Besparelser i Dansk Magisterforening
I dag tager hovedbestyrelsen stilling til spareplaner for DM, som indebærer færre medarbejdere.
Selvom Dansk Magisterforening oplever medlemsfremgang, så er den mindre end budgetteret og DM har ondt i økonomien.
I 2014 havde DM et underskud på driften på 12,9 mio. I år tyder prognoserne på et underskud i samme størrelsesorden, og i 2016 forventes også underskud med mindre, der gribes ind.
Forretningsudvalget i Dansk Magisterforening har tilkendegivet, at økonomien skal balancere i 2017. Efter en runde, hvor afdelingerne I DM har meldt ind med besparelser, og hvor der er lagt op til at hente penge i Reservefonden – populært strejkekassen – til bl.a. fastholdelsesindsatser, så indstiller forretningsudvalget nu til hovedbestyrelsen, at der også skal ske reduktioner i personalet.
Forretningsudvalget skriver i sin indstilling til hovedbestyrelsen, at man vil "give direktøren i opdrag, at sikre et budget i balance fra 2017, hvilket medfører de her i sagen omtalte reduktioner i lønudgifterne i sekretariatet". Der er tale om at skære seks millioner kr. af lønsummen i DM, og det kommer oven i, at 3-4 stillinger er ubesatte.
Hovedbestyrelsens tager stilling til indstillingen i eftermiddag.
Medarbejderne i DM har i et brev til hovedbestyrelsen op til mødet udtrykt ’stor bekymring’ for nedskæringernes konsekvenser for medlemsbetjeningen.
I brevet til hovedbestyrelsen tilkendegiver medarbejderne, at besparelserne i højere grad bør findes ved at skære i udgifterne til DM’s politiske system. Medarbejderne skriver, at selv om omtrent 10 pct. af sekretariatet skæres bort, så er der ikke lagt op til ”reelle besparelser” i det politiske system.
Godt nok sparer man 10 pct. i de politiske sektorer, men medarbejderne skriver, at det politiske niveau længe været overbudgetteret. Fx var der i 2014 et tilbageløb på 20 pct. af det budgetterede. "Medarbejderne har derfor svært ved at se, at de 10 procent, der foreslås sparet i 2016 er udtryk for en reel besparelse". Derfor foreslår medarbejderne, at der findes ”reelle” besparelser på blandt andet frikøbsordninger, udgifter til forplejning og overnatning samt bedre udnyttelse af IT.
Konstitueret formand i DM Camilla Gregersen, siger:
”Hovedbestyrelsen har det sidste halve år holdt møder om DM's økonomi for at sikre en økonomi i balance. Hovedbestyrelsen vil senere i dag tage beslutning om, hvad der skal gøres.”
Magisterbladet vil følge op med uddybende svar i kølvandet på mødet.