Karakterkrav rammer professions­uddannelser
Havde et karakterkrav på 4 til gymnasiet eksisteret i dag, var hver 10. studerende på professionshøjskolerne ikke kommet ind, viser ny AE-analyse. Der er ikke brug for at dømme flere ude på forhånd, advarer Professionshøjskolernes rektorformand.
Pædagog,- socialrådgiver- og andre professionsbacheloruddannelser risikerer at miste et stort antal potentielle ansøgere, hvis de politiske partier bliver enige om, at adgangskravet til unge, der vil i gymnasiet, frem over skal være 4.
En analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet, viser, at ikke færre end hver 10., der i dag læser til professionsbachelor, ikke ville være kommet i gymnasiet, hvis karakterkravet eksisterede allerede. Det svarer til 5.400 studerende.
”Det er de senere kernetropper i velfærdssamfundet, der bliver bremset i at få en uddannelse, hvis man begrænser de unges adgang til gymnasiet. Det vil have en social og en geografisk slagside, og det kan i sidste ende give rekrutteringsproblemer på uddannelser til fx socialrådgiver eller pædagog”, forklarer Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE.
Havde adgangskravet eksisteret i dag, ville det have ramt 10 procent af de studerende, der læser til lærer eller sygeplejerske og 16 procent af de studerende på pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.
”Det er, som om politikerne har glemt, at halvdelen af de unge, der bliver studenter, vælge en professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på erhvervsakademierne”, siger Mie Dalskov Pihl.
Harald Mikkelsen, der er rektor på VIA UC og formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, vil helst dømme så få unge som muligt ude på forhånd.
”Jeg medgiver, at der er tilfælde, hvor det er værd at kigge på, om et karaktergennemsnit på 2 er godt nok, hvis man vil gennemføre en mellemlang videregående uddannelse. På den anden side ved vi, at der skal meget andet end gode karakterer til for at blive en fremragende professionsbachelor”, argumenterer Harald Mikkelsen.
I forvejen må professionshøjskolerne sige nej til et stort antal studerende. Sidste år optog VIA UC alene 6.300 studerende, men fik godt 8.600 ansøgninger. Aarhus-rektoren vurderer, at et gymnasieadgangskrav op til 4 næppe vil ramme professionshøjskolerne hårdt på optaget i første omgang.
”Men det vil da være et indlysende problem, både for de unge og for velfærdssamfundet, hvis man ender med en politisk beslutning om at sætte nye bomme op, der er så høje, at det forhindrer os i at få nok studerende”, pointerer Harald Mikkelsen.
Det er i disse dage, at forligspartierne bag den nye gymnasiereform forhandler om fremtidens adgangskrav.
En analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet, viser, at ikke færre end hver 10., der i dag læser til professionsbachelor, ikke ville være kommet i gymnasiet, hvis karakterkravet eksisterede allerede. Det svarer til 5.400 studerende.
”Det er de senere kernetropper i velfærdssamfundet, der bliver bremset i at få en uddannelse, hvis man begrænser de unges adgang til gymnasiet. Det vil have en social og en geografisk slagside, og det kan i sidste ende give rekrutteringsproblemer på uddannelser til fx socialrådgiver eller pædagog”, forklarer Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE.
Havde adgangskravet eksisteret i dag, ville det have ramt 10 procent af de studerende, der læser til lærer eller sygeplejerske og 16 procent af de studerende på pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.
”Det er, som om politikerne har glemt, at halvdelen af de unge, der bliver studenter, vælge en professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på erhvervsakademierne”, siger Mie Dalskov Pihl.
Harald Mikkelsen, der er rektor på VIA UC og formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, vil helst dømme så få unge som muligt ude på forhånd.
”Jeg medgiver, at der er tilfælde, hvor det er værd at kigge på, om et karaktergennemsnit på 2 er godt nok, hvis man vil gennemføre en mellemlang videregående uddannelse. På den anden side ved vi, at der skal meget andet end gode karakterer til for at blive en fremragende professionsbachelor”, argumenterer Harald Mikkelsen.
I forvejen må professionshøjskolerne sige nej til et stort antal studerende. Sidste år optog VIA UC alene 6.300 studerende, men fik godt 8.600 ansøgninger. Aarhus-rektoren vurderer, at et gymnasieadgangskrav op til 4 næppe vil ramme professionshøjskolerne hårdt på optaget i første omgang.
”Men det vil da være et indlysende problem, både for de unge og for velfærdssamfundet, hvis man ender med en politisk beslutning om at sætte nye bomme op, der er så høje, at det forhindrer os i at få nok studerende”, pointerer Harald Mikkelsen.
Det er i disse dage, at forligspartierne bag den nye gymnasiereform forhandler om fremtidens adgangskrav.
