Fem grunde til at gå på pension, når du fylder 65
Af
Troels Kølln
Der kan være flere gode grunde til at stoppe, mens legen er god og gå på pension, når du fylder 65. Bl.a. kan din krop have brug for det, fortæller eksperter her.
Du bestemmer selv dine forpligtelser
Når du går fra job til pension, bliver du med ét slag befriet for en stor del af dine forpligtelser.
“Man har selv fat i den lange ende som pensionist”, siger Leif Emil Hansen, der har forsket i blandt andet ældre på arbejdsmarkedet og i dag er professor emeritus ved Roskilde Universitet“.
“Man bestemmer ganske enkelt selv, hvad man vil og ikke vil, og der er ikke længere nogen, der hele tiden forventer noget af dig. Man er fri for en masse forpligtelser. Personligt bobler jeg selv lidt af glæde over, at jeg aldrig længere går i seng med sved på panden og en skræk over, at der skal leveres noget til morgenen efter”.
Du har tid til det, der gør dig glad
For mange giver pensionen mindst 37 timer mere om ugen til lige det, de ønsker.
Søren la Cour, der er forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – Fortællinger om dét at blive ældre”, anbefaler pensionister at finde to-tre interesser, så der er noget at veksle imellem: “Så går man ikke helt ned, hvis man brækker armen og ikke kan spille golf, for man bruger mere tid med børnebørnene i stedet”.
“For mange er familien topscoreren, når pensionister peger på, hvad der giver dem lykke og tilfredshed. Det er jo toppen at have tid til børnebørnene”, siger Søren la Cour.
“Der er næsten ingen mennesker, som synes – når de er ved at stille træskoene – at de har gjort for lidt ud af arbejdet. Tværtimod er der mange, som synes, at de har gjort for lidt ud af familie og venner. Pensionen giver tid til at kompensere”, tilføjer Leif Emil Hansen.
Din krop har brug for det
Hver anden pensionist holder op med at arbejde på grund af helbredet, viste en spørgeskemaundersøgelse fra Ældre Sagen i 2015.
Det er en ærgerlig årsag til pension, men også en helt legitim begrundelse. For selv om det for mange er sundt at arbejde, også efter pensionsalderen, så kan arbejdet også være en kilde til nedslidning af kroppen og stress af sindet.
“Den statistiske risiko for at pådrage sig en skade, fysisk eller psykisk er højere, jo ældre man er. Så hvis man vil prøve noget andet end sit fag, så skal man overveje at stoppe, mens tid er”, siger Leif Emil Hansen.
Du kan genfinde dig selv
Som pensionist får du mere tid til refleksion, til at mærke efter. Og det kan betyde, at du finder glemte eller helt nye sider af dig selv frem, siger Søren la Cour.
“Hvis man har identificeret sig selv med sit arbejde, så kan det tage tid at indstille sig på livet som pensionist. Men det er kun, indtil man genfinder sig selv, genfinder sin vitalitet. Det kan vare måneder eller år. Men de fleste når til det punkt, hvor de siger: “Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er nu””, siger Søren la Cour.
Du kan stoppe, mens arbejdet er sjovt
Når du når pensionsalderen, har du årtiers erfaring og er måske bedre til dit arbejde end nogensinde. Men det er uundgåeligt, at kroppen på et tidspunkt vil være slidt, og det kan være hårdt at opleve, hvordan man ikke længere kan følge med. Den nedtur undgår du ved at stoppe, mens legen er bedst.
“Man skal tænke over, at der er et eftermæle. Altså man skal tænke over, om man også i den sidste del af sit arbejdsliv kan synes, at det har været sjovt og dejligt. Så hvis man er glad for sit job, men der er udsigt til, at det kan blive værre, så synes jeg, man skal stoppe”, siger professor emeritus Leif Emil Hansen.
“Det er surt, hvis man er ved at brænde ud, men stadig skal gøre en indsats, man kan være bekendt. For mig selv var det et afgørende punkt, da de studerende ikke længere grinte af mine vittigheder. Så tænkte jeg: “Nu er det fandeme på høje tid at stoppe””.
