Etisk formidlingskodeks på vej i Aarhus
Aarhus Universitet vil lave regler for, hvordan forskerne taler med pressen. "Vand på vores mølle", siger formanden for Danske Videnskabsjournalister.
Troværdighed, transparens og dialog.
Sådan er grundsøjlerne formuleret i et etisk regelsæt for presseformidling, som er på vej til forskerne ved Aarhus Universitets Health-fakultet. Regelsættet skal sikre, at medarbejderne formidler deres forskning korrekt og velunderbygget. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Fakultetet er inspireret af en undersøgelse fra 2014 i Britisk Medical journal, som påviste overdrivelser i hele 40 procent af pressemeddelelserne fra landets 20 førende universiteter.
”Vi vil gerne udvise rettidig omhu og opdrage vores forskere til at have en høj etisk moral. Man kan godt blive fristet til at give den lidt mere, end der er belæg for, fx for at profilere egen forskning eller for at skaffe penge”, siger dekan på AU Health, Allan Flyvbjerg til JP.
Vand på møllen
Så vidt vides er det første gang, et universitet i Danmark indfører et etisk kodeks for deres formidling i pressen. Initiativet bliver mødt med begejstring af Jens Degett, der er formand for foreningen Danske Videnskabsjournalister.
”Det er lige vand på vores mølle. Vi har længe efterspurgt et stærkere kvalitetstjek hos afsenderen af forskningsartikler. Det vil hjælpe gevaldigt i en situation, hvor vi må leve med, at det er forskningsinstitutionerne selv, der kommunikerer i pressen”, forklarer Jens Degett.
Ukritisk formidling
En ph.d. afhandling fra 2011 viste, ifølge Degett, at ikke færre end 91 pct af alle videnskabsartiklerne i danske medier er blevet viderebragt fuldstændigt ukritisk.
”Og derfor sidder vi og kan læse, at kræftens gåde er løst, at ost den ene uge er sundt og den næste alt for fedt. Der er jo ikke længere specialister ansat på medierne til at tjekke den slags historier, før de bliver bragt”, forklarer formanden for videnskabsjournalisterne.
Også i EU-regi er der en proces i gang, som skal skærpe spillereglerne for forskningsinstitutioners kommunikation og formidling. Derfor har Jens Degett grund til at håber, at andre følger trop og gør som AU Health:
Sådan er grundsøjlerne formuleret i et etisk regelsæt for presseformidling, som er på vej til forskerne ved Aarhus Universitets Health-fakultet. Regelsættet skal sikre, at medarbejderne formidler deres forskning korrekt og velunderbygget. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Fakultetet er inspireret af en undersøgelse fra 2014 i Britisk Medical journal, som påviste overdrivelser i hele 40 procent af pressemeddelelserne fra landets 20 førende universiteter.
”Vi vil gerne udvise rettidig omhu og opdrage vores forskere til at have en høj etisk moral. Man kan godt blive fristet til at give den lidt mere, end der er belæg for, fx for at profilere egen forskning eller for at skaffe penge”, siger dekan på AU Health, Allan Flyvbjerg til JP.
Vand på møllen
Så vidt vides er det første gang, et universitet i Danmark indfører et etisk kodeks for deres formidling i pressen. Initiativet bliver mødt med begejstring af Jens Degett, der er formand for foreningen Danske Videnskabsjournalister.
”Det er lige vand på vores mølle. Vi har længe efterspurgt et stærkere kvalitetstjek hos afsenderen af forskningsartikler. Det vil hjælpe gevaldigt i en situation, hvor vi må leve med, at det er forskningsinstitutionerne selv, der kommunikerer i pressen”, forklarer Jens Degett.
Ukritisk formidling
En ph.d. afhandling fra 2011 viste, ifølge Degett, at ikke færre end 91 pct af alle videnskabsartiklerne i danske medier er blevet viderebragt fuldstændigt ukritisk.
”Og derfor sidder vi og kan læse, at kræftens gåde er løst, at ost den ene uge er sundt og den næste alt for fedt. Der er jo ikke længere specialister ansat på medierne til at tjekke den slags historier, før de bliver bragt”, forklarer formanden for videnskabsjournalisterne.
Også i EU-regi er der en proces i gang, som skal skærpe spillereglerne for forskningsinstitutioners kommunikation og formidling. Derfor har Jens Degett grund til at håber, at andre følger trop og gør som AU Health:
”Det vil betyde meget for troværdigheden, at vi får skærpet spillereglerne, så institutionerne tænker over, hvordan de agerer i pressen og bliver bevidste om formidlingen af forskningsresultaterne.”
