Studiejob er vejen til penge, coaching og fast job

“Jeg føler mig nu langt bedre gearet til at gå ud på arbejdsmarkedet, fordi jeg allerede har relevant erfaring. Jeg skal ikke først senere opfinde min identitet”. 

29-årige Fannie Agerschou er bachelor i arabisk fra Københavns Universitet med sidefag fra statskundskab. Hun har netop gennemført sit andet kandidatår på Mellemøststudier og starter snart på sit speciale om Saudi-Arabien. Og til september begynder hun i et nyt studiejob som hjælpelærer på sit eget studie.

Fannie Agerschou har valgt, at studiejobbet kun skal fylde fem timer om ugen. Og hun er langtfra alene om, at studiejobbet ikke skal tage overhånd.

Kun 10 procent af de studerende på universiteterne arbejder nemlig på et studiejob mere end 15 timer om ugen. Det viser en ny studielivsundersøgelse, som Dansk Magisterforening (DM) har lavet blandt 817 universitetsstuderende.

LÆS OGSÅ: Josefine Nytofte arbejder som hospitalsmedhjælper ved siden af studierne

Københavns Universitet vil begrænse studiearbejde
Københavns Universitet var i foråret 2015 ellers ude at advare om, at studiejob med lange arbejdstider har taget overhånd. De studerende skal fokusere på at læse og ikke på at arbejde, når de studerer. Derfor bør arbejdsgiverne begrænse studiejob til maks. 15 timer om ugen, lød opråbet i kølvandet på fremdriftsreformen.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea, laver årligt undersøgelser om udviklingen i de studerendes levemønster. Hun finder det overraskende, at så få studerende er på studiejobbet mere end 15 timer om ugen.

“Men det glæder mig, for det viser, at de unge også er flittige studerende”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun understreger, at angivelserne i undersøgelsen er et modbillede på, hvordan de unge ofte fremstilles.

“Det viser, at de unge ikke er grådige, men faktisk ansvarlige studerende. Langt de fleste unge er ikke vant til et stort forbrug, når de begynder at læse. De studerende er derfor også, modsat af hvad de ofte fremstilles som, ofte beskedne og supergode til at klare sig for mindre midler”, siger Anne Lehmann Erichsen.

Ifølge studielivsundersøgelsen giver jobbet også de studerende faglige kompetencer, de kan bruge på studiet, kontakter på arbejdsmarkedet og ikke mindst feedback:

• 43 procent af de adspurgte har studierelevant job, 26 procent har ikke-studierelevant job.
• For 65 procent styrker studiejobbet deres faglige kompetencer.
• 71 procent får på studiejobbet ros og anerkendelse for deres arbejdsindsats.
• 58 procent oplever, at de får erfaringer i studiejobbet, som de kan overføre til studiet.

Formand for de studerende i Dansk Magisterforening (DM) Gry Reiter synes, det er rart at se, at de studerende er ret gode til at balancere studieliv og studiejob.

”Selvom vi studerende også bruger meget tid på sociale aktiviteter, så viser undersøgelsen jo, at universiteterne ikke skal være så bekymrede for, at de studerende arbejder for meget på deres studiejob”, siger Gry Reiter.

For meget arbejde går ud over studierne
Kandidatstuderende Fannie Agerschou har selv tidligere erfaret, at studiejob kan fylde for meget. I starten af sit studie arbejdede hun bl.a. som bartender og servitrice. I slutningen af sin bachelor var hun i frivilligt job som fritidsguide for belastede unge fra primært indvandrerfamilier i Urbanplanen på Amager. Det blev efterfølgende til et 15-timers lønnet studiejob under Dansk Flygtningehjælp i 2,5 halvt år sideløbende med et hjælpelærerjob to timer om ugen.

“Det var meget tidskrævende. Da jeg så også blev gravid og kom tilbage efter barslen, måtte jeg erkende, at det ikke længere hang sammen at have barn, studere og have disse studiejob ved siden af”, fortæller hun.

“Jeg fik svært ved at sove om natten og åndedrætsbesvær. Så jeg kan sagtens forstå, at folk står af hamsterhjulet for at koncentrere sig om uddannelsen alene. Men vi humanister får tudet ørerne fulde med at blive erhvervsparate, og det har da også haft indflydelse på mig”, siger Fannie Agerschou.

I et brev udsendt til arbejdsgiverne i maj måned 2015 skrev dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Troels Østergaard Sørensen, at der med fremdriftsreformen var et “helt nyt regime for de studerende”.

