Dimittendsats: Julie mistede penge, da hun fik dagpenge
Torsdag middag vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, at dimittendsatsen for ikke-forsørgende skulle sænkes markant. Julie Lykke Jensen er cand.mag. i Kunsthistorie, og hun mistede penge, da hun gik fra SU og studiejob til dagpenge.
”Men det er jo stadig sådan, at mange går fra SU på omkring 6.000 til en dimittendsats på omkring 13.000 kroner".
Ordene tilhører Mette Frederiksen, Socialdemokraternes formand, som torsdag skulle forsvare, at regeringen med stemmer fra Dansk Folkeparti og netop Socialdemokraterne ville sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgende med 10,5 procentpoint fra 82 til 71,5 procent af den højeste dagpengesats.
Julie Lykke Jensen er uddannet kunsthistoriker, modtager dagpenge til dimittendsatsen og er i bedste fald mystificeret over politikernes måde at fremstille hendes økonomiske situation.
”De får det til at lyde som om, at man får en lønstigning, når man går fra SU til dagpenge, men for mit vedkommende har det i hvert fald været det diametralt modsatte”, siger hun.
Slut med rabatfordele
Julie Lykke Jensen forklarer, at der er mange ting, der ændrer sig indkomstmæssigt i overgangen fra studerende til dimittend.
Kollegiehuslejen er det billigste, hun nogensinde kommer til at betale for at bo, og samtidig stiger udgifterne til transport, fagforening og forsikring. Derudover skal man pludselig også betale fuld pris for sit a-kasse-medlemskab.
”Alle rabatfordelene, som man havde ved at være studerende, forsvinder jo. Og så har jeg jo også været nødt til at have et studiejob ved siden af, så på den måde var min indkomst egentlig højere før”, pointerer Julie Lykke Jensen.
At det sidste ikke blot gælder for Julie, bakker en Djøf-undersøgelse op om. Den viser nemlig, at SU udgør under 50 procent af de studerendes indkomst på tværs uddannelser.
Samfundet ændrer syn på mig
Noget af det, som rammer Julie Lykke Jensen hårdest, er, at der er sket et markant skifte i den måde, samfundet opfatter hende på.
”Mit temperament bliver voldsomt udfordret, når jeg hører mig selv omtalt på den her måde. Det er selvfølgelig et kæmpe privilegie, at vi har mulighed for at få dagpenge, men det er virkelig en mærkelig ændring, der er sket i systemet”, siger hun og uddyber:
”Man går fra at have en identitet som et højtuddannet aktiv for samfundet, og pludselig er man ikke et aktiv længere, men snarere en røver og bedrager, som lever det fede liv på dagpenge”.
Der er en grænse
Lige nu får Julie Lykke Jensen omkring 9.000 kroner udbetalt hver måned. Med forringelsen vil hun med al sandsynlighed få 1.885 kroner mindre i dagpenge hver måned før skat.
”Der er noget fornuftsstridigt i mange af deres forslag. Det er begrænset, hvor meget de kan skære i mine dagpenge. Det kan jo være en stor udgift i sig selv at tage rundt i Danmark for at tage til jobsamtaler, så det er en stor hæmsko for, at folk rent faktisk kan komme ud og søge de job, de gerne skulle få”, mener hun.
For Julie Lykke Jensen er konsekvenserne også ret målbare, for hun skal i gang med at overveje sin situation grundigt.
”Der skal kun den mindste uforudsete udgift til for, at ens budget vælter. Jeg kan ikke se, hvor jeg skal skære mere ind. Så skal jeg til at flytte, og jeg betaler ikke voldsomt meget i forvejen. Det næste bliver så afvejningen af, om jeg har råd til forsikringer og at gå til tandlægen og den slags”, understreger hun.
Usmageligt signal
Den 29-årige kunsthistoriker frygter også, at den ny aftale vil have en social slagside. Hvis man kan få hjælp fra sin familie eller sit bagland, kan man måske vente lidt længere på det rigtige job, går frygten på.
Men hun mener, at grænsen er nået med karensdagene. Hun giver nemlig ikke meget for de nudging-effekter, som Dagpengekommissionen håber vil skubbe yderligere på for, at de ledige kommer i job.
