Spring menu over
Dansk Magisterforening

Nu begynder spillet om finansiering

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

LO og FTF har i en mindretalsudtalelse modsat sig finansieringen af modellen ved at indføre otte karensdage for de ledige. Men modvilligheden handler mere om at få politikerne ud af busken og tilføre nye penge til dagpengesystemet, end det er en modvilje mod selve idéen om, at karensdage kan virke.

"Kan det virkelig passe, at lønmodtagerne og de forsikrede og de ledige skal være ene om at rette op på det lort, de lavede i 2010?"

Sådan sagde Harald Børsting, LO's formand, da han direkte adspurgt skulle sætte ord på, hvorfor LO og FTF i en mindretalsudtalelse til Dagpengekommissionens rapport foreslår at nedjustere antallet af karensdage - altså dage, hvor der ikke udbetales dagpenge - og i stedet kræve flere penge på bordet fra politikerne.

"For os har det været helt afgørende, at vi ikke fuldfinansierer det her. Når vi har været igennem en valgkamp, hvor politikerne har sagt, at de vil tilføre penge, så ville være godt dumme at fuldfinansiere systemet", supplerede Bente Sorgenfrey, FTF's formand.

Begge understregede dog, at det sagtens kan være, at karensdagene virker. Men de er ikke villige til at lade dagpengemodtagerne finansiere ændringerne. Og så sagde Harald Børsting, at han tror mere på effekten af den foreslåede beskæftigelseskonto, hvor ledige kan holde øje med, hvor mange dages beskæftigelse, de har haft.

LÆS OGSÅ: Her er Dagpengekommissionens anbefalinger

Karensdage er motivation
Michael Rosholm fra økonomisk institut på Aarhus Universitet fik til opgave at udlægge tankerne bag, at kommissionen nu foreslår at indføre karensdage. Og økonomiprofessoren kaldte det på mandagens pressemøde "hovedsagligt motivering".

"Hvis du i dag arbejder, så har du ikke noget ud af det, andet end at du skal arbejde 12 måneder, og så får du en ny dagpengeoperiode. Karensdagene giver en ekstra tilskynding til at tage kortvarige job", forklarede han.

Tankerne bag karensdagene er hentet fra det, som Nina Smith, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet og kommissionens formand, kaldte "behavioral economics" - altså adfærdsøkonomiske betragtninger. Og Jon Kvist, professor på institut for samfund og globalisering på RUC, uddybede:

"Folk har sværere ved at acceptere at tabe noget end at få noget. Noget af det her handler også om at spille på de psykologiske mekanismer, fordi vi får aktiveret en aversion mod at miste noget. Vi tror og håber på, at de her små ting kan få meget store effekter", sagde han på pressemødet.

LÆS OGSÅ: DM: Gør noget for de atypisk beskæftigede

Politikerne må beslutte sig
Kommissionens formand, Nina Smith, nægtede gentagne gange at lade sig trække ind i en diskussion af finansieringen.

"Kommissionens forslag - og flertallets forslag - er, at det skal fuldfinansieres, som opgaven var", sagde hun.

Omvendt opfordrede både Bente Sorgenfrey og Harald Børsting politikerne til at finde en pose penge frem.

"Min anbefaling vil være, at politikerne finder nogle penge frem og bidrager til at rette op på deres egne fejl fra 2010", forklarede han.

DF er klar til at finde pengene
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl er siden kommet fagbevægelsen i møde.

"Skal man få løst denne her strid om dagpengeområdet, kræver det, at der kommer flere penge til. Fagbevægelsen har angivet et niveau på 600-700 millioner kroner, og den politiske opgave, der nu går i gang, det er at se, om det kan lade sig gøre at finde de penge andre steder", siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Han forklarer, at han - ligesom fagbevægelsen - mener, at det er for hårdt at indføre otte årlige karensdage. Og det er en nedbringelse af det, der skal findes penge til.