Undersøgelse: Derfor fravælger de unge naturvidenskab på universitetet
Hvad kan jeg blive? Ikke ret meget, hvis man spørger gymnasielever om deres forventninger til en naturvidenskabelig karriere. Manglen på jobprofiler bremser de unge fra at læse naturvidenskab på universiteterne.
Forsker eller underviser. Sådan ser billedet af en naturvidenskabelig jobprofil ud, hvis man spørger danske gymnasieelever.
Det viser en interviewundersøgelse om studievalg, foretaget af Institut for Naturfagenes Didaktik. I undersøgelsen deltog 38 gymnasielever, der enten læste på et teknisk gymnasium eller havde matematik og fysik eller kemi på højt niveau.
”Vi valgte elever, som i forvejen viste interesse for naturvidenskab og som havde valgt fag, der gav dem adgang til universiteterne. At næsten halvdelen af dem alligevel endte med at vælge naturvidenskaben fra, var blandt andet knyttet til for snævre muligheder for hvilke identiteter, der opleves at være adgang til inden for området.,” siger professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik.
Tre krav på tjeklisten
Også andre elementer spiller ind på de unges valg. Det gælder for eksempel deres oplevelser med naturvidenskab i gymnasiet og deres forestillinger om en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Interesse for naturvidenskab er ikke i sig selv nok til at lokke de unge til at læse matematik, fysik eller kemi på universitetet.
”Mange elever gav udtryk for, at det var både fascinerende og motiverende at beskæftige sig med en videnskab, der kunne tilbyde forklaringer de kunne relatere til omverdenen, men ren interesse er ikke nok, viste vores analyse. For eksempel havde vi en pige, der fortalte længe og engageret om, hvor glad hun var for fysik, og endte med at sige, at hun hellere ville læse dansk,” fortæller Lars Ulriksen og beskriver de unges prioriteringsliste:
”De vil læse et fag, der interesserer dem. Det skal føre til et arbejde, som de kan se sig selv i. Og endelig skal de have en oplevelse af, at de er gode til det.”
Triste stereotyper
Lars Ulriksen vurderer, at de unges forestillinger om studierne er nogenlunde realistiske, mens deres forestillinger om de senere jobmuligheder er begrænsede.
”De har nogle få stereotype jobprofiler, forsker eller underviser, og det hæmmer deres lyst til at læse naturvidenskab eller teknik på universitetet. De forestiller sig, at deres arbejdsliv bliver kedeligt og ensomt,” siger han og viser vejen til flere naturvidenskabelige kandidater.
”Hvis universiteter, fagforeninger og virksomheder ville arbejde for at nuancere de unges billede af et naturvidenskabeligt job, ville det sandsynligvis få flere unge læse videre på naturvidenskabelige fag. Ifølge vores undersøgelse er det i høj grad forestillingen om et kedeligt arbejde, der forhindrer dem i at forfølge deres interesse for naturvidenskaben,” siger Lars Ulriksen.
Undersøgelsen er offentliggjort i MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik - Tidsskrift for undervisere, formidlere og forskere. Se det her (kræver abonnement).
Det viser en interviewundersøgelse om studievalg, foretaget af Institut for Naturfagenes Didaktik. I undersøgelsen deltog 38 gymnasielever, der enten læste på et teknisk gymnasium eller havde matematik og fysik eller kemi på højt niveau.
”Vi valgte elever, som i forvejen viste interesse for naturvidenskab og som havde valgt fag, der gav dem adgang til universiteterne. At næsten halvdelen af dem alligevel endte med at vælge naturvidenskaben fra, var blandt andet knyttet til for snævre muligheder for hvilke identiteter, der opleves at være adgang til inden for området.,” siger professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik.
Tre krav på tjeklisten
Også andre elementer spiller ind på de unges valg. Det gælder for eksempel deres oplevelser med naturvidenskab i gymnasiet og deres forestillinger om en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Interesse for naturvidenskab er ikke i sig selv nok til at lokke de unge til at læse matematik, fysik eller kemi på universitetet.
”Mange elever gav udtryk for, at det var både fascinerende og motiverende at beskæftige sig med en videnskab, der kunne tilbyde forklaringer de kunne relatere til omverdenen, men ren interesse er ikke nok, viste vores analyse. For eksempel havde vi en pige, der fortalte længe og engageret om, hvor glad hun var for fysik, og endte med at sige, at hun hellere ville læse dansk,” fortæller Lars Ulriksen og beskriver de unges prioriteringsliste:
”De vil læse et fag, der interesserer dem. Det skal føre til et arbejde, som de kan se sig selv i. Og endelig skal de have en oplevelse af, at de er gode til det.”
Triste stereotyper
Lars Ulriksen vurderer, at de unges forestillinger om studierne er nogenlunde realistiske, mens deres forestillinger om de senere jobmuligheder er begrænsede.
”De har nogle få stereotype jobprofiler, forsker eller underviser, og det hæmmer deres lyst til at læse naturvidenskab eller teknik på universitetet. De forestiller sig, at deres arbejdsliv bliver kedeligt og ensomt,” siger han og viser vejen til flere naturvidenskabelige kandidater.
”Hvis universiteter, fagforeninger og virksomheder ville arbejde for at nuancere de unges billede af et naturvidenskabeligt job, ville det sandsynligvis få flere unge læse videre på naturvidenskabelige fag. Ifølge vores undersøgelse er det i høj grad forestillingen om et kedeligt arbejde, der forhindrer dem i at forfølge deres interesse for naturvidenskaben,” siger Lars Ulriksen.
Undersøgelsen er offentliggjort i MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik - Tidsskrift for undervisere, formidlere og forskere. Se det her (kræver abonnement).