”En ting ville være at sige, at vi som samfund ikke prioriterer dagpengesystemet så højt, så vi skærer i den bredt. Men jeg synes, at straf med karensdage er decideret usmageligt, for det kan godt være, man er på understøttelse, men man skal stadig behandles ordentligt”, siger hun.
Ordene tilhører Mette Frederiksen, Socialdemokraternes formand, som torsdag skulle forsvare, at regeringen med stemmer fra Dansk Folkeparti og netop Socialdemokraterne ville sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgende med 10,5 procentpoint fra 82 til 71,5 procent af den højeste dagpengesats.
Julie Lykke Jensen er uddannet kunsthistoriker, modtager dagpenge til dimittendsatsen og er i bedste fald mystificeret over politikernes måde at fremstille hendes økonomiske situation.
”De får det til at lyde som om, at man får en lønstigning, når man går fra SU til dagpenge, men for mit vedkommende har det i hvert fald været det diametralt modsatte”, siger hun.
Slut med rabatfordele
Julie Lykke Jensen forklarer, at der er mange ting, der ændrer sig indkomstmæssigt i overgangen fra studerende til dimittend.
Kollegiehuslejen er det billigste, hun nogensinde kommer til at betale for at bo, og samtidig stiger udgifterne til transport, fagforening og forsikring. Derudover skal man pludselig også betale fuld pris for sit a-kasse-medlemskab.
”Alle rabatfordelene, som man havde ved at være studerende, forsvinder jo. Og så har jeg jo også været nødt til at have et studiejob ved siden af, så på den måde var min indkomst egentlig højere før”, pointerer Julie Lykke Jensen.
At det sidste ikke blot gælder for Julie, bakker en Djøf-undersøgelse op om. Den viser nemlig, at SU udgør under 50 procent af de studerendes indkomst på tværs uddannelser.
Samfundet ændrer syn på mig
Noget af det, som rammer Julie Lykke Jensen hårdest, er, at der er sket et markant skifte i den måde, samfundet opfatter hende på.
”Mit temperament bliver voldsomt udfordret, når jeg hører mig selv omtalt på den her måde. Det er selvfølgelig et kæmpe privilegie, at vi har mulighed for at få dagpenge, men det er virkelig en mærkelig ændring, der er sket i systemet”, siger hun og uddyber:
”Man går fra at have en identitet som et højtuddannet aktiv for samfundet, og pludselig er man ikke et aktiv længere, men snarere en røver og bedrager, som lever det fede liv på dagpenge”.
Der er en grænse
Lige nu får Julie Lykke Jensen omkring 9.000 kroner udbetalt hver måned. Med forringelsen vil hun med al sandsynlighed få 1.885 kroner mindre i dagpenge hver måned før skat.
”Der er noget fornuftsstridigt i mange af deres forslag. Det er begrænset, hvor meget de kan skære i mine dagpenge. Det kan jo være en stor udgift i sig selv at tage rundt i Danmark for at tage til jobsamtaler, så det er en stor hæmsko for, at folk rent faktisk kan komme ud og søge de job, de gerne skulle få”, mener hun.
For Julie Lykke Jensen er konsekvenserne også ret målbare, for hun skal i gang med at overveje sin situation grundigt.
”Der skal kun den mindste uforudsete udgift til for, at ens budget vælter. Jeg kan ikke se, hvor jeg skal skære mere ind. Så skal jeg til at flytte, og jeg betaler ikke voldsomt meget i forvejen. Det næste bliver så afvejningen af, om jeg har råd til forsikringer og at gå til tandlægen og den slags”, understreger hun.
Usmageligt signal
Den 29-årige kunsthistoriker frygter også, at den ny aftale vil have en social slagside. Hvis man kan få hjælp fra sin familie eller sit bagland, kan man måske vente lidt længere på det rigtige job, går frygten på.
Men hun mener, at grænsen er nået med karensdagene. Hun giver nemlig ikke meget for de nudging-effekter, som Dagpengekommissionen håber vil skubbe yderligere på for, at de ledige kommer i job.
”En ting ville være at sige, at vi som samfund ikke prioriterer dagpengesystemet så højt, så vi skærer i den bredt. Men jeg synes, at straf med karensdage er decideret usmageligt, for det kan godt være, man er på understøttelse, men man skal stadig behandles ordentligt”, siger hun.
