Offentlig innovation kræver høje uddannelser
Hvor der er innovation, er der også højtuddannede medarbejdere. Ny analyse fra Center for Offentlig Innovation dokumenterer for første gang nogensinde, at innovation og uddannelse følges ad i den offentlige sektor.
Forklaringen findes i en fornyet kommunikationsform, hvor billeder og symboler bruges til at supplere det talte ord og til at give struktur i hverdagen. Ideen kommer fra cand. mag. i dansk Kristine Pedersen, der arbejder i kommunikationscentret i Hillerød.
Eksemplet er kun et enkelt blandt mange hundrede bidrag, der indgår i en analyse af innovation og uddannelse i den offentlige sektor. I alt indgår 1255 offentlige institutioner i analysen, der har en klar konklusion:
”Jo højere andelen af højtuddannede er blandt de ansatte, jo større er sandsynligheden for, at arbejdspladsen er serviceinnovativ,” siger Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent i Center for Offentlig Innovation.
LÆS MERE: Professor: Det offentlige innoverer, fordi det ikke kan effektivisere mere
Innovation giver værdi
I den private sektor har flere undersøgelser vist en sammenhæng mellem højtuddannede medarbejdere og en høj grad af innovation. Nu er sammenhængen for første gang påvist i den offentlige sektor.
I private virksomheder fører innovation til højere produktivitet. I offentlige virksomheder er målestokken en anden. Her defineres innovation som nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, produkter, arbejdsprocesser og organisationsformer samt måder at kommunikere med omverdenen på.
”Vi har valgt at arbejde med et bredt innovationsbegreb, hvor innovation er en forbedring, der er ny i den enkelte institution, men ikke nødvendigvis er ny i hele verden. Vores analyse viser, at der i tre ud af fire tilfælde er tale om tilpasset eller kopieret innovation, og set fra skatteborgernes synspunkt er det en god nyhed, at offentlige institutioner lader sig inspirere af hinanden og udveksler viden i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver gang, der skal ske noget nyt,” siger Ole Bech Lykkebo.
Viden og systematik
Den nye analyse fortæller ikke noget om dynamikken i innovative institutioner og deres højtuddannede medarbejdere. Man ved, at de to faktorer hænger sammen. Man ved ikke hvordan.
”Vi ved for eksempel ikke, om højtuddannede medarbejdere fører til innovative institutioner, eller om de innovative institutioner ansætter flere højtuddannede medarbejdere. Vores analyse siger kun, at sammenhængen findes,” fremhæver Lykkebo. Alligevel vover han et øje og peger på nogle mulige forklaringer.
”Det er nærliggende at tro, at højtuddannede kommer med nogle kompetencer inden for ledelse eller teknologi eller kommunikation, der kan omsættes til smartere produkter eller arbejdsgange eller organisation. Man kan også forestille sig, at de bringer et netværk med sig ind i institutionen og på den måde trækker andres viden med sig. Endelig er højtuddannede trænede i at lære og kan relativt hurtigt tilegne sig ny viden og bruge den i nye sammenhænge. Men som sagt: Vi ved det ikke, men vi håber, at forskere og organisationer vil bruge vores materiale til projekter, der kan vise, hvordan den offentlige sektor bliver endnu mere innovativ,” siger Ole Bech Lykkebo.
Analysen fra Center for Offentlig Innovation hviler på data fra Innovationsbarometeret, som centret har udarbejdet sammen med Danmarks Statistik og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet. Data er tilgængelige via Danmarks Statistiks Forskningsservice.
