Introjob kan redde dine dagpenge
En glemt jobordning kan redde dine dagpenge. I en introduktionsstilling arbejder du et år for lav løn i det offentlige, mens du optjener ny ret til dagpenge. Ordningen er stort set ukendt. Om lidt løber den ud.
31. marts i 2015 er sidste salgsdato for en jobordning, der kan skaffe ledige akademikere arbejdserfaring, opkvalificering, netværk og nye dagpenge, hvis det ikke lykkes at få et fast job.
Ordningen hedder introduktionsjob, og den udløber sammen med overenskomsten mellem de offentlige arbejdsgivere og Akademikerne.
Foreløbig kan antallet af introduktionsstillinger på statens område tælles på en enkelt hånd.
”Ordningen er ikke er særlig kendt blandt arbejdsgiverne”, lyder Sofie Nilssons erfaring fra en række møder i efteråret, hvor Akademikerne i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening forsøgte at puste nyt liv i de ét-årige job. I modsætning til mange andre ordninger må en akademiker i en introduktionsstilling gerne løse driftsopgaver og for eksempel tage et ganske almindeligt vikariat.
”Når vi forklarer om stillingerne, synes mange arbejdsgivere, at de er attraktive. Så der er sandsynligvis oprettet nogle jobs i løbet af efteråret, som vi ikke har registreret endnu”, siger Akademikernes forhandlingschef.
Ukendt ordning
Introduktionsstillinger er målrettet akademikere med et års ledighed eller mere. Lønnen er kun 80 pct. af grundlønnen for nyuddannede akademikere. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men 20 pct. af ugen er reserveret kompetenceudvikling.
På statens område er der bundet 20.000 kroner i halen på hver stilling. Pengene skal bruges til uddannelse.
Eva Jensen fra DM’s bestyrelse for sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende advarer mod ordningen. Hun fremhæver, at lønnen er for alt for lav, og at ansatte i introduktionsstillinger ikke har garanti for at få uddannelse i en femtedel af arbejdstiden.
”Jeg forstår godt den enkelte ledige, der tager en introduktionsstilling for at komme i gang eller for komme videre, men generelt er ordningen for dårlig. Lønnen er omkring 20.000 kroner, uanset om man har erfaring eller ej, og det er en urimelig lav løn for velkvalificeret, akademisk arbejdskraft. Man er heller ikke garanteret en ansættelse bagefter. Ordningen udnytter ledige i en svag position”, siger Eva Jensen og tilføjer, at den lave løn typisk følger med over i nye ansættelser.
”Vi ved fra undersøgelser, at en lav begyndelsesløn klæber til en medarbejder i rigtig mange år. Er man begyndt lavt, er det utrolig svært at hæve sin løn senere. Man får sjældent rettet op på skævheden. De unge ledige bliver dobbelt ramt. De skal gå for en lav løn i et år og derefter kæmpe med efterslæbet”.
Chance for dimittender
Som medlem af Akademikerne har DM været med til at skrive under på vilkårene i introduktionsstillinger.
”Ideelt set skal alle DM’s medlemmer have gode job og en god løn og gode vilkår. Når vi alligevel gik med til at veksle noget af lønnen til kompetenceudvikling skete det især ud fra et hensyn til de ledige, der risikerer at blive fanget i langtidsledighed”, siger Peter Grods Hansen, formand for offentligt ansatte DM-medlemmer.
Han nævner som eksempel de dimittender, der er ved at blive overhalet af en ny årgang kandidater.
”Ordningen kræver, at man har været ledig i et år. Hvis en dimittend er ledig så længe, konkurrerer han eller hun med yngre kandidater, hvis uddannelse er helt frisk. I den situation kan en rabat på lønnen til gengæld for relevant opkvalificering være et godt argument over for en arbejdsgiver, der ellers ville tage en helt nyuddannet”, forklarer Peter Grods Hansen.
Som et yderligere argument for ordningen fremhæver han ansættelsens længde, der dels giver reel indsigt i arbejdspladsens opgaveløsning, dels giver ret til dagpenge.
