Spring menu over
Dansk Magisterforening

Gode jobmuligheder i Norge

Af Vivian Voldgaard
Del artikel:

Tre nordjyske kommuner er gået sammen om at ansætte en Norgeskonsulent, og det er en succes. På to år har Stein Erik Linna hjulpet adskillige magistre med at få fodfæste på det norske jobmarked, hvor akademikerledigheden i januar nåede ned på 1 procent.

Der er forskelle på det danske og det norske arbejdsmarked, fastslår Stein Erik Linna, Norgeskonsulent med base i Hjørring i Nordjylland. Mens vi danskere er til hurtige beslutninger, ynder nordmændene at tænke sig rigtigt godt om. Det betyder, at det godt kan tage et par måneder at lande et job i Norge. Men til gengæld er der ofte tale om et godt job. Med plads til udvikling og udfordringer – og ofte til en pæn løn.

“Mulighederne for at få job i Norge er store, også for nyuddannede, for Norge har brug for akademisk arbejdskraft. I øjeblikket er den generelle akademikerledighed én enkelt procent efter i længere tid at have ligget stabilt på 0,9 procent. Det svarer til fuld beskæftigelse”, siger han.

Siden november 2012 har han været ansat som Norgeskonsulent i Nordjylland. Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner gik sammen om et projekt, der skulle finde norske arbejdspladser til ledige nordjyder, og det er gået så godt, at Stein Erik Linna nu ikke længere er projektansat, men er ansat i en fast stilling. På de godt to år har han hjulpet 350 ledige nordjyder fra 70 forskellige faggrupper med at få job i Norge, og i alt har det sparet de tre kommuner for 36 millioner kroner i overførselsindkomster. Tilsammen har kommunerne investeret 1,7 millioner kroner i driften af Norgeskontoret, så det har været en overordentlig god forretning, fastslår Ivan Leth, formand for Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd i Hjørring Kommune.

“Herudover ved vi, at der er ledige fra andre dele af landet, der gennem informationsmøderne hos os har fået blod på tanden og selv søgt og fået job i Norge, så projektet har bidraget til en bedre økonomi i mange dele af landet”, siger han. Han anslår, at den samlede besparelse i sociale ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp på landsplan når op på 50 mio. kroner.

Personlige kompetencer tæller også
Ifølge Stein Erik Linna har danske akademikere et godt ry i Norge. Dels kommer danskerne med nogle rigtigt gode uddannelser i bagagen, dels har de danske kandidater nogle kompetencer, som nordmændene sætter pris på:

“I Danmark er arbejdsformerne under studietiden anderledes end i Norge. Nyuddannede kandidater fra Danmark er ofte mere erhvervsrettede end de norske dimittender, og så er danskerne generelt kendt i Norge for at have en høj arbejdsmoral. Også personlige kompetencer er noget, som nordmændene går meget op i, og det siger jo noget om en jobansøger, at vedkommende er villig til at rejse til et fremmed land for at få arbejde”, siger Stein Erik Linna.
Når Norgeskonsulenten taler med ledige akademikere – både nyuddannede og erfarne – er et af hans argumenter for at søge nordpå, at der er meget at lære, både fagligt og menneskeligt. Og så tæller arbejdstimerne med i dagpengeregnskabet herhjemme.

“Fagligt kan du måske lære en ny metodik og nogle nye måder at arbejde på, som du kan bruge senere i din karriere, og så giver det jo under alle omstændigheder mere at være i arbejde i Norge end at sidde i Danmark og være ledig”, siger han.

Ifølge Stein Erik Linna er startlønnen for en nyuddannet akademiker i Norge ofte op imod 500.000 norske kroner. Godt nok er den norske kronekurs lavere end den danske, og forbrugerpriserne højere i Norge end i Danmark, men til gengæld er den norske skat lavere.

Stein Erik Linna koncentrerer sig primært om de ledige i de tre nordjyske kommuner, men akademikere fra alle dele af landet er velkomne, når Norgeskonsulenten med jævne mellemrum holder informationsmøder om jobmulighederne i Norge. Tidspunkterne bliver annonceret på www.­jobsinorge.dk, hvor det også er muligt at finde anden relevant information om jobsøgning og arbejdsliv i Norge.