Nye milliard-besparelser på forskning
1,4 milliarder kroner. Så meget skæres der fra forskningen i det finanslovsudspil, som regeringen i dag, tirsdag, fremlægger. Dermed rammes både uddannelses- og forskningsområdet hårdt for at finansiere et løft på bl.a. sundhedsområdet.
Det er især forskning, uddannelse og udviklingsbistand, som må holde for, hvis regeringen finder flertal for sit udspil til en ny finanslov.
Besparelserne skal være med til at finansiere et løft på blandt andet sundhedsområdet, som i følge forslaget skal tilføres 2,4 milliarder kroner. Besparelsen indebærer de bebudede to procent besparelser på hele uddannelsesområdet samt 1,4 milliarder kroner fra forskning, hvilket betyder, at udgifterne til forskning er på 1,01 af BNP.
"Det er finanslovsdag, og det er ikke så morsom en dag, fordi der er jo mange penge, der skal findes, når man har overtaget et land med underskud. Og mit område, forskningsområdet, kommer også til at bidrage", siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i en video, han har lagt ud på sin Facebook-profil.
Stadig ambitiøse
Ministeren er dog ikke helt uden kampgejst, blot fordi der skal spares på hans område. Faktisk mener han, at der stadig er meget at glæde sig over i Danmark.
Dansk Erhverv kritiserer
Den nye besparelse på forskningsområdet kommer til at kunne mærkes ude i det danske erhvervsliv, påpeger Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mette Fjord Sørensen, på Twitter.
"1,4 mia kr besparelse på forskning gør ondt - også på virksomheder. Ny viden er afgørende for væksteventyr", skriver hun.
Også Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister for Venstre, da Lars Løkke Rasmussen sidst var statsminister, udtrykker utilfredshed på det sociale medie.
"Markante nedskæringer på forskning og udd (uddannelse, red.) på #fl16 (finansloven for 2016, red.). Skæv optakt til #danskindustri årsdag om talent #clash", skriver hun.
Her er nogle af de ting, der prioriteres i finanslovsforslaget:
Besparelserne skal være med til at finansiere et løft på blandt andet sundhedsområdet, som i følge forslaget skal tilføres 2,4 milliarder kroner. Besparelsen indebærer de bebudede to procent besparelser på hele uddannelsesområdet samt 1,4 milliarder kroner fra forskning, hvilket betyder, at udgifterne til forskning er på 1,01 af BNP.
"Det er finanslovsdag, og det er ikke så morsom en dag, fordi der er jo mange penge, der skal findes, når man har overtaget et land med underskud. Og mit område, forskningsområdet, kommer også til at bidrage", siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i en video, han har lagt ud på sin Facebook-profil.
Stadig ambitiøse
Ministeren er dog ikke helt uden kampgejst, blot fordi der skal spares på hans område. Faktisk mener han, at der stadig er meget at glæde sig over i Danmark.
Det er ifølge Esben Lunde Larsen nemlig et spørgsmål om, at regeringen er nødt til at prioritere. Og så må også forskningsområdet bidrage.
"Vi er stadig super ambitiøse, også på forskningsområdet. Vi bruger over 20 milliarder og ligger i top 3 i OECD, så der er masser at glæde sig over, også selv om det er alvorligt, når man skal få et underskud vendt, og når man skal kunne finansiere alle de ting, vi gerne vil i den her regering", siger han.Dansk Erhverv kritiserer
Den nye besparelse på forskningsområdet kommer til at kunne mærkes ude i det danske erhvervsliv, påpeger Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mette Fjord Sørensen, på Twitter.
"1,4 mia kr besparelse på forskning gør ondt - også på virksomheder. Ny viden er afgørende for væksteventyr", skriver hun.
Også Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister for Venstre, da Lars Løkke Rasmussen sidst var statsminister, udtrykker utilfredshed på det sociale medie.
"Markante nedskæringer på forskning og udd (uddannelse, red.) på #fl16 (finansloven for 2016, red.). Skæv optakt til #danskindustri årsdag om talent #clash", skriver hun.
Her er nogle af de ting, der prioriteres i finanslovsforslaget:
- Sundhedsområdet tilføres 2,4 milliarder kroner i 2016. Det skal blandt andet være med til at give et løft til de ældre patienter.
- 2,3 milliarder kroner skæres fra udviklingsbistanden, så den akkurat lander på FN's minimumsanbefaling, 0,7 procent af BNP.
- 1,4 milliarder kroner skæres fra bevillingerne til forskning. Dermed bruger Danmark 1,01 procent af BNP på forskning, skriver jyllands-posten.dk.
- To procents årlig besparelse på uddannelsesområdet. Det vil anslået give 900 millioner kroner i statskassen, skriver dr.dk.
- 2,8 milliarder afsættes frem mod 2020 til at give erhvervslivet bedre vilkår.-
