Ansvar borttages fra a-kasserne
A-kasserne får ikke det ansvar i beskæftigelsesindsatsen, som regeringen foreslog i udspillet til en jobreform. Det nye forlig vil medføre samtalefabrikker og en million samtaler med ledige på et år, lyder kritikken.
Regeringen har landet et længe ventet forlig om en reform af beskæftigelsessystemet med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. Men der er flere ændringer i forliget i forhold til det udspil, regeringen fremlagde i april måned.
Regeringen havde fx lagt op til at give a-kasserne et større ansvar. Men det er tværtimod blevet formindsket, mens kontrollen med arbejdsløse og antallet af samtaler samtidigt øges. Det pointerer formand for Magistrenes A-kasse Per Clausen, som også sidder i Folketinget for Enhedslisten.
”Ændringerne i forliget opretholder bureaukratiet med samtalefabrikker i alt for stort omfang. Intentionerne om at lave radikale forandringer af beskæftigelsessystemet er svære at genkende. Det virker, som om man har solgt ud for at møde Venstre, og det er rigtig ærgerligt, for intentionerne i udspillet var gode”, siger Per Clausen.
I a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke kritiserer man forliget, fordi arbejdsfordelingen i systemet nu bliver mere mudret.
”I regeringens udspil var der en mere klar arbejdsfordeling mellem a-kasser og jobcentre, hvor udgangspunktet var et mere enkelt system, hvor man undgår dobbeltsamtaler. Nu er der lagt op til et mudret forløb og et meget voldsomt samtalesystem”, siger direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk.
Million samtaler
I regeringens oprindelige udspil til en reform - ”Vejen til varig beskæftigelse – den enkelte i centrum” - skulle a-kasserne have kontaktforløbet med den ledige i de første seks måneder. Kun ledige i risiko for at blive langtidsledige skulle have kontaktforløb i jobcentret.
I forliget er det dog blevet til en model, hvor a-kasserne alene står for den første kontakt med den ledige og en indledende afklaringssamtale. Alle ledige skal i stedet i de første seks måneder have et intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i jobcentret.
Verner Sand Kirk kalder den model for meget rigid, fordi man opretholder rådighedssamtaler i både jobcentre og a-kasser, ligesom man vil indføre fællessamtaler i flere omgange.
”Der lægges op til omkring en million samtaler det første år. Det er en vældig stor udfordring at tilrettelægge, så det giver mening for de ledige”, siger Verner Sand Kirk og påpeger, at det nu er utrolig vigtigt, at den nye model bliver udført, så det er praktisk håndterbart og giver ledige en sammenhængende indsats.
”Som det er formuleret, er der en betydelig risiko for, at både a-kasser og jobcentre spilder en masse ressourcer på at holde samtaler med personer, som slet ikke har brug for det”, siger Verner Sand Kirk.
Dyb mistillid
I forliget fremgår det desuden, at der skal være en ”styrket opfølgning på rådighed”. Den ledige skal således registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, hvori det kan vurderes, om jobsøgningen er tilstrækkelig.
”Det er spild af ressourcer og tid og igen et udtryk for dyb mistillid til de arbejdsløse. Det står i modsætning til regeringens intentioner om at lave et system, der inddrager de arbejdsløse, når man laver en sådan kontrolforanstaltning”, siger Per Clausen, som kalder jobloggen et uheldigt signal at sende til arbejdsløse.
”Vi har allerede et restriktivt system, og nu vil man skærpe det yderligere”, siger Per Clausen.
Han savner, at a-kasserne får den centrale placering i indsatsen, som regeringen havde lagt op til i sit udspil. Desuden burde både a-kasserne og jobcentrene få større frihed til sammen med de arbejdsløse at tilrettelægge et fornuftigt forløb.
”Nu har vi igen krav om at afholde et utal af samtaler presset sammen på meget kort tid helt uafhængigt af, om det giver nogen mening for den arbejdsløse. Det er præcis den frihed og tillid, der er røget væk og er blevet erstattet af skærpende foranstaltninger om rådighed, og det er rigtig ærgerligt”, siger Per Clausen.