Kilder: Professor emeritus Leif Emil Hansen, Søren la Cour, forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – Fortællinger om dét at blive ældre”, Dansk Magisterforenings pensionistsektion, Ældre Sagens fremtidsstudie 2015.
Tegning: Adam O
Når du går fra job til pension, bliver du med ét slag befriet for en stor del af dine forpligtelser.
“Man har selv fat i den lange ende som pensionist”, siger Leif Emil Hansen, der har forsket i blandt andet ældre på arbejdsmarkedet og i dag er professor emeritus ved Roskilde Universitet“.
“Man bestemmer ganske enkelt selv, hvad man vil og ikke vil, og der er ikke længere nogen, der hele tiden forventer noget af dig. Man er fri for en masse forpligtelser. Personligt bobler jeg selv lidt af glæde over, at jeg aldrig længere går i seng med sved på panden og en skræk over, at der skal leveres noget til morgenen efter”.
Du har tid til det, der gør dig glad
For mange giver pensionen mindst 37 timer mere om ugen til lige det, de ønsker.
Søren la Cour, der er forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – Fortællinger om dét at blive ældre”, anbefaler pensionister at finde to-tre interesser, så der er noget at veksle imellem: “Så går man ikke helt ned, hvis man brækker armen og ikke kan spille golf, for man bruger mere tid med børnebørnene i stedet”.
“For mange er familien topscoreren, når pensionister peger på, hvad der giver dem lykke og tilfredshed. Det er jo toppen at have tid til børnebørnene”, siger Søren la Cour.
“Der er næsten ingen mennesker, som synes – når de er ved at stille træskoene – at de har gjort for lidt ud af arbejdet. Tværtimod er der mange, som synes, at de har gjort for lidt ud af familie og venner. Pensionen giver tid til at kompensere”, tilføjer Leif Emil Hansen.
Din krop har brug for det
Hver anden pensionist holder op med at arbejde på grund af helbredet, viste en spørgeskemaundersøgelse fra Ældre Sagen i 2015.
Det er en ærgerlig årsag til pension, men også en helt legitim begrundelse. For selv om det for mange er sundt at arbejde, også efter pensionsalderen, så kan arbejdet også være en kilde til nedslidning af kroppen og stress af sindet.
“Den statistiske risiko for at pådrage sig en skade, fysisk eller psykisk er højere, jo ældre man er. Så hvis man vil prøve noget andet end sit fag, så skal man overveje at stoppe, mens tid er”, siger Leif Emil Hansen.
Du kan genfinde dig selv
Som pensionist får du mere tid til refleksion, til at mærke efter. Og det kan betyde, at du finder glemte eller helt nye sider af dig selv frem, siger Søren la Cour.
“Hvis man har identificeret sig selv med sit arbejde, så kan det tage tid at indstille sig på livet som pensionist. Men det er kun, indtil man genfinder sig selv, genfinder sin vitalitet. Det kan vare måneder eller år. Men de fleste når til det punkt, hvor de siger: “Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er nu””, siger Søren la Cour.
Du kan stoppe, mens arbejdet er sjovt
Når du når pensionsalderen, har du årtiers erfaring og er måske bedre til dit arbejde end nogensinde. Men det er uundgåeligt, at kroppen på et tidspunkt vil være slidt, og det kan være hårdt at opleve, hvordan man ikke længere kan følge med. Den nedtur undgår du ved at stoppe, mens legen er bedst.
“Man skal tænke over, at der er et eftermæle. Altså man skal tænke over, om man også i den sidste del af sit arbejdsliv kan synes, at det har været sjovt og dejligt. Så hvis man er glad for sit job, men der er udsigt til, at det kan blive værre, så synes jeg, man skal stoppe”, siger professor emeritus Leif Emil Hansen.
“Det er surt, hvis man er ved at brænde ud, men stadig skal gøre en indsats, man kan være bekendt. For mig selv var det et afgørende punkt, da de studerende ikke længere grinte af mine vittigheder. Så tænkte jeg: “Nu er det fandeme på høje tid at stoppe””.
Kilder: Professor emeritus Leif Emil Hansen, Søren la Cour, forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – Fortællinger om dét at blive ældre”, Dansk Magisterforenings pensionistsektion, Ældre Sagens fremtidsstudie 2015.
Tegning: Adam O
