Ny klasse kræver nyt fagforenings­fokus

At populationen af løsarbejdere uden rettigheder, pension, sundhedsforsikring og andre goder er kraftigt voksende, er ikke så overaskende.

Siden 90´erne er den arbejdende befolkning på verdensplan firedoblet i tal, og det presser levestandarden ned og skærper kampen om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Problemet for den nye store klasse, prekariatet, har indtil for nylig været, at de ikke har haft nogen politisk repræsentation til at tale deres sag. De klassiske arbejderpartier er i identitetskrise i hele den vestlige verden, fordi de mest er optaget af rettighederne for de lønmodtagere, som der bliver færre og færre af. Og selv om de udvikling ikke går helt så stærkt i Danmark som i England og det sydlige Europa, så rammer krisen også fagforeningerne i Danmark lige om lidt, hvis ikke de genopfinder sig selv.

Det mener professor og superstjerneøkonom fra London, Guy Standing, som to aftener i denne uge har holdt foredrag for DM´s medlemmer i Aarhus og København. Guy Standing lagde ikke fingrene imellem i sin kritik af den kløft, som de traditionelt set solidariske fællesskaber efter hans mening i disse år er med til at grave dybere.

”Fagforeningerne, der historisk har løftet de svage og kæmpet sammen for bedre arbejdsvilkår for alle, kommer pludselig til at stå som eksklusive klubber. De risikerer at lukke sig om sig selv, fordi de vil passe godt på de privilegier og den sikkerhed, som de har kæmpet så hårdt for at opnå til deres medlemmer”, sagde Guy Standing.

I hans øjne har fagforeningerne mistet troværdighed i de senere år.

”Og det skyldes, at de ikke prøver at komme med klare svar på de udfordringer, som følger i kølvandet på globaliseringen, fx de vilkår, som prekariatet møder på arbejdsmarkedet".

Prekariatet vokser inden for alle fag og brancher, men akademikerne er nogle af dem, der er hårdest ramt. Aldrig før i historien har uddannelsesniveauet været så højt. Det betyder, at mange højtuddannede må nøjes jobs, som de er overkvalificerede til, pointerede London-professoren.

”Engang var en universitetuddannelse den sikre vej til et godt og trygt arbejdsliv. I dag er det en lotteribillet. Det er dyrt at gå på universitetet og chancerne for succes bagefter er minimale. Akademikere er blevet en vare i sig selv. Selv en studerende med en MBA fra et topuniversitet i England skal til 38 jobsamtaler, før vedkommende får et interview. Og så er jobbet jo ikke engang sikret”, forklarede Guy Standing.

Han ser de nye politiske bevægelser og protester i fx Grækenland, Spanien og Tyrkiet som tegn på, at prekariatet omsider er begyndt at røre på sig.

”De får nu en politisk repræsentation, de begynder at slå tilbage, ikke mindst fordi den klasse af mennesker er så hurtigt voksende og fordi den manglende tryghed er blevet for overvældende. Fagforeninger som DM skal tale prekariatets sag, fx ved at initiere diskussioner om en omfordeling af goderne i samfundet. Eller indførslen af en basisløn til alle, hvilket jeg personligt er stor tilhænger af. Den tryghed, en basisløn giver, ville gøre alle i stand til at træffe bedre beslutninger for deres liv. Og det kunne også være til de faglige organisationers fordel”.