Kloge kvinder mangler mænd
Der er for få attraktive mænd til den voksende gruppe af højtuddannede kvinder, og det bliver værre. Sædbankerne får kronede dage, forudser én forsker, mens en anden siger, at de veluddannede kvinder må tage til takke med andre mandetyper som hipsterhåndværkere.
“Hede blikke over operationsbordet, stjålne kys på hospitalsgangene …”.
Skal man tro lægeromanforlaget Harlekin, går kvinders længsler efter stærke, flotte mænd med lange uddannelser aldrig af mode. I hvert fald er den klassiske fortælling om romantiske relationer mellem læger og sygeplejersker i sundhedssektoren efterspurgt som aldrig før.
Men drømmen og håbet om manden i den hvide lægekittel bliver sværere og sværere at opnå. Sundhedsstyrelsen regner med, at 2019 bliver året, hvor antallet af kvindelige læger overgår antallet af mandlige, og op imod 70 pct. af de studerende på lægestudiet er i dag kvinder.
Udviklingen på medicinstudiet er ikke enestående. 9.000 flere kvinder end mænd er i dag i gang med en lang videregående uddannelse svarende til knap 60 pct. af samtlige universitetsstuderende.
Og bag kvindernes succes i uddannelsessystemet lurer et tikkende biologisk problem, i hvert fald hvis man følger evolutionsteoriens antagelser om såkaldt trade-off. Mens mænd ifølge teorien primært går efter yngre og velproportionerede kvinder, går kvinder efter mænd med høj status. Det siger Jes Søe Pedersen, lektor i biologi og evolutionsforsker ved Københavns Universitet. Og efterhånden som kvinder løber fra mændene i uddannelsesniveau, må de i stigende grad indstille sig på at konkurrere om de samme mænd.
“Evolutionært set betyder det, at kvinderne simpelthen løber tør for mænd, fordi de mænd, der er attraktive for dem, allerede er taget af nogle andre. Det er et problem, som især karrierekvinder står med”, siger Jes Søe Pedersen.
Mor uden far
Kvinder, der taber kampen, har imidlertid andre muligheder. Fra 1997 til 2007 var det ulovligt for såvel lesbiske som enlige at modtage behandling for barnløshed af danske læger, men i dag opnår et stigende antal enlige kvinder at blive mødre ved hjælp af donorsæd. Karin Erb, biolog på Odense Universitetshospitals fertilitetsklinik, har som den første opgjort præcis hvor mange.
Tallene viser, at mellem 10 og 13 pct. af samtlige behandlinger er udført på enlige kvinder og vel at mærke ikke lesbiske kvinder. Det svarer til omkring 430 børn. “Mange af mødrene er veluddannede, og det er også en tendens, vi ser her på klinikken”, siger Karin Erb.
Da behandlingen blev forbudt i 1997, handlede diskussionen ellers udelukkende om lesbiske. SF’s Margrete Auken – der var med til at indføre forbuddet – pointerede under en folketingsdebat, at lesbiske muligvis ikke var de eneste, der kunne have brug for behandling:
“Det kan jo også godt være, at det skyldes, at man bare er ufattelig grim og ikke kan score en mand”, sagde Auken ifølge referatet i Folketingstidende.
Tættere på abesamfundet
Ifølge sædbanken Cryos er der danske sæddonorer, der er biologiske fædre til over 100 børn. Heldigvis er disse børn spredt ud over hele verden, og i Danmark kan en donor i dag højst være ophav til børn i 12 familier. Prisen på en portion Cryos-sæd varierer mellem 560 og 4.300 kr. afhængig af donorens type og profil. Den dyreste sæd er ikke anonym og inkluderer 8-10 sider med personlige oplysninger om donorens baggrund, uddannelse, familiemæssige forhold og interesser med mere.
At flere og flere mænd ikke er attraktive for flere og flere veluddannede kvinder, forstærker ifølge Jes Søe Pedersen også en anden tendens. For mens nogle kvinder vælger sæddonation som sidste udvej – typisk når de er 37-39 år – får andre kvinder i løbet af deres reproduktive år adgang til mænd, der kan sammenlignes med alfa- og betahanner blandt aber. Disse mænd øverst i rangordenen får flere og flere børn, mens mere end hver fjerde af de lavest uddannede mænd er barnløse når de runder 50 år.
“Højtuddannede mænd med penge eller prestigefulde stillinger får mange børn og gerne med flere kvinder, mens de lavest uddannede bliver taberne. Du kan sammenligne det med et abesamfund, hvor de stærkeste hanner har adgang til hunnerne. Denne tendens vil blive forstærket, i kraft af at kvinder uddanner sig mere end mænd”, siger Jes Søe Pedersen.
