Kompetence­udvikling er kommet for at blive
Nogle elsker at lære nyt - andre hader det vedvarende krav om udvikling. På det moderne arbejdsmarked er der intet alternativ til kompetenceudvikling, mener chefkonsulent Bent Gringer. Så det handler om at få det optimale udbytte af anstrengelserne.
Jacob Stenhøj troede, at han var færdiguddannet, da han for tre år siden afleverede sit speciale på Københavns Universitet. Men da han efter nogle måneder stadig ikke havde fået job som historiker, begynde han at genoverveje sine muligheder, og det sendte ham tilbage på skolebænken.
Via a-kassen fik han øje på den certificerede projektlederuddannelse Prince2, og det var med en lidt ambivalent holdning, at han mødte op på første kursusdag:
”Jeg troede, at jeg var mere eller mindre færdig med at uddanne mig. Men der skulle ske noget, så jeg besluttede mig for at have en positiv indstilling, og det var også alle tiders kursus. Jeg lærte en masse og mødte nogle andre mennesker, der også var glade for at få nogle nye kompetencer, så det gav mig det friske pust, jeg havde brug for”, fortæller han.
I dag står der pensionsmedarbejder hos PFA på visitkortet, og Jacob Stenhøj er ikke i tvivl om, at det er kompetenceudviklingen, der har åbnet dørene til hans nye karriere:
”PFA bruger Prince2 som grundlæggende model i en del opgaver, så det har muligvis spillet ind, at jeg allerede havde taget uddannelsen. Men jeg er ikke i tvivl om, at min baggrund som historiker også var afgørende. Vi er nok omkring 20 historikere ansat her i huset, så vi kan noget, som PFA godt kan lide”, siger han.
At Jacob Stenhøj havde det blandet med at føle sig tvunget til at lære nyt, er slet ikke mærkeligt, siger ph.d., chefkonsulent og tillidsrepræsentant for AC’erne i Kompetencesekretariatet, Bent Gringer. Ifølge ham er det lige almindelig at hade som at elske kompetenceudvikling.
”Der er nogle, der har det sådan, at det er en del af deres natur eller dna, at de må lære nyt og udvikle sig hele tiden. De trives med afveksling og nye udfordringer. Andre begræder situationen og kalder det uddannelsestvang og føler sig dømt til evig udvikling. Der er faktisk tale om en tvangsmæssig samfundsmekanisme, når vi skal udvikle os hele tiden. Men vi kan med fordel lære om end ikke at elske det, så dog i hvert fald at håndtere det, for kravet om kompetenceudvikling er kommet for at blive”, siger han.
Det er dog ikke givet, at kompetenceudvikling smitter positivt af på dagligdagen. For det er ikke nok at tage på kursus, fastslår Bjarne Wahlgren, centerleder på Nationalt Center for Kompetenceudvikling ved Aarhus Universitet:
”Noget af det allervigtigste for effekten af kompetenceudvikling er ikke at spørge om, hvad man har lært på et kursus, men at spørge om, hvad man vil gøre anderledes efter kurset. Det er først, når man begynder at gøre noget andet, end man plejer, at nye kompetencer for alvor kommer i brug. Og det skal man have en klar opfattelse af, inden man tager af sted. Kan man ikke svare på det, bliver effekten af kompetenceudviklingen oftest meget lille”, fastslår han.