Alligevel vil Peter Grods Hansen ikke love, at DM vil kæmpe for at bevare ordningen under de kommende forhandlinger om ny overenskomst.
”Det kommer an på det samlede billede. DM vil kæmpe for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Om det også omfatter en videreførelse af ordningen med introduktionsstillinger afhænger af helheden”.
Ordningen hedder introduktionsjob, og den udløber sammen med overenskomsten mellem de offentlige arbejdsgivere og Akademikerne.
Foreløbig kan antallet af introduktionsstillinger på statens område tælles på en enkelt hånd.
”Ordningen er ikke er særlig kendt blandt arbejdsgiverne”, lyder Sofie Nilssons erfaring fra en række møder i efteråret, hvor Akademikerne i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening forsøgte at puste nyt liv i de ét-årige job. I modsætning til mange andre ordninger må en akademiker i en introduktionsstilling gerne løse driftsopgaver og for eksempel tage et ganske almindeligt vikariat.
”Når vi forklarer om stillingerne, synes mange arbejdsgivere, at de er attraktive. Så der er sandsynligvis oprettet nogle jobs i løbet af efteråret, som vi ikke har registreret endnu”, siger Akademikernes forhandlingschef.
Ukendt ordning
Introduktionsstillinger er målrettet akademikere med et års ledighed eller mere. Lønnen er kun 80 pct. af grundlønnen for nyuddannede akademikere. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men 20 pct. af ugen er reserveret kompetenceudvikling.
På statens område er der bundet 20.000 kroner i halen på hver stilling. Pengene skal bruges til uddannelse.
Eva Jensen fra DM’s bestyrelse for sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende advarer mod ordningen. Hun fremhæver, at lønnen er for alt for lav, og at ansatte i introduktionsstillinger ikke har garanti for at få uddannelse i en femtedel af arbejdstiden.
”Jeg forstår godt den enkelte ledige, der tager en introduktionsstilling for at komme i gang eller for komme videre, men generelt er ordningen for dårlig. Lønnen er omkring 20.000 kroner, uanset om man har erfaring eller ej, og det er en urimelig lav løn for velkvalificeret, akademisk arbejdskraft. Man er heller ikke garanteret en ansættelse bagefter. Ordningen udnytter ledige i en svag position”, siger Eva Jensen og tilføjer, at den lave løn typisk følger med over i nye ansættelser.
”Vi ved fra undersøgelser, at en lav begyndelsesløn klæber til en medarbejder i rigtig mange år. Er man begyndt lavt, er det utrolig svært at hæve sin løn senere. Man får sjældent rettet op på skævheden. De unge ledige bliver dobbelt ramt. De skal gå for en lav løn i et år og derefter kæmpe med efterslæbet”.
Chance for dimittender
Som medlem af Akademikerne har DM været med til at skrive under på vilkårene i introduktionsstillinger.
”Ideelt set skal alle DM’s medlemmer have gode job og en god løn og gode vilkår. Når vi alligevel gik med til at veksle noget af lønnen til kompetenceudvikling skete det især ud fra et hensyn til de ledige, der risikerer at blive fanget i langtidsledighed”, siger Peter Grods Hansen, formand for offentligt ansatte DM-medlemmer.
Han nævner som eksempel de dimittender, der er ved at blive overhalet af en ny årgang kandidater.
”Ordningen kræver, at man har været ledig i et år. Hvis en dimittend er ledig så længe, konkurrerer han eller hun med yngre kandidater, hvis uddannelse er helt frisk. I den situation kan en rabat på lønnen til gengæld for relevant opkvalificering være et godt argument over for en arbejdsgiver, der ellers ville tage en helt nyuddannet”, forklarer Peter Grods Hansen.
Som et yderligere argument for ordningen fremhæver han ansættelsens længde, der dels giver reel indsigt i arbejdspladsens opgaveløsning, dels giver ret til dagpenge.
Alligevel vil Peter Grods Hansen ikke love, at DM vil kæmpe for at bevare ordningen under de kommende forhandlinger om ny overenskomst.
”Det kommer an på det samlede billede. DM vil kæmpe for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Om det også omfatter en videreførelse af ordningen med introduktionsstillinger afhænger af helheden”.