“Det generelle problem er ikke, at de studerende har for lidt studierelevant arbejde, men snarere, at det tager overhånd og går ud over studierne. Derfor har vi også indført, at man ikke kan lave kontrakter om studiejob på KU på over 15 timer om ugen”, siger Troels Østergaard Sørensen her et år senere.

Man skal bruge 37 timer eller mere om ugen på studierne
Han fastholder, at der stadig er et problem med omfanget af studiejob, selvom bare 10 procent af de studerende ifølge DM’s undersøgelse arbejder over 15 timer om ugen.

“Problemet er for lange studietider på kandidatstudiet på SAMF. Undersøgelsen dækker alle studerende, og i de første studieår har de fleste kun begrænset omfang af studiejob”, siger Troels Østergaard Sørensen.

Han påpeger, at universitetet skal rette helt ind efter kravene i fremdriftsreformen inden 2020. Det betyder, at den gennemsnitlige studietid inden da skal reduceres med 7,6 måneder. Ellers vil det koste universitetet mindst 200 mio. kr. om året. Alle studerende bør ifølge dekanen derfor fokusere på at tage flere fag, bestå flere eksamener og lidt mindre på studiejobbet.

“Man skal bruge 37 timer eller mere om ugen på studierne. Det er helt nødvendigt, for at vi kan opfylde kravene i fremdriftsreformen”, siger dekanen.


Studerende burde have plads til at skrue op for studiejob og ned for studierne
Gry Reiter finder det positivt, når universiteterne sætter maksimumsgrænse på 15 timers studiejob om ugen.

“Når fremriftsreformen tvinger de studerende til at halse igennem studiet, så må offentlige arbejdspladser også være konsekvente og ikke ansætte studerende til flere timer, end de kan overkomme, når de skal studere på fuld tid”, siger hun.

Problemet er ifølge hende, at de studerende ikke har lov til at skrue op for studiejob og ned for studierne i en periode.

“Hvis folk synes, det er bedre at kombinere praktisk arbejde på studiejobbet med teori på studiet 20-25 timer om ugen, så synes jeg, der skal være plads til det, men det er der ikke med fremdriftsreformen”, siger Gry Reiter.

De studerende savner at få ordentlig feedback
Langt de fleste studerende angiver i undersøgelsen også, at de har gode forhold på studiejobbet. Blandt andet får 71 procent på studiejobbet ros og anerkendelse for deres arbejdsindsats.

Gry Reiter påpeger, at universiteterne slet ikke kan honorere den grad af anerkendelse og feedback på samme måde længere.

“Det er et stort problem. Mange studerende oplever at blive set og hørt og får feedback på deres studiejob. På de fleste studier får de studerende bare en karakter og må så selv tænke over, hvad de skal gøre bedre”, siger DM’s formand for de studerende.

KU sætter fokus på omfanget af feedback til de studerende
Øvelsesopgaver og tilhørende feedback er ifølge hende det bedste, hvis de studerende skal udvikle sig fagligt. Men den praksis går man generelt mere og mere væk fra på Københavns Universitet pga. nedskæringer.

“Derfor tror jeg også, at mange studerende vælger at lægge meget liv og sjæl i deres studiejob, fordi det er der, de faktisk får feedback og dermed mulighed for at forbedre opgaven til næste gang”, siger Gry Reiter.

Den udvikling vil man ifølge Troels Østergaard Sørensen gøre noget ved på Københavns Universitet.

“Vi er opmærksomme på, at de studerende ønsker mere feedback. Derfor har vi også besluttet at sætte øget fokus på feedback”, siger dekanen.

"Der er bedre jobmuligheder og arbejdsvilkår i det private"
Fannie Agerschou er glad for at have er studierelevant arbejde. Som hjælpelærer lærer hun selv meget af at sætte sig ind i materiale på sit fagområde, som hun skal formidle videre.

Men hun ser store problemer ved den nuværende uddannelsespolitik, hvor de studerende presses hurtigere igennem studierne og til samtidig at opnå erhvervsfaring og tilpasse sig erhvervslivet.

“Når jeg ser, hvordan underviserne i dag er begravet i administrativt arbejde, selvom de er blevet lovet tid til at forske, så overvejer jeg klart at søge mod det private erhvervsliv, hvor jeg med mit speciale i Saudi-Arabien tror, jeg kan finde flere jobmuligheder og bedre arbejdsvilkår”, siger Fannie Agerschou.