DM: Ansva­ret tørres af på universi­teterne
Dansk Magisterforenings konstituerede formand, Camilla Gregersen, er langt fra imponeret over regeringens oplæg til justeringer af den udskældte fremdriftsreform. "En gratis omgang for regeringen", kalder hun det.
Regeringens oplæg til justeringer af fremdriftsreformen ændrer ikke på de grundlæggende problemer, mener Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening (DM's) konstituerede formand.
Universiteterne kan nemlig stadig se frem til store bøder, hvis de ikke overholder de stramme krav til studietidsreduktioner hos deres studerende, påpeger hun.
"Udspillets forslag til opblødninger er i det store og hele en gratis omgang for regeringen, fordi man bare fedter ansvaret for de meget stramme krav til de studerende af på institutionerne. Regeringen sender aben videre til universiteterne", understreger DM-formanden.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens seks bud på, hvor fremdriftsreformen skal ændres
Beregningerne bag den oprindelige reform
Samtidig går DM's formand i rette med det beregningsgrundlag, som hele reformen bygger på. Som Akademikerne tidligere har afsløret, er der ikke meget, der tyder på, at beregningerne stemmer overens med virkeligheden.
Og det er netop den præmis, som Camilla Gregersen tilslutter sig i sin kritik af reformen.
"Beregningerne bag reformen holder ikke. Man sparer slet ikke de penge, man har sat sig i udsigt. Det er velkendt, at det pres, man udsætter de studerende for, betyder, at der bliver mindre tid og overskud til at have fx studiejob ved siden af. Udover erhvervskvalificerende erfaringer betyder det jo også færre skattekroner i statskassen, når de unge ikke kan have ligeså meget arbejde ved siden af studierne", påpeger hun.
Universiteterne kan nemlig stadig se frem til store bøder, hvis de ikke overholder de stramme krav til studietidsreduktioner hos deres studerende, påpeger hun.
"Udspillets forslag til opblødninger er i det store og hele en gratis omgang for regeringen, fordi man bare fedter ansvaret for de meget stramme krav til de studerende af på institutionerne. Regeringen sender aben videre til universiteterne", understreger DM-formanden.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens seks bud på, hvor fremdriftsreformen skal ændres
Beregningerne bag den oprindelige reform
Samtidig går DM's formand i rette med det beregningsgrundlag, som hele reformen bygger på. Som Akademikerne tidligere har afsløret, er der ikke meget, der tyder på, at beregningerne stemmer overens med virkeligheden.
Og det er netop den præmis, som Camilla Gregersen tilslutter sig i sin kritik af reformen.
"Beregningerne bag reformen holder ikke. Man sparer slet ikke de penge, man har sat sig i udsigt. Det er velkendt, at det pres, man udsætter de studerende for, betyder, at der bliver mindre tid og overskud til at have fx studiejob ved siden af. Udover erhvervskvalificerende erfaringer betyder det jo også færre skattekroner i statskassen, når de unge ikke kan have ligeså meget arbejde ved siden af studierne", påpeger hun.
