DM-formand: Derfor skal vi spare
Mandag vedtog Dansk Magisterforenings (DM) hovedbestyrelse den foreslåede spareplan, som blandt andet indebærer en reduktion i antallet af medarbejdere i DM.
I 2014 havde DM et underskud på driften på 12,9 mio. I år tyder prognoserne på et underskud i samme størrelsesorden, og i årene fremover forventes også underskud med mindre, der gribes ind.
Det er baggrunden for, at DM’s hovedbestyrelse mandag vedtog den spareplan, som forretningsudvalget havde indstillet. Der er tale om at skære seks millioner kr. af lønsummen i DM, og det kommer oven i, at 3-4 stillinger er ubesatte.
Derudover skal der bruges 3 mio. kr. fra Reservefonden – populært strejkekassen – på fastholdelsesindsatser, ligesom fonden også skal dække udgifter til DM’s nye struktur for sin TR-uddannelse i 2016.
Desuden skal alle politiske sektorer spare mindst 10 procent i forhold til det oprindelige budget for 2015, mens pensionistsektionen tildeles 150.000 kroner.
Kritik af spareplan
Spareplanen har været stærkt kritiseret af medarbejderne i DM, som i et brev til hovedbestyrelsen forud for mandagens møde udtrykte ”stor bekymring” for nedskæringernes konsekvenser for medlemsbetjeningen.
Medarbejderne pegede blandt andet på, at de ikke anser de 10 procents reduktion af de politiske sektorers budgetter for en reel besparelse, fordi der tidligere har været overbudgetteret. Konkret henviser de til, at der i 2014 var et tilbageløb på 20 procent af det budgetterede.
Forslaget fra medarbejderne lød på, at der i stedet blev fundet ”reelle” besparelser på blandt frikøbsordninger, udgifter til forplejning samt bedre udnyttelse af IT.
Her kan du læse Camilla Gregersen, konstitueret formand i DM’s, svar på nogle af årsagerne til, at der skal spares i DM, og hvilken effekt det vil få på sekretariatets arbejde.
Hvad er din forklaring på underskuddet?
Vi har gennem flere år haft en stigning i udgifterne og lavere indtægter end forventet. DM har haft en flot medlemsvækst, men ikke lige så meget, som der har været budgetteret med i de sidste år.
Sagen er desværre også, at alt for mange af de studerende ikke vælger at blive medlemmer, når de er færdige med studiet, selv om de har været studentermedlemmer hos DM. Derfor har Hovedbestyrelsen i går vedtaget en større satsning for at give de unge medlemmer større værdi i deres medlemskab, så de med det samme bliver bestyrket i, at DM er det rigtige fagforeningsvalg for dem. Jeg håber, den satsning kan styrke DM’s økonomi – og naturligvis vigtigst af alt give medlemmerne en god oplevelse lige fra starten.
Hvem har ansvaret?
Hovedbestyrelsen med formanden i spidsen har ansvaret for det overordnede budget, og direktøren har ansvaret for den daglige drift. Som nyvalgt formand tager jeg det fulde ansvar på mig, og det var en næsten enstemmig hovedbestyrelse (15 for og 1 imod), der i går vedtog nedskæringer på lønomkostningerne i DM.
Vil nedskæringerne i sekretariatet påvirke medlemsbetjeningen?
Det er meget vigtigt for mig og for hovedbestyrelsen, at vi har en medlemsbetjening på så højt et niveau som muligt. Det er klart, at nedskæringer betyder, at vi må prioritere i opgaverne og gøre nogle ting på en anden måde, end vi plejer. Den næste periode bliver svær for både personale og ledelse. Jeg er på trods af den trælse situation overbevist om, at sekretariatet kan løse opgaverne, så medlemmerne fortsat bliver tilfredse med sekretariatets bistand.
Bør forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i højere grad finde besparelserne på de politiske aktiviteter i DM, som medarbejderne foreslår?
Det politiske niveau i DM har også været igennem besparelser, ligesom det administrative niveau har. Vi har i går på hovedbestyrelsesmødet vedtaget at reducere mindst 10 % af udgifterne på alle politiske sektorers budgetter. Endvidere kommer vi til at kigge nærmere på omfanget af frikøb, når den nye hovedbestyrelse træder sammen – uden at vi dog skal ende som en gul forening, der slet ikke har tillidsvalgte. Det er vigtigt for mig, at vi hele vejen rundt i organisationen ser på vores omkostninger. Jeg synes faktisk, at alle parter nu udviser omkostningsbevidsthed, og det skal vi også, for det er medlemmernes penge, som vi er betroet.
