Ligestilling til debat

I år er det hundrede år siden danske kvinder fik ret til at stemme. Men ligestillingen på stemmeretten afspejler sig langtfra på arbejdsmarkedet endnu. Derfor satte DM tirsdag aften fokus på ligestilling ved en konference, hvor en række eksperter fremlagde sin forskning fra talerstolen.

De fremmødte tilhørere skulle desuden deltage aktivt ved i grupper under borddiskussion at udarbejde indspark til ligestillingsinitiativer, som DM kan arbejde videre med fremadrettet.

”Ulige løn skal bekæmpes. Det forsvinder nemt mellem hænderne på os, hvis vi ikke bliver ved med at fokusere på det”, indledte koordinator i DM’s ligestillingsnetværk Charlotte Paludan aftenen for de knap 50 fremmødte – heriblandt bare en håndfuld mænd.

Derefter indtog pensioneret lektor i matematik og kønsforsker fra Københavns Universitet Inge Henningsen talestolen. Hun fremlagde en række opsigtsvækkende tal og statistikker på kønsfordelingen på uddannelserne. Hun pointerede, at det især er typiske kvinde-uddannelser som antropologi, æstetiske fag og sprog med høje adgangskrav, der bliver skåret i dimensioneringen.  

”Kvinde-uddannelserne skæres, og det vil gøre det svære for kvinder at få en uddannelse. Men på de fagområder, hvor kvinder arbejder, er også de steder som udvikler sig og vækster, mens indenfor typiske mandefag forsvinder der arbejdspladser", sagde Inge Henningsen.

Kvinderne rammes
Inge Henningsen påviste, at hver tredje naturvidenskabelige kandidat bliver ph.d. Det er typisk en mand. Derimod er det kun tre ud af hundrede indenfor humaniora, som bliver ph.d. Det er oftest kvinder. Den skævvridning i tildelingen af ph.d.-pladser og nedsablingen af bestemte uddannelser rammer især kvinderne.

"Det glemmer man i dimensionerings-debatten”, sagde Inge Henningsen.

Derefter var det kønsforsker fra Roskilde Universitet Lise Lotte Hansen, som fremlagde sin forskning med fokus på, hvorfor alle fagforeninger bør elske kvoter.

”Jeg er træt af dæmoniseringen af kvoter. Det er den bedste vej til numerisk ligestilling”, sagde Lise Lotte Hansen.

Hun forklarede, at med brugen af kvoter i bestyrelsen ankerkender man, at der er en strukturel kønnet ulighed, Men man tager også skridtet videre og fremmer ligestilling i bestyrelserne. Det styrker solidariteten og skaber grundlag for fornyelse, da kvinder vil bringe nye kompetencer og synspunkter i spil. Mænd og kvinder leder forskelligt, pointerede Lise Lotte Hansen.

”Det er vigtigt, at organisationens bestyrelse med kvoter opsætter klare mål, retningslinjer og opstille sanktioner, hvis den ikke opfylder målsætningen med kvoter. Der er ingen garanti for, at en kvinde i en bestyrelse repræsenterer kvinder. Så både kvinderne og organisationen skal være interesseret i at skabe forandringer".

Lise Lotte Henningsen roste DM’s formand Ingrid Stage for at gå foran i kampen for ligestilling og for at sætte området på den politiske dagsorden. Men der er lang vej igen. Universitetslærernes bestyrelser består fx af 89,5 procent mænd, forklarede kønsforskeren..

Omsorg livsnødvendigt
Før Ingrid Stage kunne opsamle og tage afsked var det den norske kønsforsker og økonom Margunn Bjørnholt, der fremlagde dele af sin forskning indenfor feministisk økonomi. Hun indledte med spørgsmålet, vil vi have ligestilling i familien og på arbejdsmarkedet, og hvad betyder det i så fald?

”At forbedre rammevilkårene indenfor barsel fører ikke nødvendigvis til bedre ligestilling. Dette område er meget komplekst”, sagde Margunn Bjørnholt.

Hun henviste til eksempler i sin forskning, hvor kvinder presser deres mandlige partner til at tage mindre eller slet ingen barsel, selvom manden både kunne og havde lyst. Det kunne være på grund af religion, eller fordi kvinderne vil blive hjemme og amme længst muligt eller på grund af økonomi.

Margunn Bjørnholt pointerede, det er vigtigt ikke blot at betragte barsel som en omkostning for samfundet. Det er en investering, som skaber værdi. Det skal kvinderne anerkendes for.

”At være gravid og føde børn er en produktion med store fysiske risici, som ikke anerkendes som arbejde. Men det er jo helt afgørende for samfundet, at kvinder kan opfostre nye samfundsborgere, der kan tjene penge. Omsorg er livsnødvendigt for en hvilken som helst økonomi”, sagde Margunn Bjørnholt. 

Læs stort ligestillingstema i Magisterbladet nr. 5 2015, som udkommer 22. maj.