Ny mand konkurrerer på sex og nærvær
En analyse fra tænketanken Kraka fra 2014 nuancerer dog billedet. Ifølge analysen havde 29 pct. af alle kvinder med en universitetsuddannelse i 1987 udsigt til at gifte sig nedad, et tal, der var vokset til 45 pct. i 2012. Og mens chancen for, at en mand med en mellemlang uddannelse i 1987 giftede sig opad, var beskedne 4 pct., var tallet i 2012 steget til 19 pct.
Ifølge Christian Groes, antropolog og kønsforsker ved Roskilde Universitet, er de klassiske mønstre for pardannelse under forandring.
“Jes Søe Pedersen har ret så langt, at idealet for de fleste af de veluddannede kvinder er at finde en veluddannet mand. Dem bliver der gradvist færre af, og derfor vil nogle højtuddannede kvinder simpelthen vælge andre typer af mænd”.
Og her er der mange muligheder, mener Christian Groes, særligt i byer som København og Aarhus.*
“Der dukker nye og alternative mandeidealer op. Fx den autodidakte mand eller den selvlærte håndværker”.
Og der er vel at mærke ikke tale om den klassiske håndværkermand.
“Det er især i storbyerne, at man finder disse mænd, der foruden at kunne noget med hænderne også har indsigt i fx musik eller kultur. De har andre ressourcer at trække på end de rent boglige, fx kan de være dygtige til at lave mad. Eller måske er det hipster-snedkeren med sit fuldskæg, der er droppet ud af en uddannelse, fordi han har fundet ud af, at han hellere vil skabe unikke møbler i bæredygtige træsorter. På den måde viser han, at han er kultiveret, selvom han ikke er klassisk dannet”.
En fordel for denne mandetype er også, at han er i stand til at være nærværende på hjemmefronten, mener Christian Groes.
“Han kan konkurrere med den fortravlede akademiker i kraft af nærvær. Han kan underholde børnene, skabe en god energi og overskud. Det er en form for kapital, der også tiltaler kvinder”.
Også på det seksuelle plan kan denne mand konkurrere med den traditionelle akademikermand.
“Den samme tendens til at basere mandlighed på det kropslige ser man også på det seksuelle område. Ligesom der er en fantasi om, at håndværkermanden er ekstra grundig i sengen, mere udholdende eller mere dyrisk og i kontakt med sin krop, kan den alternative mand måske give den veluddannede kvinde en dybere seksuel tilfredsstillelse. Det kan hos nogle kvinder være en fin erstatning for den godt nok veluddannede, men ofte slatne akademiske krop”.
Skal man tro lægeromanforlaget Harlekin, går kvinders længsler efter stærke, flotte mænd med lange uddannelser aldrig af mode. I hvert fald er den klassiske fortælling om romantiske relationer mellem læger og sygeplejersker i sundhedssektoren efterspurgt som aldrig før.
Men drømmen og håbet om manden i den hvide lægekittel bliver sværere og sværere at opnå. Sundhedsstyrelsen regner med, at 2019 bliver året, hvor antallet af kvindelige læger overgår antallet af mandlige, og op imod 70 pct. af de studerende på lægestudiet er i dag kvinder.
Udviklingen på medicinstudiet er ikke enestående. 9.000 flere kvinder end mænd er i dag i gang med en lang videregående uddannelse svarende til knap 60 pct. af samtlige universitetsstuderende.
Og bag kvindernes succes i uddannelsessystemet lurer et tikkende biologisk problem, i hvert fald hvis man følger evolutionsteoriens antagelser om såkaldt trade-off. Mens mænd ifølge teorien primært går efter yngre og velproportionerede kvinder, går kvinder efter mænd med høj status. Det siger Jes Søe Pedersen, lektor i biologi og evolutionsforsker ved Københavns Universitet. Og efterhånden som kvinder løber fra mændene i uddannelsesniveau, må de i stigende grad indstille sig på at konkurrere om de samme mænd.
“Evolutionært set betyder det, at kvinderne simpelthen løber tør for mænd, fordi de mænd, der er attraktive for dem, allerede er taget af nogle andre. Det er et problem, som især karrierekvinder står med”, siger Jes Søe Pedersen.
Mor uden far
Kvinder, der taber kampen, har imidlertid andre muligheder. Fra 1997 til 2007 var det ulovligt for såvel lesbiske som enlige at modtage behandling for barnløshed af danske læger, men i dag opnår et stigende antal enlige kvinder at blive mødre ved hjælp af donorsæd. Karin Erb, biolog på Odense Universitetshospitals fertilitetsklinik, har som den første opgjort præcis hvor mange.
