Akademikerne er pressede før afgørende forhandlinger

Første varsel kom for ca. et år siden, da daværende LO boss Harald Børsting kaldte til et opgør med den ”pølsefabrik”, som universiteternes produktion af højtuddannede har udviklet sig til. Ifølge LO-formanden ville der være så meget som 60.000 overflødige akademikere i 2030 ifølge en fremskrivning, som AE-rådet havde udarbejdet for LO. 

Fremskrivningen viste samtidig, at der om 15 år vil mange 90.000 med en erhvervsuddannelse.

LO-fagbevægelsens kampagne mod universtiesuddannelserne har kørt for fuld damp siden da, og nu – dagen før at trepartsforhandlingerne om uddannelsesområdet begynder – prøver hovedorganisationen Akademikerne så at skifte fokuset.

I en artikel i dagens Jyllands-Posten kalder formand Lars Quistgaard debatten ”forfejlet”.  Han henviser til en analyse, som Magisterbladet skrev om i går, der viser, at ledigende blandt akademikere er faldet de seneste 20 år. Faktisk er den i dag lavere end hos LO’s medlemmer.

Med andre ord: Ja, Danmark har øget produktionen af højtuddannede væsentligt, men de mange akademikere har også fundet beskæftigelse.  

Ifølge Dansk Metals formand Claus Jensen er analysen dog ikke særligt overbevisende. Han er blandt de mest kritiske modstandere af den nuværende indretning af uddannelsessystemet og har direkte opfordret til, at universiteternes produktion af højtuddannede bliver et forhandlingsemne under trepartsforhandlingerne.

Ifølge Claus Jensen skjuler analysen nemlig, at alt for mange akademikere – med fem års uddannelse i bagagen – ikke finder akademisk arbejde.

Det er ”uinteressant, om hans (Lars Quistgaards, red.) akademikere skaffer job ved at sætte varer op på hylderne, for det vil jeg ikke betale for”, siger han til Jyllands-Posten.

Akademikerne er trængte
Der er med andre ord ikke noget der tyder på, at fagbevægelsen vil gå hånd i hånd ind til forhandlingsbordet i morgen. Professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jesper Due, siger:

”Jo tættere på en forhandling, man melder forskellige synspunkter ud, jo mere er det sandsynligt, at det fortsætter ved forhandlingsbordet”.

Claus Jensen og LO-fagforeningerne er ikke alene om at være uenig med Akademikerne. FTF, den anden store hovedorganisation, er kommet med lignende udmeldinger ligesom Danmarks største arbejdsgiverforening, Dansk Industri, langt hen af vejen deler syspunktet: Der skal være flere faguddannede og færre akademikere med overflødige uddannelser.

Samtidig kan Akademikernes formand konstatere, at de seneste regeringer af flere omgange er begyndt at tage livtag med universiteternes frie optag af studerende.

Det skete med dimensioneringen af uddannelserne, ligesom der er iværksat et eftersyn af taxametermodelen.

”At næsten 30 procent vil blive akademikere, er overuddannelse, når der ikke er nok efterspørgsel på arbejdsmarkedet”, har nu forhenværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) sagt.

Med andre ord står Akademikerne stort set alene med sit synspunkt, når forhandlingerne i morgen begynder med deltagelse af såvel FTF, LO, arbejdsgiverne og regeringen.

Alt er i spil
Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, er det af helt afgørende betydning for forhandlingerne, at pengene på forhånd er knappe.

”Trepartsforhandlingerne er en byttehandel, hvor man giver noget og får noget. Nu skal man så diskutere hvad fagbevægelsen skal have retur for at give indrømmelser i forhold til flygtninge. Man eftersom der jo er et klart signal om at ressourcerne er meget få, kan meget af det komme til at handle om omprioriteringer”, siger han.

I det perspektiv er det ikke overraskende, at de akademiske fagforeninger nu er bekymrede.

”LO’s argument er jo, at der kommer til at mangle faglærte, mens der har været for stor fokus på akademikerområdet.  Hvis man skal løse disse problemer, fx ved at tilføje erhvervsskolerne flere penge, så er man selvfølgelig i AC-organisationerne bange for, at det vil ske på bekostning af akademikerområdet ”, siger han.

Er det før set at Akademikerne er blevet kørt agterud under en forhandling? Ja, påpeger Jesper Due.

”Det var tilfældet under trepartsforhandlingerne i 1987 og med den såkaldte fælleserklæring, der havde vidtrækkende betydning og førte til arbejdsmarkedspensionerne. Her blev AC’s forhandlere først orienteret efter, at man havde indgået forlig”.