmarked, at man er længere tid om sit studie, fordi man laver forskellige relevante ting ved siden af", understreger Camilla Gregersen.
I første omgang glæder hun sig dog mest over, at det ser ud til, at der er stor opbakning til forslaget fra arbejdsgiverorganisationerne, som jo skal være med til at skabe job til de kandidatstuderende, hvis planen skal lykkes.
"For det er på tide, at erhvervslivet tager et ansvar for at få de unge hurtigere i beskæftigelse. Og arbejdsgiverne har så meget at vinde ved at åbne dørene for de unge akademikere. De kommer med den nyeste viden og en fordomsfri men samtidig kritisk tilgang til arbejdet, som giver arbejdspladserne de bedst mulige betingelser for udvikling", forklarer DM-formanden.
De studerende skal være sikret ordentlig løn
Camilla Gregersen forklarer, at der netop er brug for nye initiativer som fx brobygning mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet, så den høje ledighed blandt nyuddannede kandidater kan nedbringes.
"Derfor kan vi støtte forsøgsordningen, så længe det er et alternativt spor til fuldtidsuddannelse med SU. Vi må ikke nedlægge fuldtidsstudie med SU, som eksempelvis er oplagt, hvis man vil gå forskervejen", understreger hun.
Men ordningen må ikke, som både SF og Enhedslisten frygter, blive brugt til at presse lønnen, påpeger DM-formanden.
"Det er afgørende, at de studerende bliver sikret en ordentlig løn i forløbet. Det skal ikke være en ordning med statssanktioneret løndumpning. En erhvervskandidat skal være et tilbud, som de unge tilvælger af faglige og karrieremæssige årsager. Det skal ikke være sådan, at kun de stærkeste og bedste lønforhandlere får mulighed for at vælge erhvervssporet", mener Camilla Gregersen.
Det er et opgør med tre års "forfejlet uddannelsespolitik"
Glæden over forslaget bunder dog også i, at DM's formand ser det som et brud med flere års uddannelsespolitik, som blandt andet har ført den stærkt omdiskuterede fremdriftsreform med sig.
Derfor ser hun også positive tilkendegivelser i den signalværdi, der ligger i forslagets kerne.
"Det allermest positive ved forslaget er, at man går væk fra de sidste tre års forfejlede uddannelsespolitik, hvor de studerende presses igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt med vold og magt. Forslaget er jo et eksempel på, at det kan være en gevinst for både studerende og arbejdsmarked, at man er længere tid om sit studie, fordi man laver forskellige relevante ting ved siden af", understreger Camilla Gregersen.
