Studenterforskning hitter på KU
Institut på KU har succes med at lade studerende skrive forskningsartikler. Jakob Bæk Kristensen brugte halvanden måned på sin første forskningsartikel – om animationsporno!
Institut på KU har succes med at lade studerende skrive forskningsartikler. Jakob Bæk Kristensen
brugte halvanden måned på sin første forskningsartikel – om animationsporno!
Tænder man på de samme ting i animerede pornofilm, som man gør i rigtige pornofilm? Eller er det anderledes virkemidler, der kommer i spil, når tissemændene og de store bryster er tegnede?
Det lyder som indgangen til en pubertær samtale på et drengeværelse, men for Jakob Bæk Kristensen er det en filmteoretisk problemstilling og emnet i hans videnskabelige artikel ”Exploring the force of the moving image”.
“Jeg havde ikke engang set animationspornografi, før jeg gik i gang".
Udgangspunktet er, at pornoteorien, der fortæller om, hvad der skaber en pornooplevelse i almindelige film, og så den tilsvarende teori, der findes om animationsfilm, siger noget helt forskelligt. Så hvordan integreres de to genreteorier?
”Jeg kunne se, at der var et teoretisk felt, en del inden for det her videnskabsområde, der bare ikke var afdækket. Jeg søgte i tidsskrifter og bøger, men fandt kun en artikel, der før var kommet lidt ind på emnet, så det var simpelthen ikke ordentligt belyst”, fortæller han.
Til jer, der allerede er på vej ud i cyberspace for at downloade Jakobs opgave, skal vi skynde os at deklarere: Der er ingen pornobilleder eller links, ligesom det er meget sparsomt med saftige beskrivelser af seksualakten. Der er tale om en halvtør filmteoretisk diskussion.
Det samme gælder Jakobs interesse for emnet.
”Baggrunden for ideen er lige så skuffende, som artiklen vil være for nogle. Jeg havde ikke engang set animationspornografi, før jeg gik i gang. Men jeg har tidligere skrevet opgave om japansk animationsfilm og læst en masse teori, og så bliver jeg opmærksom på det her område, der ikke er afdækket”.
Kobling mellem undervisning og forskning
Artiklen kan læses i fjerde udgave af ”Tidsskrift for Medier, Erkendelse og Formidling”. Et videnskabeligt tidsskrift, som instituttet etablerede for to år siden. Det særlige ved tidsskriftet er, at dets videnskabelige artikler meget ofte er skrevet af studerende, der altså på den måde kommer til at publicere forskning på linje med instituttets ansatte forskere.
”Det er et tidsskrift på linje med alle andre fagtidsskrifter med peer review af artiklerne. Men vores ambition er at gøre det attraktivt blandt de ældre studerende at publicere videnskabeligt og få dem til at tænke, at deres specialer og opgaver på overbygningen kan være et bidrag til fagmiljøet. Formålet er både at bruge det til at rekruttere nye, unge forskere, men også at skabe en tættere kobling mellem undervisning og forskning”, fortæller professor Stig Hjarvard, som sidder i tidsskriftets redaktion.