Akademikere savner politisk handlekraft
Mens den generelle ledighed falder, stiger ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Der mangler politisk handlekraft og initiativer til at bremse den negative vækst, lyder kritikken.
Udsigterne til et job for landets dimittender ser værre ud i dag, end de gjorde for et år siden. Siden december 2013 er ledigheden for nyuddannede akademikere på et år steget med 12,3 procent. Det sker, mens den generelle ledighed i 2014 er faldet med ca. ti procent.
Den generelle ledighedsprocent for dimittender er dermed på 29,6 procent. Blandt magistrene går mere end hver tredje nyuddannet ledig. Det viser seneste ledighedstal fra Akademikerne, som savner politisk handlekraft til at løse problemet.
”Både vækst- og beskæftigelsesministeren bør komme bedre på banen. Vi må se at få gjort noget ved det nu. Dette handler ikke om dimensionering af uddannelserne, som måske først løser noget om ti år”, siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen.
Ifølge Akademikerne bør der iværksættes politiske initiativer og støtte til eksempelvis en vækstpilotordning. Det skal sætte gang i beskæftigelsen af akademikere i små og mellemstore virksomheder. Med en vækstpilotordning kan virksomheder ansætte en akademiker med et tilskud på op til 50 procent af lønnen i en periode på op til ni måneder. Om det initiativ er nok, kan kun fremtiden vise. Men det er et initiativ, påpeger Finn R. Larsen.
”Jeg tror det er vigtigt, at vi kan give virksomhederne et slagtilbud til at ansætte nyuddannede akademikere. Det er svært at overbevise mindre virksomheder om at investere 400-600.000 kroner i løn til en nyuddannet, før de kan se, om der er et vækstpotentiale”, siger Akademikernes formand.
Mobilitet i stå
DM’s formand Ingrid Stage mener, at mobiliteten har været gået helt i stå i 5-6 år.
”Politikerne har været mere optaget af at skære ned og begrænse de offentlige udgifter end at sætte gang i jobvæksten”, siger Ingrid Stage.
Magistrenes formand peger på, at Akademikerkampagnen blev sat på stand-by. Det skete, da der var allermest behov for at understøtte det momentum, der trods alt var blevet skabt gennem de første to år, hvor mange mindre private virksomheder blev ansporet til at ansætte den første akademiker. Nu kører kampagnen dog igen i foreløbigt to år.
”Det er ikke mindst mobiliteten mellem den offentlige og private sektor, der har været gået helt i stå. Her har regeringen også et ansvar for så ensidigt at tale om private job, når al erfaring tilsiger, at det er samspillet mellem en velfungerende offentlig sektor og private virksomheder, der giver en fornuftig udvikling”, siger Ingrid Stage.
Uudnyttet potentiale
Selv om mange magistre gennem de seneste 10-15 år er blevet ansat i attraktive og spændende stillinger i den private sektor, er der her fortsat et stort uudnyttet potentiale. Det oplever DM’s karrierekonsulent Karsten Lodahl Madsen, som arbejder med DM’s Dimittendprojekt. Hans råd til de nyuddannede er, at starte karriereovervejelserne, inden studierne afsluttes.
”Undersøgelser viser, at studerende med kontakt til arbejdsgivere i form af studiejobs, opgaver, praktik eller specialeskrivning får job hurtigere end andre”, siger Karsten Lodahl Madsen.
Det vil lykkes
Han forklarer, at dimittenders selvforståelse som akademikere ofte er præget af en studieprofil. Den skal omsættes til en professionel profil, der har fokus på, hvad man kan skabe af konkrete resultater på baggrund af de kompetencer og den erfaring, man har med sig.
”På trods af alskens råd fra de mange, gode konsulenter om ansøgning og cv er det vigtigt, at man bevarer sin personlige stemme og får begejstringen til at skinne igennem i jobsøgningen. Konkurrencen på jobmarkedet gør, at man skal søge flere jobs og i længere tid end tidligere. Men vi ved, at det lykkes”, siger Karsten Lodahl Madsen.
Den generelle ledighedsprocent for dimittender er dermed på 29,6 procent. Blandt magistrene går mere end hver tredje nyuddannet ledig. Det viser seneste ledighedstal fra Akademikerne, som savner politisk handlekraft til at løse problemet.
”Både vækst- og beskæftigelsesministeren bør komme bedre på banen. Vi må se at få gjort noget ved det nu. Dette handler ikke om dimensionering af uddannelserne, som måske først løser noget om ti år”, siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen.
Ifølge Akademikerne bør der iværksættes politiske initiativer og støtte til eksempelvis en vækstpilotordning. Det skal sætte gang i beskæftigelsen af akademikere i små og mellemstore virksomheder. Med en vækstpilotordning kan virksomheder ansætte en akademiker med et tilskud på op til 50 procent af lønnen i en periode på op til ni måneder. Om det initiativ er nok, kan kun fremtiden vise. Men det er et initiativ, påpeger Finn R. Larsen.
”Jeg tror det er vigtigt, at vi kan give virksomhederne et slagtilbud til at ansætte nyuddannede akademikere. Det er svært at overbevise mindre virksomheder om at investere 400-600.000 kroner i løn til en nyuddannet, før de kan se, om der er et vækstpotentiale”, siger Akademikernes formand.
Mobilitet i stå
DM’s formand Ingrid Stage mener, at mobiliteten har været gået helt i stå i 5-6 år.
”Politikerne har været mere optaget af at skære ned og begrænse de offentlige udgifter end at sætte gang i jobvæksten”, siger Ingrid Stage.
Magistrenes formand peger på, at Akademikerkampagnen blev sat på stand-by. Det skete, da der var allermest behov for at understøtte det momentum, der trods alt var blevet skabt gennem de første to år, hvor mange mindre private virksomheder blev ansporet til at ansætte den første akademiker. Nu kører kampagnen dog igen i foreløbigt to år.
”Det er ikke mindst mobiliteten mellem den offentlige og private sektor, der har været gået helt i stå. Her har regeringen også et ansvar for så ensidigt at tale om private job, når al erfaring tilsiger, at det er samspillet mellem en velfungerende offentlig sektor og private virksomheder, der giver en fornuftig udvikling”, siger Ingrid Stage.
Uudnyttet potentiale
Selv om mange magistre gennem de seneste 10-15 år er blevet ansat i attraktive og spændende stillinger i den private sektor, er der her fortsat et stort uudnyttet potentiale. Det oplever DM’s karrierekonsulent Karsten Lodahl Madsen, som arbejder med DM’s Dimittendprojekt. Hans råd til de nyuddannede er, at starte karriereovervejelserne, inden studierne afsluttes.
”Undersøgelser viser, at studerende med kontakt til arbejdsgivere i form af studiejobs, opgaver, praktik eller specialeskrivning får job hurtigere end andre”, siger Karsten Lodahl Madsen.
Det vil lykkes
Han forklarer, at dimittenders selvforståelse som akademikere ofte er præget af en studieprofil. Den skal omsættes til en professionel profil, der har fokus på, hvad man kan skabe af konkrete resultater på baggrund af de kompetencer og den erfaring, man har med sig.
”På trods af alskens råd fra de mange, gode konsulenter om ansøgning og cv er det vigtigt, at man bevarer sin personlige stemme og får begejstringen til at skinne igennem i jobsøgningen. Konkurrencen på jobmarkedet gør, at man skal søge flere jobs og i længere tid end tidligere. Men vi ved, at det lykkes”, siger Karsten Lodahl Madsen.
Relateret indhold
02. december
”Det kan slet ikke betale sig at være fleksjobber”
18. november
