Britiske universiteter frygter "brain exit"

Det vil få alvorlige konsekvenser for os på stort set alle tænkelige niveauer, hvis Storbritannien forlader EU.

Sådan har beskeden lydt fra et samlet kor af britiske universiteter op til gårsdagens EU-afstemning.

I mandags lød det eksempelvis i et åbent brev fra 103 universiteter, at studerende fra andre EU-lande bidrager med 3.7 mia. pund til Storbritanniens økonomi.

• Mere end 125.000 studerende (heraf 14.300 ph.d.-studerende) fra andre EU-lande befandt sig i sidste år på universiteter i Storbritannien ifølge UK Council for International Student Affairs.

• Mere end 15 pct. af underviserne og forskerne på de 132 universiteter i Storbritanien var EU-borgere fra andre lande - ifølge UK Universities.

På et universitet som University College London (UCL), hvor 4.500 EU-studerende udgør 12 pct. af samtlige studerende, forventer rektor Michael Arthur et markant fald i EU-studerende fremover.

Prisen for at læse på UCL spænder fra 21.000 pund (humaniora) til 32.000 pund (medicin) for internationale studerende, mens EU-studerende ”slipper” med 9.000 pund.

Hvis EU-studerende fremover skal betale samme pris som internationale studerende, vil de fleste forsvinde, forudser Michael Arthur.

”Mit umiddelbare bud vil være, at 70-80 pct. af dem vil forsvinde”, lød hans bud - for fire dage siden – i Fortune.

Straks efter, at afstemningsresultatet var kendt i morges, lød der dog beroligende toner: 

De nuværende takster for EU-studerende vil blive fastholdt indtil 2017, ligesom allerede indskrevne studerende ikke vil opleve prisstigninger.

Måske fordel for engelske studerende
Hvis færre EU-studerende vil søge adgang til britiske universiteter, behøver det endda ikke at være et kæmpe problem. Det mener eksempelvis Javier Espinoza, uddannelsesredaktør på The Telegraph.

Han peger på, at interessen for at læse på britiske universiteter i forvejen er så stor, at færre EU-studerende kan komme landets egne studerende til gode.

“Et fald i antallet af EU-studerende, der vil være økonomisk dårligere stillet, hvis prisen stiger, vil betyde, at britiske studerende får forbedret deres muligheder for at komme på universitetet”.

Studerende kede af resultat
Ikke desto mindre udtrykker formanden for de britiske studerende Megan Dunn i et åbent brev til den nu afgående premiereminister David Cameron stor bekymring for valgresultatet.

”Der er en række praktiske spørgsmål, som studerende har brug for svar på.  Der er EU-studerende i Storbritannien, hvis situation er usikker. Ligeledes vil der være studerende fra Storbritannien, der befinder sig på universiteter i andre EU-lande, der ønske at vide, hvad det her resultat betyder for dem”.

Formanden for sammenslutningen af britiske universiteter, UUK, Julia Goodfellow, har i en pressemeddelelse sagt, at det trods alt vil tage en del tid, før et britisk farvel til EU er en realitet.

”Vi kommer ikke til at forlade EU på nul komma fem. Det bliver en gradvis proces med betydelige muligheder for at søge indflydelse. Vores første prioritet bliver at sikre, at personale og studerende fra andre EU-lande kan fortsætte med at arbejde og studere ved britiske universiteter på lang sigt”.

Hvad med forskningen?
Et andet væsentligt spørgsmål er, hvad der vil ske med forskningen og finansieringen af denne.

Fortalere for EU-medlemsskabet har peget på, at mere end 15 pct. af samtlige forskere og undervisere på de 132 britiske universiteter er EU-borgere fra andre lande, og mange af dem hører til de mest talentfulde. Således kommer eksempelvis 23 pct. forskerne på Cambridge University fra andre EU-lande.

Andre har peget på Schweiz som skræmmeeksempel. 

Landet er ganske vist ikke EU-medlem, men var tilknyttet som fuldt ”associeret land” under EU’s forrige forskningsprogram, der dækkede perioden 2007-2013. Under programmet lykkedes det 3.900 schweizisk baserede forskere at få legater for 1,7 mia. euro.

I 2014 var schweizerne så i gang med at forhandle en tilknytning til det nye forskningsprogram, Horizon 2020. Men da et flertal af schweizere ved en folkeafstemning stemte for at begrænse adgangen til landet for EU-borgere, fik piben en anden lyd.

Bruxelles aflyste forhandlingerne og Schweiz måtte efterfølgende optræde på lige fod med lande som USA og Japan.

Det lykkedes siden den schweiziske regering at opnå en delvis tilknytning til Horizon 2020, hvilket ifølge The Guardian indebærer, at schweiziske forskere kan konkurrere om 30 pct. af de 79 mia. euro, der er afsat.

Har været en overskudforretning

Men eftersom det er EU-landende selv, der finansierer EU’s forskningsprogrammer, betyder en udtræden så ikke ”blot”, at Storbritannien fremover selv må finansiere sin forskning?

Måske, men ifølge en rapport fra Royal Society modtog Storbritannien 8,8 mia. euro i støtte fra EU  til forskning og udvikling i perioden 2007-2013, mens landet selv bidrog med 5,4 mia. kr.