Tallene viser, at mellem 10 og 13 pct. af samtlige behandlinger er udført på enlige kvinder og vel at mærke ikke lesbiske kvinder. Det svarer til omkring 430 børn. “Mange af mødrene er veluddannede, og det er også en tendens, vi ser her på klinikken”, siger Karin Erb.
Da behandlingen blev forbudt i 1997, handlede diskussionen ellers udelukkende om lesbiske. SF’s Margrete Auken – der var med til at indføre forbuddet – pointerede under en folketingsdebat, at lesbiske muligvis ikke var de eneste, der kunne have brug for behandling:
“Det kan jo også godt være, at det skyldes, at man bare er ufattelig grim og ikke kan score en mand”, sagde Auken ifølge referatet i Folketingstidende.
Tættere på abesamfundet
Ifølge sædbanken Cryos er der danske sæddonorer, der er biologiske fædre til over 100 børn. Heldigvis er disse børn spredt ud over hele verden, og i Danmark kan en donor i dag højst være ophav til børn i 12 familier. Prisen på en portion Cryos-sæd varierer mellem 560 og 4.300 kr. afhængig af donorens type og profil. Den dyreste sæd er ikke anonym og inkluderer 8-10 sider med personlige oplysninger om donorens baggrund, uddannelse, familiemæssige forhold og interesser med mere.
At flere og flere mænd ikke er attraktive for flere og flere veluddannede kvinder, forstærker ifølge Jes Søe Pedersen også en anden tendens. For mens nogle kvinder vælger sæddonation som sidste udvej – typisk når de er 37-39 år – får andre kvinder i løbet af deres reproduktive år adgang til mænd, der kan sammenlignes med alfa- og betahanner blandt aber. Disse mænd øverst i rangordenen får flere og flere børn, mens mere end hver fjerde af de lavest uddannede mænd er barnløse når de runder 50 år.
“Højtuddannede mænd med penge eller prestigefulde stillinger får mange børn og gerne med flere kvinder, mens de lavest uddannede bliver taberne. Du kan sammenligne det med et abesamfund, hvor de stærkeste hanner har adgang til hunnerne. Denne tendens vil blive forstærket, i kraft af at kvinder uddanner sig mere end mænd”, siger Jes Søe Pedersen.
Ny mand konkurrerer på sex og nærvær
En analyse fra tænketanken Kraka fra 2014 nuancerer dog billedet. Ifølge analysen havde 29 pct. af alle kvinder med en universitetsuddannelse i 1987 udsigt til at gifte sig nedad, et tal, der var vokset til 45 pct. i 2012. Og mens chancen for, at en mand med en mellemlang uddannelse i 1987 giftede sig opad, var beskedne 4 pct., var tallet i 2012 steget til 19 pct.
Ifølge Christian Groes, antropolog og kønsforsker ved Roskilde Universitet, er de klassiske mønstre for pardannelse under forandring.
“Jes Søe Pedersen har ret så langt, at idealet for de fleste af de veluddannede kvinder er at finde en veluddannet mand. Dem bliver der gradvist færre af, og derfor vil nogle højtuddannede kvinder simpelthen vælge andre typer af mænd”.
Og her er der mange muligheder, mener Christian Groes, særligt i byer som København og Aarhus.*
“Der dukker nye og alternative mandeidealer op. Fx den autodidakte mand eller den selvlærte håndværker”.
Og der er vel at mærke ikke tale om den klassiske håndværkermand.
“Det er især i storbyerne, at man finder disse mænd, der foruden at kunne noget med hænderne også har indsigt i fx musik eller kultur. De har andre ressourcer at trække på end de rent boglige, fx kan de være dygtige til at lave mad. Eller måske er det hipster-snedkeren med sit fuldskæg, der er droppet ud af en uddannelse, fordi han har fundet ud af, at han hellere vil skabe unikke møbler i bæredygtige træsorter. På den måde viser han, at han er kultiveret, selvom han ikke er klassisk dannet”.
En fordel for denne mandetype er også, at han er i stand til at være nærværende på hjemmefronten, mener Christian Groes.
“Han kan konkurrere med den fortravlede akademiker i kraft af nærvær. Han kan underholde børnene, skabe en god energi og overskud. Det er en form for kapital, der også tiltaler kvinder”.
Også på det seksuelle plan kan denne mand konkurrere med den traditionelle akademikermand.
“Den samme tendens til at basere mandlighed på det kropslige ser man også på det seksuelle område. Ligesom der er en fantasi om, at håndværkermanden er ekstra grundig i sengen, mere udholdende eller mere dyrisk og i kontakt med sin krop, kan den alternative mand måske give den veluddannede kvinde en dybere seksuel tilfredsstillelse. Det kan hos nogle kvinder være en fin erstatning for den godt nok veluddannede, men ofte slatne akademiske krop”.