Det er baggrunden for, at DM’s hovedbestyrelse mandag vedtog den spareplan, som forretningsudvalget havde indstillet. Der er tale om at skære seks millioner kr. af lønsummen i DM, og det kommer oven i, at 3-4 stillinger er ubesatte.
Derudover skal der bruges 3 mio. kr. fra Reservefonden – populært strejkekassen – på fastholdelsesindsatser, ligesom fonden også skal dække udgifter til DM’s nye struktur for sin TR-uddannelse i 2016.
Desuden skal alle politiske sektorer spare mindst 10 procent i forhold til det oprindelige budget for 2015, mens pensionistsektionen tildeles 150.000 kroner.
Kritik af spareplan
Spareplanen har været stærkt kritiseret af medarbejderne i DM, som i et brev til hovedbestyrelsen forud for mandagens møde udtrykte ”stor bekymring” for nedskæringernes konsekvenser for medlemsbetjeningen.
Medarbejderne pegede blandt andet på, at de ikke anser de 10 procents reduktion af de politiske sektorers budgetter for en reel besparelse, fordi der tidligere har været overbudgetteret. Konkret henviser de til, at der i 2014 var et tilbageløb på 20 procent af det budgetterede.
Forslaget fra medarbejderne lød på, at der i stedet blev fundet ”reelle” besparelser på blandt frikøbsordninger, udgifter til forplejning samt bedre udnyttelse af IT.
Her kan du læse Camilla Gregersen, konstitueret formand i DM’s, svar på nogle af årsagerne til, at der skal spares i DM, og hvilken effekt det vil få på sekretariatets arbejde.
Hvad er din forklaring på underskuddet?
Vi har gennem flere år haft en stigning i udgifterne og lavere indtægter end forventet. DM har haft en flot medlemsvækst, men ikke lige så meget, som der har været budgetteret med i de sidste år.
Sagen er desværre også, at alt for mange af de studerende ikke vælger at blive medlemmer, når de er færdige med studiet, selv om de har været studentermedlemmer hos DM. Derfor har Hovedbestyrelsen i går vedtaget en større satsning for at give de unge medlemmer større værdi i deres medlemskab, så de med det samme bliver bestyrket i, at DM er det rigtige fagforeningsvalg for dem. Jeg håber, den satsning kan styrke DM’s økonomi – og naturligvis vigtigst af alt give medlemmerne en god oplevelse lige fra starten.
Hvem har ansvaret?
Hovedbestyrelsen med formanden i spidsen har ansvaret for det overordnede budget, og direktøren har ansvaret for den daglige drift. Som nyvalgt formand tager jeg det fulde ansvar på mig, og det var en næsten enstemmig hovedbestyrelse (15 for og 1 imod), der i går vedtog nedskæringer på lønomkostningerne i DM.
Vil nedskæringerne i sekretariatet påvirke medlemsbetjeningen?
Det er meget vigtigt for mig og for hovedbestyrelsen, at vi har en medlemsbetjening på så højt et niveau som muligt. Det er klart, at nedskæringer betyder, at vi må prioritere i opgaverne og gøre nogle ting på en anden måde, end vi plejer. Den næste periode bliver svær for både personale og ledelse. Jeg er på trods af den trælse situation overbevist om, at sekretariatet kan løse opgaverne, så medlemmerne fortsat bliver tilfredse med sekretariatets bistand.
Bør forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i højere grad finde besparelserne på de politiske aktiviteter i DM, som medarbejderne foreslår?
Det politiske niveau i DM har også været igennem besparelser, ligesom det administrative niveau har. Vi har i går på hovedbestyrelsesmødet vedtaget at reducere mindst 10 % af udgifterne på alle politiske sektorers budgetter. Endvidere kommer vi til at kigge nærmere på omfanget af frikøb, når den nye hovedbestyrelse træder sammen – uden at vi dog skal ende som en gul forening, der slet ikke har tillidsvalgte. Det er vigtigt for mig, at vi hele vejen rundt i organisationen ser på vores omkostninger. Jeg synes faktisk, at alle parter nu udviser omkostningsbevidsthed, og det skal vi også, for det er medlemmernes penge, som vi er betroet.
