MA: Dimit­tender med erfaring får jobbene
Direktøren i MA - A-kassen for højtuddannede - er ikke i tvivl om, at erhvervserfaring er en stor faktor for, hvem der får job efter endt uddannelse. Men han mener grundlæggende, at hele systemet tænker kortsigtet på både Danmarks og de studerendes vegne.
Det er dimittendernes evne til at omsætte deres viden til noget konkret og brugbart for arbejdsgiverne, der har betydning for, hvem der løber med jobbene.
Hans Peter Messerschmidt Andersen, direktør i MA, A-kassen for højtuddannede, støtter sin kollega, Michael Valentin, der er administrerende direktør i Akademikernes A-kasse, i, at det ikke er karakterræset, eller hvem der hurtigst kan gennemføre et studie, der vinder i det lange løb.
"Det er ikke afgørende, om man har haft et studiejob, lavet frivilligt arbejde eller taget kurser i udlandet. Det vigtige er, at man har mødt en verden, der adskiller sig fra ens egen, hvor man er blevet udfordret på at skulle fortælle, forklare og selv forstå, hvad man egentlig kan - og ikke bare hvad man ved," siger MA-direktøren og uddyber:
"Jeg kan se, at vores medlemmer, når de bliver færdige, ved rigtig meget om, hvad de ved, men de ved meget lidt om, hvad de kan."
Fleksible specialister
MA's direktør forklarer, at de i eget regi havde lavet nogle talentdage i både
Aarhus og København, hvor dimittender på tværs af uddannelser blev sat sammen
og af en række firmaer udfordret til at finde på løsninger på nogle meget
specifikke problemer. Det kom der ifølge direktøren en masse fremragende idéer
ud af, men dimittenderne manglede én central evne.
"De kunne virkelig ikke finde ud af at pitche deres idéer. Derfor er det
vigtigt, at man ovenpå de gode karakterer har lært at bruge sin viden i forhold
til en konkret omverden, så man kan sælge sine evner og idéer. Og det lærer man
ikke på universiteterne", forklarer Hans Peter Messerschmidt Andersen.
Han mener, at de studerende fremover skal være det, han kalder "fleksible
specialister", der kan arbejde sammen på tværs af fagligheder og skabe ny,
konkret viden.
"Det er nødvendigt, hvis vi ikke bare skal blive bedre til at gøre det
samme, som vi gør i dag, på en lidt mere effektiv måde. Ellers kan vi ikke
klare os i en international sammenhæng fremover", pointerer MA's direktør.
Akademisk pølsefabrik
Hans Peter Messerschmidt Andersen kalder det kortsigtet leverpostejstænkning,
at man som følge af fremdriftsreformen alene fokuserer på at styre de
studerende hurtigt igennem studierne.
"Jeg oplever, at systemet er skruet sådan sammen, at de studerende bliver
opfordret til at skynde sig at blive færdige lidt for hurtigt og med et
sænket ambitionsniveau. Og det mener jeg ikke er godt," siger han og
forklarer, hvad han mener, der bør ændres:
"Det er vigtigt, at der i løbet af uddannelsestiden både er mulighed for
at komme ud og gøre sig erhvervsmæssige erfaringer, men lige så vigtigt er det,
at der også bliver opfordret til det."