Bo Smith-udvalget stiller skarpt på embedsværket med ny rapport

Siden foråret 2014 har Bo Smith-udvalget, der er nedsat af Djøf, men selv har defineret rammerne for sit kommissorium, kigget på, hvordan det står til i det danske embedsværk.

Generelt er udvalget overvejende positiv i sin diagnose af embedsværkets tilstand, efter at det har set nærmere på blandt andet, om embedsmændene var begyndt at tilsidesætte klassiske embedsmandsdyder for at tækkes ministrenes ønsker.

Men udvalget har dog en række konkrete forslag til forbedringer, som vil få centraladministrationen til at fungere mere hensigtsmæssigt.

Alle anbefalingerne har tre overordnede mål: At embedsværkets opgaver tilpasses de krav, der stilles i dag, at styrke og præcisere embedsmændenes fokus på de regler og normer, der skal ligge til grund for deres arbejde, samt at sikre tilliden til embedsværket i Danmark ved at have åbenhed i beslutningsprocesserne.

Udvalget foreslår, at der oprettes et kodeks med regler og normer for god embedsmandsadfærd:

•  at der udarbejdes en kort, lettilgængelig fremstilling af de regler og normer, der gælder for embedsmænd. Udvalget foreslår, at der tages udgangspunkt i det kodeks, der er udarbejdet for staten - og udvalget har også udarbejdet et for regioner og kommuner.
• at det forankres bredt politisk for at sikre, at der er bred opbakning til embedsværket.
• at det anvendes aktivt i staten, regionerne og kommunerne, og at der fra centralt hold følges op på, at embedsmændene både kender kodekset og anvender det i deres dagligdag.

Udvalget foreslår også, at der på et såkaldt institutionelt niveau i ministerierne sker en række ændringer:

• at der oprettes tværgående enheder i ministerierne, som skal hjælpe med dag-til-dag-håndtering af politiske udspil.
• at ministerierne forankrer gennemførelsen af politiske beslutninger på højt ledelsesniveau.
• at ministerierne sikrer, at det juridiske grundlag altid overholdes, når der fremsættes konkrete udspil eller initiativer - det kan fx ske ved at ansætte en centralt placeret retschef i hvert ministerie.

Udvalget foreslår derudover, at der fokuseres på at skabe mere åbenhed og transparens i embedsværket ved:

• at hvert større ministerium årligt udarbejder en faglig status for ministeriets hovedområder med en kortlægning af området, væsentlige udviklingslinjer, vurdering af effekten af gennemførte initiativer og eventuelle overvejelser om udfordringer og muligheder
• at nøgledata, analyser og andre relevante informationer i større omfang lægges på ministeriernes hjemmesider for på den måde at sikre gennemsigtighed i det grundlag, hvorpå ministeriets politik er baseret
• at der i den indledende fase af større reformprocesser i øget omfang lægges op til en debat om det pågældende område, herunder ved afholdelse af konferencer og høringer, hvor eksterne eksperter, interesseorganisationer og praktikere kan bidrage med synspunkter og vurderinger, og hvor offentlighedens synspunkter kan komme til orde
• at ministerierne indfører pressebriefinger, hvor der orienteres om aktuelle spørgsmål, analyser og sager
• at der udarbejdes retningslinjer i hvert ministerium for besvarelse af henvendelser fra pressen, der giver mulighed for, at medarbejdere kan bistå medierne med den bedst mulige dækning af aktuelle spørgsmål
• at ministeriernes embedsmænd som led i den interne uddannelse lærer spillereglerne for samarbejdet med medierne
• at der årligt udarbejdes og offentliggøres en redegørelse for ministeriernes arbejde med at sikre overholdelsen af regler og normer for embedsværket

Udvalget ser desuden gerne, at der nedsættes to konkrete udvalg. Det ene skal undersøge, om der kan udtænkes en mere hensigtsmæssig form til undersøgelser af i den offentlige forvaltning. Det andet skal kigge på, om den måde, som især ledende medarbejdere ansættes på, er tidssvarende i forhold til risikoen for fyringer og degraderinger.