Uni-lærere: Tidsubegrænsede professorstillinger vil tiltrække kvinder
Der mangler kvindelige professorer, mener forskningsminister Ulla Tørnæs (V). Hvis universiteternes tenure track-ordning udvides, så kvalificerede forskere sikres en karrierevej som professorer, vil det tiltrække flere kvinder, lyder universitetslærernes forslag.
Alt for få kvinder vælger at blive professorer. Det mener uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) på baggrund af en ny opgørelse, som Uddannelses- og forskningsministeriet har offentliggjort.
I 2015 udgjorde kvinderne ifølge ministeriet 20 procent af professorerne, selvom der virker til at være lige stor interesse blandt kønnene for en ph.d.-uddannelse. I 2015 bestod tilgangen til ph.-d.-uddannelsen af 49 procent kvinder og 51 procent mænd.
Men man kan få flere kvinder til at blive professorer, uden at det vil koste staten ekstra penge. Man kan udvide det såkaldte tenure track-system med tidsubegrænsede stillinger. Det foreslår lektor og fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet Leif Søndergaard, som også er formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening (DM).
"Jeg tror bestemt flere kvinder vil vælge at blive professorer, hvis man indførte tenure track-systemet op til professorniveauet. Og det er jo netop det område, ministeren her er så fokuseret på", siger Leif Søndergaard.
Tenure track-programmet
Ved revisionen af stillingsstrukturen i 2013 blev der indført en tidsubegrænset adjunktstilling, som også kaldes tenure-track-programmet. Det har til formål at tiltrække de mest kvalificerede og talentfulde unge forskere og undervisere.
En tenure track-ansættelse giver særligt gode muligheder for fastansættelse som lektor efter adjunktperioden. Når man er ansat i en adjunktstilling og kvalificeret til at blive lektor efter seks år, så bliver man automatisk oprykket til at blive lektor. Den ordning kunne man altså udvide til også at gælde professorer, foreslår Leif Søndergaard.
"Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinder er langt mindre indstillet på at skulle indgå i et system, hvor man hele tiden skal søge ny stilling og konkurrere om forskningsmidler. Hvis man automatisk fik en professorstilling, hvis man er kvalificeret til det, så tror jeg bestemt, at flere kvinder ville søge en professorstilling efter deres ph.d", siger Leif Søndergaard.
Mændene dominerer karrierestigen
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs vil mødes med forskningsinstitutionerne en gang om året for at drøfte, hvordan alle forskningstalenter kommer i spil.
"Vi har en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene på ph.d.-niveau, men længere oppe ad karrierestigen dominerer mændene. Det er kun hver femte professor, der er kvinde. Jeg glæder mig over institutionernes arbejde med at få alle talenter i spil, og jeg vil gerne invitere institutionerne ind til en årlig snak om, hvad der fungerer godt, så vi kan lære af hinandens erfaringer", siger Ulla Tørnæs.
Det er et ræs at skaffe penge
Leif Søndergaard påpeger, at der er få kvindelige ansøgere til professorstillingerne på trods af, at der også er mange kvalificerede kvindelige kandidater. Men de igangværende nedskæringer på universiteterne betyder, at der ikke bliver oprettet mange nye professorstillinger på grund af økonomien. Desuden er det et ræs at skaffe penge til at forske. Det skaber et meget hårdt arbejdsmiljø, som i særlig grad kvinder fravælger, påpeger Leif Søndergaard.
"Vi kan se, at det er svært at være væk fra sit forskningsområde i en periode, og da det stadig er kvinderne, som føder børnene, så passer barsel ikke sammen med det hårde forskningsmiljø, hvor man hele tide skal søge penge for at have et arbejde. Derfor kommer kvinderne nemmere bagud i det nuværende system", siger Leif Søndergaard.
I 2015 udgjorde kvinderne ifølge ministeriet 20 procent af professorerne, selvom der virker til at være lige stor interesse blandt kønnene for en ph.d.-uddannelse. I 2015 bestod tilgangen til ph.-d.-uddannelsen af 49 procent kvinder og 51 procent mænd.
Men man kan få flere kvinder til at blive professorer, uden at det vil koste staten ekstra penge. Man kan udvide det såkaldte tenure track-system med tidsubegrænsede stillinger. Det foreslår lektor og fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet Leif Søndergaard, som også er formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening (DM).
"Jeg tror bestemt flere kvinder vil vælge at blive professorer, hvis man indførte tenure track-systemet op til professorniveauet. Og det er jo netop det område, ministeren her er så fokuseret på", siger Leif Søndergaard.
Tenure track-programmet
Ved revisionen af stillingsstrukturen i 2013 blev der indført en tidsubegrænset adjunktstilling, som også kaldes tenure-track-programmet. Det har til formål at tiltrække de mest kvalificerede og talentfulde unge forskere og undervisere.
En tenure track-ansættelse giver særligt gode muligheder for fastansættelse som lektor efter adjunktperioden. Når man er ansat i en adjunktstilling og kvalificeret til at blive lektor efter seks år, så bliver man automatisk oprykket til at blive lektor. Den ordning kunne man altså udvide til også at gælde professorer, foreslår Leif Søndergaard.
"Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinder er langt mindre indstillet på at skulle indgå i et system, hvor man hele tiden skal søge ny stilling og konkurrere om forskningsmidler. Hvis man automatisk fik en professorstilling, hvis man er kvalificeret til det, så tror jeg bestemt, at flere kvinder ville søge en professorstilling efter deres ph.d", siger Leif Søndergaard.
Mændene dominerer karrierestigen
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs vil mødes med forskningsinstitutionerne en gang om året for at drøfte, hvordan alle forskningstalenter kommer i spil.
"Vi har en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene på ph.d.-niveau, men længere oppe ad karrierestigen dominerer mændene. Det er kun hver femte professor, der er kvinde. Jeg glæder mig over institutionernes arbejde med at få alle talenter i spil, og jeg vil gerne invitere institutionerne ind til en årlig snak om, hvad der fungerer godt, så vi kan lære af hinandens erfaringer", siger Ulla Tørnæs.
Det er et ræs at skaffe penge
Leif Søndergaard påpeger, at der er få kvindelige ansøgere til professorstillingerne på trods af, at der også er mange kvalificerede kvindelige kandidater. Men de igangværende nedskæringer på universiteterne betyder, at der ikke bliver oprettet mange nye professorstillinger på grund af økonomien. Desuden er det et ræs at skaffe penge til at forske. Det skaber et meget hårdt arbejdsmiljø, som i særlig grad kvinder fravælger, påpeger Leif Søndergaard.
"Vi kan se, at det er svært at være væk fra sit forskningsområde i en periode, og da det stadig er kvinderne, som føder børnene, så passer barsel ikke sammen med det hårde forskningsmiljø, hvor man hele tide skal søge penge for at have et arbejde. Derfor kommer kvinderne nemmere bagud i det nuværende system", siger Leif Søndergaard.
