Vigtige trepartsforhand­linger skal få flygtninge i arbejde
Regeringens altoverskyggende mål med trepartsforhandlingerne er at få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne har budt ind med mulige bud på løsninger.
Trepartsforhandlinger er ifølge en række observatører og kommentatorer til en form eksamen i den kommende tid.
Flere peger på, at både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som gjorde det til en central del af sin valgkamp, at der skulle afholdes trepartsforhandlinger, men også arbejdsmarkedets parter - fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne - har meget på spil.
Den sidste meget store aftale, som parterne har landet, var i 1987, da der blev indgået en aftale, som dels skulle forbedre Danmarks konkurrenceevne, men i lige så høj grad også satte gang i indførelsen af de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Ved de seneste trepartsforhandlinger i 2012 under den forrige SR-regering kuldsejlede forhandlingerne og efterlod stor tvivl om trepartsforhandlingernes fremtid. Men for regeringen repræsenterer trepartsforhandlingerne måske en mulighed for at vise manøvredygtighed som mindretalsregering.
"For hvorfor skal resten af Folketinget stemme imod noget, som sådan set er klappet af med parterne? Og på den måde kan han få noget parlamentarisk legitimitet uden for Christiansborg. Strategisk er det ret smart. Og det forlænger han ved at køre trepartsforhandlingerne som en proces, hvor han kan hive parterne ind for at lave politik. Så kan han både lave politik i Folketinget, men sørme også politik uden for Folketinget - når han har parterne med", siger Laust Høgedahl, post.doc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, i Politikos store overbliksartikel forud for forhandlingerne.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne
AC: Få højtuddannede flygtninge kompetenceafklaret hurtigt
Hovedorganisationen for de akademiske fagforeninger, Akademikerne (AC), har på linje med en række andre af de parter, der skal deltage i forhandlingerne, på forhånd spillet ind med nogle konkrete bud på, hvordan deres medlemsorganisationer - herunder Dansk Magisterforening - kan være med til at bidrage til målet om at få flygtninge, der kommer til Danmark, hurtigere i arbejde. Det er på forhånd det altoverskyggende tema.
AC-formand Lars Qvistgaard kvitterer for oplægget til debatten og byder - med henvisning til AC's 10-trins raket for bedre integration og øget beskæftigelse blandt primært højtuddannede flygtninge - ind med sine og medlemsorganisationernes bud på, hvordan de kan hjælpe med at løfte opgaven.
Flere peger på, at både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som gjorde det til en central del af sin valgkamp, at der skulle afholdes trepartsforhandlinger, men også arbejdsmarkedets parter - fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne - har meget på spil.
Den sidste meget store aftale, som parterne har landet, var i 1987, da der blev indgået en aftale, som dels skulle forbedre Danmarks konkurrenceevne, men i lige så høj grad også satte gang i indførelsen af de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Ved de seneste trepartsforhandlinger i 2012 under den forrige SR-regering kuldsejlede forhandlingerne og efterlod stor tvivl om trepartsforhandlingernes fremtid. Men for regeringen repræsenterer trepartsforhandlingerne måske en mulighed for at vise manøvredygtighed som mindretalsregering.
"For hvorfor skal resten af Folketinget stemme imod noget, som sådan set er klappet af med parterne? Og på den måde kan han få noget parlamentarisk legitimitet uden for Christiansborg. Strategisk er det ret smart. Og det forlænger han ved at køre trepartsforhandlingerne som en proces, hvor han kan hive parterne ind for at lave politik. Så kan han både lave politik i Folketinget, men sørme også politik uden for Folketinget - når han har parterne med", siger Laust Høgedahl, post.doc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, i Politikos store overbliksartikel forud for forhandlingerne.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne
AC: Få højtuddannede flygtninge kompetenceafklaret hurtigt
Hovedorganisationen for de akademiske fagforeninger, Akademikerne (AC), har på linje med en række andre af de parter, der skal deltage i forhandlingerne, på forhånd spillet ind med nogle konkrete bud på, hvordan deres medlemsorganisationer - herunder Dansk Magisterforening - kan være med til at bidrage til målet om at få flygtninge, der kommer til Danmark, hurtigere i arbejde. Det er på forhånd det altoverskyggende tema.
AC-formand Lars Qvistgaard kvitterer for oplægget til debatten og byder - med henvisning til AC's 10-trins raket for bedre integration og øget beskæftigelse blandt primært højtuddannede flygtninge - ind med sine og medlemsorganisationernes bud på, hvordan de kan hjælpe med at løfte opgaven.
"Når jeg kigger på kommissoriet er det ikke så forfærdeligt overraskende. Statsministeriet har sagt, at det skal handle om flygtninge. Går det godt, kan man godt forestille sig nogle efterfølgende forhandlinger. Så der er både en pligtopgave og en gulerod, hvis det går godt", siger han og uddyber:
"I det omfang, der måtte være nogle højtuddannede flygtninge, så mener vi, at vi i medlemsorganisationerne har kompetencerne til at lave en afklaring af deres kompetencer og forsøge at matche de flygtninge med en potentiel arbejdsgiver".
I det følgende kan du klikke dig rundt i de andre organisationers indspark forud for trepartsforhandlingerne:
- Lizette Risgaard, LO's formand, vil have flygtninge integreret på det danske arbejdsmarked, men vil samtidig have fokus på, at det går hånd i med indsatsen over de øvrige arbejdsløse, siger hun til LO's hjemmeside.
- FTF-formand Bente Sorgenfrey vil sikre integration hurtigs muligt og fokusere på både arbejdsmiljø, skriver hun på FTF's hjemmeside.
- DA (Dansk Arbejdsgiverforening) har på forhånd spillet ind med 67 anbefalinger til at styrke integrationsindsatsen.
- Lederne vil være med til at få flygtninge i job, skriver Politiko.
- Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) mener, at det er bydende nødvendigt at skabe reelle løsninger i forhandlinger, som kan skabe konkrete resultater på integrationsområdet, siger adm. direktør Mariane Dissing til FA's hjemmeside.
- Kommunernes Landsforening (KL) vil have fokus på jobskabelse i det private til flygtninge, men også det store pres, som de mange flygtninge lægger på kommunernes økonomi, siger næstformand Jacob Bundsgaard, som til daglig er borgmester i Aarhus, til kl.dk.
- Danske Regioners altoverskyggende fokus vil være på at skaffe kvalificeret arbejdskraft til alle regioner, men også i forhold til at få flygtninge samt danskere på kanten af arbejdsmarkedet ind og bidrage, siger formand Bent Hansen ifølge Politiko.
