Saxo Banks cheføkonom: Kun Marx kan forklare den fortsatte krise

Blandt økonomer er det i dag ukontroversielt at hævde, at den såkaldte trickle-down økonomi – teorien om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen – har slået fejl.

Såvel den økonomiske tænketank OECD som Verdensbanken (IMF) har i undersøgelser dokumenteret, at de laveste indkomster ikke har nogen gavn af skattelettelser og indkomstforøgelser blandt de rigeste.

IMF har eksempelvis anført, at øget indkomst blandt de 20 pct. rigeste på sigt resulterer i et generelt fald i bruttonationalindkomsten. Tilsvarende har OECD konkluderet, at stigende ulighed samlet har mindsket væksten med 4,7 procentpoint i OECD-landene i årene 1985-2005. Og World Economic Forum advarer om, at øget ulighed udgør den største globale trussel mod social stabilitet.

På den baggrund er det ikke overraskende, når Saxo Banks cheføkonom Steen Jakobsen i dag i et interview i FINANS også giver tickle-down teorien kniven. Og så alligevel. For cheføkonomen i banken, der tidligere støttede Liberal Alliance økonomisk, kommer meget tæt på at erklære sig som marxist.

”Hvis man helt neutralt ser på hvilken bog, der bedst beskriver verden lige nu, kommer Das Kapital tættest på. Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag”, lyder det eksemepelvis fra Steen Jørgensen.

”Den såkaldte arbejdskapital – eller arbejder- og middelklassen for at blive i det sprogbrug – skal have en så høj disponibel indkomst, at de bliver købere af de produkter, som de producerer. Men sådan er det bare ikke længere. Det er i virkeligheden et marxistisk problem. Du giver arbejder- og middelklassen så små lønstigninger, at man udmagrer de forbrugere, der skal bære økonomien”, fortsætter han.

Den systembevarende elite
Steen Jørgensen nøjes ikke med at kritisere den grådige kapitalisme. For systemet fungerer takket være en passiv politisk elite, hævder han. Den foretager sig nemlig intet andet end at arbejde for ”status quo” - dvs. stigende indkomstulighed - via den Europæiske Centralbanks støtteopkøb af værdipapirer. For støtteopkøbene har ingen anden effekt end at redde bankerne og få aktiekurserne til at stige. Og dermed bliver de rigeste rigere.

"Problemet er, at de børsnoterede og statsejede virksomheder under ECB's kvantitative lempelser får hele den politiske kapital og al den tilgængelige kredit. Det er effekten. Du giver store nationale selskaber - Danske Bank og andre - adgang til penge og politiske velvilje via intervention. Men det er startups, der skaber job og produktivitet, og de får intet ud af opkøbsprogrammet”, siger han.

Alternativet er ifølge Steen Jørgensen ikke væbnet revolution, men centralbankernes fejlslagne strategier skal skrottes – og jo før jo bedre. Og så taler Steen Jørgensen om ”massive” samfundsinvesteringer i uddannelse og forskning og virksomheder, der begynder at prioritere udviklingsskabende aktiviteter.

”Jeg er klart for frihandel og globalisering, men vi er nødt til at give den et menneskeligt ansigt. Mange virksomheder har fejlet, fordi de laver alle mulige aktietilbagekøbsprogrammer i stedet for at tænke i løsninger, der giver et langsigtet afkast. Virksomhederne skal investere i mennesker, folk og dynamik - f.eks. ved at støtte universiteter til at få flere professorater. Det har en afledt effekt på produktiviteten og indtjeningen på sigt,« siger han til FINANS.